Storstrøm Fængsel af C.F. Møller: Indenfor murene

En markant grafisk asfaltbelægning af hvide, røde og sorte striber løber forbi en grå betonmur, langs en stribe grønt græs og hen foran en to-etagers gul teglstensbygning. Små nyplantede elletræer, sølvpil, ask og mirabeller er ved at få rodfæste, og et par cirkelformede bænke i metalstel og sæde af mørke trælameller tegner sammen med hvide gadelamper billedet af et byrum med variationer i farver og overflader, intime rum og lange kig.

 

Ambitionen med Storstrøm Fængsel har været at skabe intet mindre end verdens mest humane høj-sikrede fængsel. Arkitekturen skal bidrage til resocialiseringen af de indsatte og skabe en verden indenfor murene, der føles så normal som mulig – både for de 250 indsatte, der kommer til at afsone her og helst skal have både lyst og evne til at indgå i samfundet bagefter, og for de omtrent lige så mange ansatte, for hvem fængslet bliver en daglig arbejdsplads.

 

 

En usædvanligt byggeproces 

Det er selvfølgelig ikke til at komme uden om, at her er man som indsat ikke frivilligt. Det lange kig, der dukker op i gaderummet bliver, uanset hvilket retning du kigger i, ultimativt stoppet af en 6 meter høj betonmur, der løber omkring hele fængslets perimeter.

 

Muren er 1,3 km lang og folder sig som en bymur omkring fængslets i alt 10 bygninger, der har et samlet bygningsareal på 35.000 m2. Her er fire normalafdelinger, en særligt sikret afdeling for såkaldt negativt stærke og undvigelsestruede indsatte, et besøgsafsnit, en portbygning, personalehus og aktivitetshus med bl.a. kirke og andagtsrum, gymnastiksal til sportsaktiviter og bibliotek.

 

Da byggeriet af Storstrøm Fængsel var på sit højeste var 360 mennesker i gang på byggepladsen, 20 fagentrepriser har været involveret i byggeriet og mere end 1000 mennesker skulle i alt sikkerhedsgodkendes. På alle måder er det nye høj-sikrede fængsel på Falster et usædvanligt byggeri, der har krævet en stram og velkoordineret byggestyring af Rambøll og arkitektoniske overvejelser og løsninger ud over det sædvanlige af C.F. Møller Architects, som er tegnestuen bag projektet. Landskabarkitekt Marianne Levinsen har tegnet udearealerne.

 

En urban landsby

Ideen med den samlede bebyggelse har været at skabe noget, der minder om en landsby, fortæller Mads Mandrup Hansen, arkitekt og ansvarlig partner for projektet hos C.F. Møller Architects.

 

- Det overordnede arkitektoniske greb er at skabe en bebyggelse med samme struktur og skala som en mindre landsby, meget lig det man ser, hvis man flyver henover nogle af de små landsbyer på Falster. Bebyggelsen stråler ud fra et centrum, der rummer de centrale fællesbygninger, og så bor man rundt i periferien ud mod markskelene og landskabet. Strukturen skaber landsbyens intimitet, men er ikke en parafrase over et idyllisk bondesamfund. Mange af de indsatte kommer jo fra et urbant miljø, så det har været vigtigt for os i materialer og detaljering at skabe en genkendelig arkitektur, siger Mads Mandrup Hansen.

 

Det kommer bl.a. til udtryk gennem varierede bygningshøjder og taghældninger, forskellige facadeoverflader som beton, galvaniserede stålplader og tegl, beplantning og belægninger, der skifter mellem den stribede asfalt, græsplæner og betonfliser. Og i detaljeringen. Flere betonoverflader er præget af et cirkelmønster skabt at designduoen Aggebo og Henriksen. Med et svagt relieftryk har de forsøgt at blødgøre betonfladerne på en rå måde, og tanken er, at vind og vejr vil få nye detaljer frem i overfladen over tid.

