InfraField app hjælper kommunikationen på store infrastrukturprojekter
Dalux har udviklet værktøjet InfraField til informationsstyring på store infrastrukturprojekter, hvor afstande udfordrer kommunikationen. Helt uundværlig på anlægsprojektet Sotrasambandet, fortæller BIM koordinator Laura Belarra.
På infrastrukturprojekter der strækker sig ud i landskabet over kilometervis af afstande kan der være langt mellem de forskellige byggepladser.
Det udfordrer kommunikationen, når mange teams skal arbejde sammen på tværs mellem vidt forskellige arbejdsstationer og anlæg. Måske kører man med hvert sit projektstyringsværktøj, og det kan være svært at holde en løbende kommunikation med hinanden om projektet.
Dette kan føre til uenigheder, tidspres og i sidste ende fejl og problemer med at holde hele projektet på sporet.
De udfordringer har den erfarne danske byggesoftware-virksomhed Dalux sat sig for at løse med InfraField. InfraField er et digitalt værktøj baseret på BIM-teknologi og er specielt udviklet til infrastruktur-projekter.
Men sin telefon i hånden kan man stå på byggepladsen og i InfraField appen både se kilometervis af 2-D og 3D-modeller og lave registreringer direkte til modellen. Værktøjet kan give en masse besparelser på tid og reducere fejl på projekterne. Det har BIM-koordinator Laura Belarra hos FCC Construction haft stor glæde af på anlægsprojektet Sotrasambandet.
Flere projektkrav kræver mere informationsstyring
På det norske anlægsprojekt har det været afgørende at have et 3D-værktøj, der er udviklet og skræddersyet til infrastruktur. For der er masser af komplekse projektkrav på de store lineære projekter, fortæller Laura Belarra.
Siden 2022 har FCC Construction benyttet Dalux-appen på det norske anlægsprojekt Sotrasambandet. Projektet omfatter udviklingen af en motorvej, herunder opførelse af cirka 80 kilometer veje, knap 200 konstruktioner, 11 tunneller og en firesporet hængebro, der forbinder øen Sotra med landets næststørste by, Bergen.
- Vi har haft et tæt samarbejde med Dalux i årevis. BIM-verdenen udvikler sig konstant, og projektkravene bliver mere og mere krævende. Derfor er vi glade for, at Dalux hele tiden udvikler nye funktioner, der opfylder vores specialiserede behov på Sotrasambandetprojektet, siger Laura Belarra.
Samarbejdet over store afstande er blevet lettere
InfraField hjælper med projektstyring og kan håndtere kilometerlange 2D- og 3D-modeller i en enkelt app. Teknologien er baseret på BIM ('Building Information Modelling'), så man fra sin telefon kan se 3D-modeller samt tilføje registreringer til modellen.
InfraField er det første specialiserede værktøj til projektstyring på infrastrukturprojekter, der er tilgængeligt som del af en fuld produktpakke til byggeprocessen.
Den visuelle rumlige information gør samarbejdet nemmere på byggepladsen, da man fra de forskellige byggepladser i Dalux-appen kan se den nøjagtige placering på kilometerlange 3Dmodeller. Samtidig kan man udforske rumlige ‘Geographic Information Systems’- eller GIS-informationer som rør og kabler, der løber rundt om byggeriet.
- BIM-GIS-funktionen gør det muligt for os at kombinere over 1.500 3D-modeller. De tæller blandt andet tunneler, strukturer, veje, 2D-lag af miljø- og zoneplaner samt næsten 300 centerlinjer, forklarer Laura Bellara og uddyber:
- Det er med til at sikre en klar rumlig og visuel forståelse af de oplysninger, som bliver delt mellem alle projektets medarbejdere. Muligheden for at kombinere så mange oplysninger samt gøre dem tilgængelige for alle medarbejdere, gør det til et uundværligt informationsværktøj.
Byggeriet af Sotrasambandet er den største enkeltkontrakt, Statens Vegvesen i Norge nogensinde har indgået. Projektet er model-baseret, og kravene til digitalisering følger Statens Vegvesens standarder.
InfraField features
- Fuld digital værktøjskasse til anlægs- og infrastrukturprojekter samlet på ét sted.
- Se 3D-modeller i sammenhæng med GIS-data (Geographic Information Systems), f.eks. jordlag, rør og kabler omkring byggepladsen.
- GPS og koordinater viser brugerens nøjagtige placering på projektet.
- Fungerer offline, f.eks. i tunneller, og synkroniseres, når forbindelsen er genoprettet.