<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Firmabiler
Annonce

KK Lift & Maskinservice: Alle skal være glade når dagen er omme

  • Byggepladsen
  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • 2023-09-24
  • | Af Frank Ulstrup

    Med fem mand ansat er det gået stærkt for Kristoffer Kristensen, der i 2020 etablerede KK Lift & maskinservice ApS ved Kalundborg. Fornuftige priser og god kvalitet er en del af opskriften.

    20230823_095109

    Det er ikke mere end tre år siden, Kristoffer Kristensen tog beslutningen om at starte for sig selv med service og reparation af lifte og andet entreprenørmateriel. Og siden da er det gået stærkt.


    Allerede efter det første år blev KK Lift & maskinservice ApS udvidet med tre ansatte og tre servicebiler. Og i dag er medarbejderstaben vokset til fem og et matchende antal biler, mens Kristoffer selv styrer kontor, lager og værksted i Jerslev syd for Kalundborg.


    Spørger man til hemmeligheden bag den hastige vækst, peger ejeren på flere faktorer. Én af dem er, at Kristoffer og hans medarbejdere efter mange år i branchen har et rigtig godt netværk.


    Filosofien bag

    En anden – og måske mere væsentlig forklaring – er den forretningsfilosofi, som KK Lift & maskinservice ApS er baseret på. Den går kort fortalt ud på, at alle skal være glade, når dagen er omme, fortæller hovedmanden:


    - Vores motto er, at vi skal løse opgaverne godt og hurtigt, og at vi ikke presser citronen i forhold til skyhøje timepriser. Vi vil hellere appellere til alle kundetyper – også den lille mand. Derfor forsøger vi at prissætte vores ydelser, så alle kan være med, og så kunden har lyst til at ringe igen, siger Kristoffer Kristensen.

     


    Døgnservice – året rundt

    KK Lift & maskinservice tilbyder i dag både reparation, vedligeholdelse, renovering og årseftersyn af alle typer lifte, gaffeltruck, teleskoplæssere og gravemaskiner. Og man gør en dyd ud af hurtigt at være på pletten med det rullende værksted:


    - Vi har jo døgnservice alle årets dage, og rykker ud med det samme. Vores responstid er faktisk én af de ting, vi får rigtig meget ros for - og det er jo ikke så mærkeligt, når man ved, hvad det koster, at have maskineri til at stå stille, lyder det.


    1000010112

    Salg af maskiner

    Da KK Lift & maskinservice startede i 2020, var det med adresse på ejerens egen landejendom ved Sæby.


    Men med den hastige vækst blev pladsen hurtigt for trang, og i foråret 2023 rykkede man derfor til den nuværende adresse i Jerslev. Med 1000 m2 at boltre sig på gav det helt andre rammer for både værksted og reservedelslager.


    Men, det gav også mulighed for flere varer på hylderne:


    - Vi havde i forvejen direkte salg af reservedele, men ville også gerne kunne tilbyde komplette maskiner. Hvis vi f.eks. var ude hos en kunde, hvor det var tvivlsomt, at en reparation kunne betale sig, ville vi gerne have et alternativ. Derfor begyndte vi også at tilbyde både brugt og nyt materiel, lyder det.


    Landsdækkende på sigt

    Indtil videre har Kristoffer og hans folk holdt sig til Sjælland og øerne, men han lægger ikke skjul på, at Fyn og Jylland er i sigte:


    - Vi er vokset rigtig meget på kort tid, og hvis det fortsætter, håber jeg da, at vi kan blive en landsdækkende virksomhed. Vores tilbud om godt håndværk, hurtig udrykning og rimelige priser er jo faldet i sjællændernes smag, og jeg forestiller mig ikke, at hverken fynboer eller jyder er ret meget anderledes, smiler Kristoffer Kristensen.


    Anbefalede artikler