Klimaforandringer har givet stor efterspørgsel efter kloakmestre
Flere danskere søger hjælp til omfangsdræn, højvandslukke og andre klimatilpasningsløsninger for at beskytte deres hjem mod vand, viser nye tal fra Energihjem.dk og 3byggetilbud.dk.
Fremtiden byder på vildere og vådere vejr, hvilket øger behovet for klimasikring af danske boliger. viser en massiv efterspørgsel på omfangsdræn hos private boligejere. For at imødekomme behovet lancerer Energihjem.dk i samarbejde med Danske Bank et nyt univers, "Bliv klog på klimatilpasning", der skal hjælpe boligejere med klimatilpasning.
Opgavetallene hos Energihjem.dk og 3byggetilbud.dk viser en vækst på 161 % i forespørgsler på omfangsdræn, når 1. halvår af 2024 sammenlignes med samme periode sidste år.
Klimasikring angår alle
Omfangsdræn beskytter boliger mod indtrængende vand og fugtskader, hvilket bliver stadig mere relevant. Den markante stigning i efterspørgslen viser, at danskerne søger at sikre deres boliger mod fremtidige vejrforhold. Maria Carlsen, kommunikationschef hos Energihjem.dk, udtaler i en pressemeddelelse:
- Vi ser en tydelig tendens til, at flere husejere ønsker at beskytte deres ejendomme mod de øgede vandmængder. Vores data viser, at bevidstheden om behovet for klimasikring er steget markant. Og vores tilknyttede kloakmestre er begyndt at få travlt.
Hjælp til omfangsdræn
Med priser, der hurtigt kan overstige 150.000 kroner for etablering af et omfangsdræn, er klimatilpasning ofte en stor udgift for mange private boligejere. Derfor har Energihjem.dk indgået et samarbejde med Danske Bank, hvor lån tilbydes med en attraktiv rente og uden lånesagsgebyrer til klimatilpasning af boligen. I det nye univers på Energihjem.dk finder boligejere også information om de forskellige klimatilpasningsløsninger. Hver løsning gennemgås, priser præsenteres, og det er muligt at få håndværkertilbud på klimatilpasningsprojektet.
Energihjem.dk og 3byggetilbud.dk er begyndt at søge efter flere autoriserede kloakmestre, der kan hjælpe med den øgede efterspørgsel.
- Den stigende efterspørgsel på omfangsdræn og andre former for klimatilpasning vidner om, hvor vigtigt det er for boligejerne at sikre deres ejendomme mod de øgede vandmængder og de nye udfordringer, som klimaforandringerne medfører. Vi forventer, at behovet for klimatilpasning kun vil vokse i fremtiden, udtaler Maria Carlsen fra Energihjem.dk.
Virksomheder med autorisation inden for kloak er velkomne til at henvende sig hos 3byggetilbud.dk for at få mere information om, hvad et samarbejde om klimatilpasning indebærer.