 

- Man ser jo kun det, der er indenfor murene. Derfor har det været vigtigt for os at skabe mange forskellige billeder og oplevelser, når man bevæger sig mellem bygningerne, siger Mads Mandrup Hansen.

 

 

 

 

Nye fanger kræver ny sikkerhed 

Storstrøm Fængsel bliver ikke bygget fordi, vi har brug for flere fængselspladser i Danmark, men fordi de eksisterende fængsler er utidssvarende og kræver en sikkerhedsmæssig opdatering. Vridsløselille Statsfængsel lukkede eksempelvis i 2015 og havde på det tidspunkt fungeret som fængsel i 150 år. I dag stiller bl.a. narko og mobiltelefoner andre krav til sikkerheden, og rivaliserende bander og rockere kræver mulighed for sektionering, så indsatte kan holdes adskilt hele deres afsoningstid. Mindre bo-enheder giver også et tryggere miljø, hvor de indsatte i mindre grad behøver at positionere sig selv.

 

Normalafdelingerne er bygget op omkring små enheder på fire til syv celler, der deler et fælleskøkken og opholdsrum. Der er to indre gårdrum og værksteder, hvor de indsatte kan arbejde og uddanne sig.

Personalets vagtområder er placeret så, de kan overskue alle celleafdelinger i lange kig, og man har lagt vægt på ikke at skærme fysisk af mellem personalet og de indsatte men have åbne skranker. Sikre personalerum fungerer som flugtveje, hvor personalet hurtigt kan samles og være i overtal.

 

Cellerne er på 12,8 m2 inkl. toilet og bad og har som noget nyt lysindfald fra to sider. Et stort vindue med udsyn til landskabet indenfor perimetermuren og et mindre vindue med translucent glas, da man fra cellerne ikke skal kunne se eller kunne signalere til andre celler eller enheder. Cellen har desuden blødt kurvede hjørner og er formgivet så, personalet kan overskue det meste af cellen fra indgangsdøren.

 

- Dette fokus på optimal udnyttelse af dagslys, plads og sikkerhed igennem arkitekturen har allerede skabt en slags ny standard for en celle, tør jeg godt sige, siger Mads Mandrup Hansen.

 

Mulig eksport af danske ekspertiser 

For at leve op til både de sikkerhedsmæssige krav og arkitektoniske ambitioner har C.F. Møller Architects specialudviklet flere løsninger sammen med producenter af bl.a. lysarmaturer, vinduesrammer og loftplader. Der må ikke være nogen sprækker, fuger eller mellemrum at gemme noget bag. Loftpladerne er nittet fast, der er ingen lister eller fodpaneler, bruseren er en slank nedadrettet cylinder, som man ikke kan hænge sig i, og dørhængsler er af samme årsag indfældet i karmen.

 

Få har erfaring med og ekspertise indenfor fængselsbyggeri, for der bliver sjældent bygget nye fængsler. Storstrøm er kun det andet nybyggede fængsel i Danmark i 30 år, og det samme gælder resten af Europa. Så der er ikke mange standartløsninger, og Mads Mandrup Hansen peger på, at der godt kan blive eksportmuligheder for danske virksomheder.

 

 

 

 

Nøgletal

35.000 etage m2

250 pladser (216 lukkede og 34 særligt sikrede)

6 venteceller

19 besøgsrum og 3 besøgslejligheder

11 straf- og isolationsceller

Ca. 1.900 døre.

Mere end 300 overvågningskameraer

Perimetermuren er 6 m høj og 1,3 km lang

Arealet indenfor muren er 13 hektar, svarende til 18 fodboldbaner.

Et solcelleanlæg på 2.150 m2 kan producere 360.000 kWh pr. år, svarende til forbruget for ca. 75 husstande. Det dækker 30-40% af fængslets samlede energiforbrug.

Der er brugt 36.200 m3 beton (4.524 vognlæs)

Byggeriet har kostet ca. 1 mia. kr. at bygge.

 

Kilde: Kriminalforsorgen og Rambøll.

 

Læs mere om landskab