Utætte ventilationskanaler – Et skjult problem med store konsekvenser

Ved at reducere lækagen fra bare 10 % til 5 % på et 10.000 m³/h anlæg i kontinuerlig drift kan man spare ca. 50 % af den årlige udgift til elektricitet, hvilket i anlæggets forventede levetid svarer til mere end 350.000 kr.

Utætheder fører til energispild og forøgede driftsomkostninger. Når kanalerne er utætte, skal ventilationsanlægget arbejde hårdere for at få de nødvendige luftmængder frem. Det resulterer i et højere energiforbrug og dermed højere udgifter til elektricitet, varme og køl. Når anlægget skal præstere mere, øges slitage på de forskellige komponenter. Det kan føre til hyppigere reparationer og i sidste ende forkorte levetid på anlægget.

Utætte kanaler kan også føre til nedsat komfort i bygningen på grund af ujævn temperaturfordeling, problemer med at få transporteret nok luft frem til de enkelte dele af bygningen. Det kan skabe ubehag for bygningens brugere og potentielt føre til, at der justeres unødvendigt på termostaterne, hvilket igen øger energiforbruget.

Identifikation af utætheder

Der er flere tegn, der kan indikere, at et ventilationssystem taber luft, ifølge Better Climate. Et af de mest tydelige symptomer er uforklarligt høje energiregninger. Et andet symptom er ujævn temperaturfordeling i bygningen. Hvis nogle rum konstant er varmere eller koldere end andre, kan det være et tegn på lækager. Usædvanlig støj fra kanalerne, kan også være indikator på utæthed.

Årsagerne til utætheder i ventilationssystemer kan være mange. Allerede under fragt påvirkes tætheden negativt, en anden almindelig årsag er ringe montage kvalitet som påvirker de mange samlinger negativt, hvorved der opstår huller og sprækker. Ofte forværres lækagen også, når der udføres ombygninger, ændringer og reparation af ventilationssystemet.

 

Metoder til dokumentation af lufttab

En grundlæggende metode hos Better Climate er visuel inspektion.  Det indebærer en omhyggelig gennemgang af de ventilationskanaler som er synlige for at identificere tegn på lækager. Visuel inspektion giver dog primært en indikation af, hvor der er lækager, men ikke omfanget af dem. Dertil kommer, at skjulte installationer ikke kan identificeres visuelt.

En anden metode er røgtest. Ved hjælp af en røgmaskine kan man visualisere luftstrømmen og identificere, hvor røg slipper ud. Resultaterne kan dokumenteres med video eller ved at notere de præcise steder, hvor røg observeres at sive ud.

En mere avanceret og præcis metode er lækagetest. Her anvendes en kalibreret ventilator til at sætte ventilationssystemet under et bestemt tryk. Ved at måle den luftmængde, der kræves for at opretholde dette tryk, kan man dokumentere det samlede lufttab i systemet. Trykprøvning er mere besværligt end visuel inspektion og røgtest, da det kræver specialudstyr og fagfolk til at udføre testen korrekt og fortolke resultaterne. Det er dog klart den bedste metode.

Omkostninger og fordele ved at reducere lufttab

Omkostningerne ved at dokumentere lufttabet i et ventilationssystem varierer afhængigt af den valgte metode.

Der er til gengæld store økonomiske fordele at opnå ved at reducere lufttabet. En af de mest markante er besparelsen på el, men der er også store besparelser på energiomkostningerne til opvarmning og køling. Derudover kan et ventilationsanlæg, der ikke skal kompensere for lufttab, have en forlænget levetid, da det ikke belastes unødigt.

Ved renovering af ventilationsanlæg kan et tæt kanalsystem muliggøre dimensionering af et mindre og dermed billigere anlæg. Udover de direkte økonomiske besparelser bidrager reduceret lufttab også til forbedret komfort i bygningen.

Der er altså al mulig grund til at få tætnet de utætte kanaler, og der findes forskellige løsninger på markedet i dag. Man skal dog sikre sig, at den løsning man vælger, lever op til kravene i f.eks. DS428 (brand) og at løsningen faktisk også leverer og dokumenterer den tæthed den lover.

Læs mere om effektive ventilationsløsninger til et bedre indeklima