Teknologisk Institut, viser, at vi bruger de samme metoder som altid, til at ville besvare nye og betydeligt mere komplekse spørgsmål, som den cirkulære økonomi introducerer.

">
article_image

Sarah Cecilie Andersen

Kompleksiteten i bæredygtighed og den cirkulære dagsorden udfordrer byggebranchen

  • Byggeriets udvikling
  • Materialer og Løsninger
  • 2022-09-11
  • Tekst af Gudrun Henrysdóttir
  • Seneste resultater fra forskeren Sarah Cecilie Andersen ansat hos Teknologisk Institut, viser, at vi bruger de samme metoder som altid, til at ville besvare nye og betydeligt mere komplekse spørgsmål, som den cirkulære økonomi introducerer.

    Helt konkret dykker Sarahs forskning ned i anvendelsen af livscyklusvurderinger (LCA) til at undersøge eventuelle klimabesparelser ved at anvende cirkulære tiltag i byggeriet. Men problemstillingerne omkring øget kompleksitet kan sagtens overdrages til det bredere begreb bæredygtighed.

     

    Den nationale strategi for bæredygtighed

    I fjor bragte vi et indlæg med Sarah Cecilie Andersen og kollegaen Lise Lyngfelt Molander, der kommenterede den nationale strategi for bæredygtighed for byggeri, som udkom sidste år. For dem var det afgørende at påpege risikoen for, at vi, som byggebranche, men også samfund, overser mulighederne for en reelt bæredygtig branche ved det enøjede fokus på klima (målt i CO2).

     

     

    Her et lille år senere hører vi igen fra Sarah Cecilie Andersen, specialist i LCA og PhD.-studerende i anvendelsen af LCA i byggebranchen, at vi fortsat skal være opmærksomme på at forstå LCA som ét af mange værktøjer:

     

    - Det er vigtigt, at vi i branchen ikke glemmer, at LCA-metoden vi anvender i dag er én metode, og at den ikke siger alt om hvordan vi bedst forholder os til den bæredygtige omstilling i byggebranchen, siger Sarah Cecilie Andersen og fortsætter:

     

    - LCA, i den traditionelt forståede forstand, anvendes til at udregne klimapåvirkning i form af CO2, men den kan også kortlægge andre miljøpåvirkninger.

     

    Udover miljømæssig LCA er der også udviklet sidestående LCA for hhv. økonomiske og sociale aspekter, hhv. LCC (Life Cycle Costing) og SLCA (Social Life Cycle Assessment). LCA er altså et værktøj, der er udviklet til at vurdere en løsning over hele produktet eller byggeriets livscyklus for at sikre os, at vi ikke tager en enøjet beslutning.

     

    Kompleksiteten udfordrer brugen af LCA

    Kigger vi på LCA til at opgøre potentielle miljøpåvirkninger, findes der overordnet to modeller indenfor LCA; consequential LCA (CLCA) og attributional LCA (ALCA). Den standardiserede metode, der anvendes i byggebranchen (via standarderne EN15804 og EN15978), er i høj grad baseret på ALCA. Den standardiserende ALCA bliver primært anvendt i beregningen af miljøpåvirkning af et produkt eller byggeri over én livscyklus og kan dermed understøtte dokumentation af de lovmæssige krav om maksimal CO2-udledning. CLCA derimod identificerer indirekte konsekvenser af et produkt indenfor rammerne af en livscyklus. Hvor ALCA kun forholder sig til parametrene indenfor rammen, kan CLCA vurdere konsekvenserne udenfor rammen af det overordnede produkt eller system.

     

    Det er dog brugen af ALCA i den cirkulære dagsorden, som Sarah problematiserer. Hendes foreløbige forskning tyder nemlig på, at metoden ikke er i stand til at tage højde for kompleksiteten i det vi efterstræber, som er at udvikle bæredygtige løsninger, vha. cirkulære tiltag, som overholder lovmæssige krav om bl.a. CO2-udledning – uden at påvirke det omkringliggende samfund i negativ retning.

     

    - Min gennemgang af casestudier viser, at anvendelsen af ALCA i byggeri ender med at svare på de samme, forsimplede spørgsmål, som vi stiller i et lineært system. Det skyldes hovedsageligt metoden, som ikke er gearet til at svare på de mere komplekse spørgsmål, som vi oplever i et cirkulært paradigmeskift, fortæller Sarah Cecilie Andersen.

     

    Sarahs forskning viser hidtil en mangel på udfoldelse af spørgsmål, som er mere komplekse end eksempelvis et produkts levetid og CO2-udledning, og som kan sættes ud over den specifikke kontekst, den måler. I en cirkulær dagsorden kan der eksempelvis være behov for at forstå de samfundsmæssige konsekvenser af produktets tilblivelse, udnyttelse, levetid og CO2-udledning. Det kan ALCA-metoden ikke besvare, som den er nu. Dette skyldes dels, at den anvendte standardiserede ALCA er normativ og begrænsende i forhold til at forstå parametre, som ligger udenfor det konkrete byggeri eller produkt, der måles på. Sarah opfordrer derfor til, at branchen supplerer brugen af ALCA med CLCA for at opnå bedre forståelse for potentielle effekter og indirekte konsekvenser, hvis samspil måske kan gavne branchen i arbejdet med den cirkulære dagsorden og imod målet på at opnå reelt bæredygtige løsninger – for hele samfundet.

     

     

    Vejen til bæredygtighed ér kompleks

    Bæredygtighed er et bredt begreb, men en snæver målskive, og handler om mere end blot miljø. Og med vores fokus på klima, opgjort i udledning af CO2, er vores tilgang endda endnu mere begrænset. Så at vurdere bæredygtigheden – der er vi langtfra.

     

    Derfor er det afgørende, at byggebranchen arbejder med bæredygtige tiltag, der afspejler et sammensat samfund, hvorfor Sarah advokerer for en forståelse af bæredygtighed, der inddrager og behandler alle aspekter af bæredygtighed. Dette vil nødvendigvis kræve bredere perspektiv og en større kompleksitet, men som Sarah påpeger:

     

    - Bæredygtighed er komplekst, for hvad vil det egentlig sige, at noget er bæredygtigt? Det er at leve op til definitionen i Brundtlandsrapporten fra 1987, og herfra kommer også definitionen, men det glemmer vi tit i samtalen. Uanset om vi bruger den cirkulære dagsorden, bioøkonomi eller andre tiltag mod målet for et bæredygtigt samfund, bør vi værdisætte processen vha. en række parametre, bl.a. klima (fx opgjort i CO2-udledning), men også andre miljøpåvirkninger, samt faktorer som social og økonomisk bæredygtighed og bæredygtighed i forhold til design.

     

    Anbefalede artikler