Miljøingeniør Stefania Butera giver svar på udfordringer for den cirkulære økonomi

 

Der er stor fokus på genbrug og genanvendelse af ressourcer i byggeriet, og der er dukket nye begreber op som upcycling, cirkulær økonomi og ”design for disassembly”, ligesom mange aktører i branchen arbejder med problemstillingen ved affaldshåndtering fra hvert deres perspektiv.

 

Miljøingeniør Stefania Butera er konsulent i Teknologisk Institut, og med hendes Ph.D. fra DTU Miljø om genanvendelse af byggeaffald ramte hun et emne, som er blevet en helt central problemstilling for fremtidens byggebranche. Bygge- & Anlægsavisen har talt med hende om udfordringerne på området.

 

Hvordan har du arbejdet med cirkulær økonomi?

- Som forsker har jeg arbejdet indgående med skadelige stoffer i byggeaffald og blandt andet set på udvaskning ved regnvand og påvirkningen af grundvandet, for at vurdere om byggeaffaldet kan genanvendes.

 

I min stilling ved Teknologisk Institut har jeg et bredere fokus, hvor det ikke kun handler om affaldet, men ligeså meget om bygningernes konstruktion, hvordan materialerne indgår i dem, om der er benyttet skadelige stoffer ved byggeri, og ikke mindst, hvordan man kan skilles bygningerne ad for at udnytte ressourcerne i dem.

 

Da er man nødt til at se på helheden, og så giver det lige pludselig mange flere problemstillinger og indgange til cirkulær økonomi.

 

Og hvor starter man så?

- Det er nemlig den store udfordring. For man starter over det hele – i princippet arbejder man med alle aktører i værdikæden, da genbrug af byggematerialer både vedrører arkitekten, ingeniøren entreprenøren og bygherren.

 

Nogle aktører er længere frem end andre – de kan f. eks. se business casen ved at bruge nye og innovative tilgange til byggeri. Nogle har stor fokus på at udnytte ressourcerne fra eksisterende byggeri, mens andre arbejder med at designe nye bygninger, så de hurtigt kan skilles ad igen.

 

 

Hvad er de afgørende udfordringer i forhold til at kunne skille enkeltdele ad efter bygningens levetid?

- Der er flere niveauer af udfordringer, når det handler om eksisterende bygninger. De er ikke nødvendigvis konstrueret med ”design for disassembly” for øje.

 

 I de eksisterende bygninger har vi først og fremmest nogle udfordringer i forhold til at identificere, hvad de består af – både af ressourcer og skadelige stoffer.

 

 

Der, hvor flere konstruktionsdele og oven i købet med indhold af skadelige stoffer sidder sammen, kan det være vanskeligt, både at identificere problemstofferne og at skille dem ad. Specielt materialer som lim, mørtel og fugemasser giver hovedpine.

 

Det er denne slags udfordringer, som man prøver at styre uden om ved ”design for disassembly”, hvor man fra start prøver at undgå problemstoffer, samt at materialerne limes, klæbes eller støbes sammen.

 

Så det er en vigtig del af cirkulær økonomi, at vi har styr på alt, vi bygger ind i bygningerne?

- Ja, det er én del af det. Vi bliver nødt til at kunne registrere alle stoffer og materialer, som indgår i byggeriet, samt holde listen opdateret undervejs. Så om 30-50 år, når huset skal rives ned, har vi 100 % styr på hvad, der skal og kan genbruges eller genanvendes.

 

Og ved at have et register undgår man samtidig ubehagelige overraskelser, som vi ser det med PCB og asbest, der eksisterer i bygninger, uden nogen er klar over det.

 

I det hele taget er tidsaspektet virkelig svært at forholde sig til, for hvilken teknologi har vi om 30-50 år, når de bygninger, vi laver nu, skal skilles ad? Og mister nogle materialer strukturelle egenskaber ved at blive skilt ad og genanvendt?

 

 

Og skal genbrugsmaterialer CE-godkendes?

- Det er ét af de mange ubesvarede tekniske spørgsmål, som skal afklares på et overordnet plan.

 

Jeg oplever, at mange aktører allerede i praksis arbejder med cirkulær økonomi, men lovgivningen halter efter i udvikling på området i forhold til den virkelige verden lige nu, og herved risikerer virksomhederne, at deres grundlæggende forretningskoncept kan blive ulovligt.

 

Her skal myndighederne efter min mening være mere proaktive. Jeg mener, at økonomien skal være en driver for virksomhederne, og hvis vi retter blikket ud i fremtiden, så kunne man overveje forskellige regulerende tiltag, såsom en afgift på nye byggematerialer, støtteordninger til genbrug eller måske en pantløsning.

