<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
1_1600
Annonce

Kom med en tur bag kulissen hos en af landets største kloakvirksomheder

  • Byggeriets udvikling
  • Virksomhedsnyt
  • 2023-05-20
  • | Af Lars Krogh
  • Norva24 Danmark er en kloakvirksomhed med 150 ansatte fordelt på 9 afdelinger. De er også tilstede i Norge, Sverige og i Tyskland, og ambitionen er på sigt at blive den markedsledende kloakvirksomhed i Europa. Robbin Stabell er Area Sales Manager i virksomheden, og indvilligede i at løfte lidt af sløret for, hvad der ligger til grund for en virksomhed som Norva24 Danmark, hvordan kloakbranchen har ændret sig og hvilke udfordringer, der er i vente.

    – På mange måder fungerer vi ligesom så mange andre kloakfirmaer. Vi laver kloakservice, tv-inspektion, slamsugning og tømmer vejbrønde og septiktanke. Men vi er jo landsdækkende, og derudover har vi også døgnservice, hvilket stiller nogle krav til logistikken og organiseringen. Der skal være styr på baglandet.

    – Selvom vi er en stor virksomhed med en kundeportefølje, der både tæller store erhvervskunder, forsyninger og boligselskaber, er det vigtigt for os stadig at komme ud til de private husstande og yde samme gode service, som vi altid har gjort. Det forpligter jo at være landsdækkende og at yde døgnservice. For os er det vigtigt, at kunden føler sig tryg og har tillid til det arbejde, vi udfører.

     

    Norva24_1600



    En branche i en positiv udvikling

    Indenfor de sidste årtier har kloakbranchen gennemgået en positiv udvikling.
    - Som en moderne kloakvirksomhed, vil vi gerne være med i den udvikling. Det gør vi blandt andet ved at inkludere kunden i processen, så kunden forstår, hvad problemet er, hvorfor det er opstået, og hvordan det løses. Vi arbejder også i højere grad proaktivt i stedet for reaktivt, så vi løser problemerne, inden de opstår. Det er både bedre for miljøet og billigere for kunden i det lange løb. Vores tilgang er datadreven, og vi er pt. i gang med at udvikle en kundeportal, som giver vores kunder fri adgang til al data fra ét sted.

     

    Gravesuger på historisk arbejde.
    – Vi får til tider også opgaver ind, der kræver lidt mere og tester vores kompetencer. Engang var vi ude ved et gammelt infirmeri på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Det skulle renoveres, men da vi begyndte at grave, gemte sandet på overraskelse. Vi fandt nemlig store mængder knogler fra middelalderen. Jeg var selv med ude på opgaven, og igennem samarbejdet med arkæologerne fandt vi frem til, at vores gravesuger var den bedste løsning til at fjerne sandet uden at beskadige knoglerne.

     

     

    AD0A1049_1920


    Grønne tiltag over hele linjen

    – Det miljømæssige fylder rigtigt meget nu i Norva24 Danmark. Den grønne omstilling stiller også store krav til kloakbranchen. De kommende ESG-rapporteringskrav vil kræve store ændringer og dermed investeringer i forhold til eksempelvis reduktion ad CO2 og vandforbrug, dokumentation og sporbarhed af affald. Som virksomhed tager vi vores del af ansvaret på os, og vi ønsker at gå forrest i forhold til at imødekomme de nye krav.


    – Et af de tiltag vi arbejder med er brugen af sensorløsninger og data til at optimere tømningsordninger af eksempelvis fedt- og olieudskillere, sandfang osv. Derved kan vi bevæge os fra frekvenstømninger til behovstømninger og således minimere udsiger CO2-udledninger. Derudover har vi flere grønne tiltag på vej.

     

    Fakta om Norva24 Group

    Norva24 Group er den førende nordeuropæiske spiller i UIM-industrien målt på omsætning og tilbyder UIM-tjenester, såsom tømning, højtryksrensning og rørservice. Virksomheden har 76 filialer i Norge, Tyskland, Sverige og Danmark med cirka 1.600 ansatte. På sine fire markeder har virksomheden gennemført 40 opkøb siden 2015.

    Anbefalede artikler