127637558
Annonce

PID360 vejer ca. 40 kg og kan derfor nemt flyttes i takt med at arbejdet på byggepladsen ændrer sig. Foto: DeterTech

Mobil overvågning: PID360 sikrer byggepladsen uden behov for strøm

  • Byggepladsen
  • Byggeriets udvikling
  • Sikring og Adgangskontrol
  • IT og ny teknologi
  • 2025-06-18
  • PID360 fra DeterTech gør det nemmere at sikre udstyr og områder – selv på byggepladser uden strøm. Over 12.000 enheder er allerede i drift i Europa.


    127637674PID360 vejer ca. 40 kg og kan derfor nemt flyttes i takt med at arbejdet på byggepladsen ændrer sig. Foto: DeterTech
    Et robust og flytbart overvågningssystem letter opgaven med at sikre værdier og arbejdsområder – også på ubemandede byggepladser uden adgang til el. Med DeterTechs PID360 får entreprenører og bygherrer adgang til et komplet sikkerhedssystem, der kan placeres og betjenes uden eksterne installationer.

    Fleksibel sikring af midlertidige arbejdsområder

    På moderne byggepladser ændrer behovene sig løbende, som arbejdet skrider frem. Det gælder især inden for infrastruktur, hvor gravemaskiner, containere og andet udstyr ofte flyttes mellem forskellige områder. Derfor har man behov for en mobil løsning, der kan følge med. PID360 fra DeterTech er udviklet specifikt til sådanne projekter, hvor der ikke er adgang til fast strøm.

    - PID360 er en mobil enhed på 40 kilo, som kan placeres hvor som helst. Når udstyret flytter sig 100 meter, så flytter man sikringen med. Den kræver hverken strøm eller fast installation, og er derfor oplagt til projekter med skiftende arbejdsområder, forklarer direktør for DeterTech Danmark, Casper Wilken.

    Systemet fungerer autonomt og kan aktiveres via mobiltelefon eller webportal. Ifølge Casper Wilken er det en løsning, som hurtigt skaber tryghed – og som brugerne intuitivt forstår, når de ser den i drift.

     

    Overvågning, dokumentation og reaktion samlet i ét

    PID360 overvåger 360 grader og bliver kun aktiveret ved bevægelse eller forsøg på sabotage. Sker det, sender systemet billeder i realtid til DeterTechs kontrolcentral, hvor sikkerhedsoperatører vil vurdere situationen og kan tage handling – eksempelvis sende advarsler, kontakte vagtselskab eller politi.

    - Både overvågningen, alarmhåndtering og fjernsupport er inkluderet i lejen. Kun ved behov for fysisk patrulje tilkommer ekstraudgifter. Det gør systemet let at gennemskue og nemt at budgettere for kunden, siger Casper Wilken.

    PID360 fungerer både som afskrækkende og dokumenterende enhed. Den optager hændelser på pladsen og kan levere afgørende billedmateriale ved f.eks. ulykker, skader eller tyveri. Dermed styrker den også dokumentationen af hændelsesforløb.

     

    127637292PID360 er fuldstændig trådløs og batteridrevet med en levetid på op til 18 måneder, hvilket gør den ideel til steder uden adgang til ekstern strømforsyning. Foto: DeterTech

     

    Allerede populært

    Siden lanceringen af PID360 i Danmark for halvandet år siden, er der installeret over 12.000 enheder i blandt andet Sverige, Tyskland, Holland, England og Skotland. Systemet anvendes især i bygge- og infrastrukturprojekter, men bruges også af kommuner og ejendomsforvaltere til overvågning af tomme bygninger og ubemandede områder.

    Om DeterTech

    DeterTech er en landsdækkende leverandør af intelligente sikringsløsninger til byggepladser og erhverv. Virksomheden udlejer systemer til alarmer, videoovervågning, adgangskontrol og brandsikring – suppleret med teknisk support og sikkerhedsrådgivning baseret på kundens konkrete behov.

     

    Følg med i byggeriets udvikling

    Anbefalede artikler