 

Det er selvfølgelig en kompleks økonomisk vurdering, men det skal kunne svare sig for virksomhederne at tænke i de her baner.

 

Der er ofte store summer på spil i byggeprojekter, og derfor tænkes der konservativt, så hvor kommer innovationen fra?

- Man kan sige, at hvis en virksomhed har en række faste samarbejdspartnere, som man har gode erfaringer med, og hvor man har en velfungerende forretning, hvorfor så ændre det?

 

Men vi er på vej ind i et nyt bæredygtighedsparadigme, og det er en nødvendighed at forholde sig til de krav, som fremtiden vil stille. Innovation i den her sammenhæng handler ikke bare om at finde ny teknologi, men også at skabe nye forretningsmodeller, hvor man samarbejder på tværs af værdikæden.

 

Her skal ALLE være med, og her må man forsøge at få perspektiverne til at mødes i midten. Men det økonomiske incitament for at genanvende skal være der.

 

 

Og her er det en udfordring, at værdien af byggeaffald er så lav?

- Vi er på plads i forhold til selve sorteringen og nedrivningen, men nedbrydningsfirmaerne skal kunne afsætte materialerne, ellers har det ingen interesse. Lige nu er der et velfungerende marked for stål og metaller, og derfor smider ingen de materialer ud, mens de tunge materialer kun bruges som vejfyld.

 

Men hvad med de andre materialer, såsom træ? Og hvad med de produkter, som kunne direkte genbruges, fx døre, teglsten mfl.?

 

Er der afgørende teknologisk udvikling i horisonten, som kommer til at have stor betydning?

- 3D print kan på sigt blive en game-changer. Lige nu ser vi flere og flere eksempler på præfabrikerede elementer og modulbyggeri, hvilket er en effektiv måde at spare tid og ressourcer på, men mit spørgsmål er, om der er tænkt muligheder for genanvendelse ind i systemet?

 

Er der en plan for disassembly indbygget i systemet, så de forskellige komponenter og dele kan skilles ad? Hvis ikke, så forværrer den udvikling arbejdet med at forstærke den cirkulære økonomi.

InnoBYG

Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri, InnoBYG, er medfinansieret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, og her bestræber man sig på at samle branchen på tværs af faglighed og har fokus på videndeling, netværk og udvikling i branchen og hos medlemmerne både inden for landets grænser og internationalt.

 

Man arbejder aktivt for, at allerede udviklede løsninger og/eller samarbejdskoncepter bringes aktivt i spil.

 

I InnoBYG regi kører Teknologisk Institut FoU projekter som bl.a. ”Anvendelse og håndtering af affald og ressourcer i byggeriet”, som fokuserer bredt på bæredygtighed i byggeri og cirkulær økonomi, og ”Materialepas”, hvor man ser på hvordan, man kan dokumentere miljøkvaliteten af byggematerialer som genbruges.

 

InnoBYGs styregruppe består af: Dansk Byggeri, BAT-Kartellet, Bygherreforeningen, DBI, DANSKE ARK, DI Byg, DTU, Energistyrelsen, Trafik- og Byggestyrelsen, FRI, Gate 21, Håndværksrådet, Kunstakademiets Arkitektskole, SBi/AAU, Tekniq, Teknologisk Institut og VELUX A/S. 

 

VHGB 

Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald – VHGB – samler, udvikler og formidler uvildig og konkret viden om håndtering og genanvendelse af byggeaffald.

 

Hos VHGB (www.vhgb.dk) kan man som bygningsejer, entreprenør, håndværker, rådgiver eller kommune få gratis vejledning om miljøfarlige stoffer i bygge- og anlægsaffaldet og om mulighederne for genbrug og genanvendelse.

 

Målet er via øget viden at gøre det enklere for alle parter at tage ansvar for korrekt og sikker håndtering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald.

 

Det skal forhindre, at miljøfarlige stoffer spreder sig i miljøet og i indeklimaet i bygningerne – og desuden medvirke til at flere bygge- og anlægsmaterialer bliver genanvendt eller genbrugt.

 

VHGB blev etableret i foråret 2016 af Dansk Byggeri og er finansieret af Miljø- og Fødevareministeriet, Grundejernes Investeringsfond og Realdania. VHGB sekretariatet består af et konsortium mellem Teknologisk Institut, Golder Associates og Kommunikations Kompagniet, og er forankret i Teknologisk Institut.