Pavillonen på Plaza del Ayuntamiento af Miguel Arraiz Area fra tegnestuen Arqueha er opført i anledning af, at Valencia er World Design Capital 2022. Når eventet er ovre, vil bygningen blive flyttet til havnefronten. Foto af David Zarzoso, BRAVA.
Inden for fliser er Made in Spain lig med Made in Valencia
Det er ingen tilfældighed, at Valencia danner ramme for keramiske fliser inden for arkitektur, indretning og andre kategorier. Bygge- & Anlægsavisen har været på besøg i fliseindustrisens hjerte sammen med brancheorganisationen for spanske fliseproducenter ASCER.
Cevica er et af mange nicheværksteder i Valencia-regionen med skræddersyet produktion af fliser. Virksomheden er gået i arv fra far til søn og nogle af knap 90 ansatte har været i familiens ansættelse i mere end 30 år.
Cevica er et af mange nicheværksteder i Valencia-regionen med skræddersyet produktion af fliser. Virksomheden er gået i arv fra far til søn og nogle af knap 90 ansatte har været i familiens ansættelse i mere end 30 år.
Cevica er et af mange nicheværksteder i Valencia-regionen med skræddersyet produktion af fliser. Virksomheden er gået i arv fra far til søn og nogle af knap 90 ansatte har været i familiens ansættelse i mere end 30 år.
Inden for en radius af 20 kilometer finder man ikke mindre end 90 % af hele den spanske fliseindustri. Forklaringen er især geografi og jordbund.
Der er en stor forekomst af ler, navnlig rødler, i Valencia-regionen, og helt tilbage til antikken har Spanien været arnestedet for europæisk fliseproduktion.
I nyere tid blev Valencia-regionen i 1970’erne og 1980’erne ramt af en stor tilbagegang i landbrugsproduktionen, ikke mindst appelsiner, hvilket førte til, at flere lokale erhvervsfolk orienterede sig mod fliserne.
Mange af regionens fliseproducenter er den dag i dag i familieeje og man finder både gigantiske fliseproducenter som Porcelanosa med tilstedeværelse i mere end 100 lande og mindre, mere værkstedsbaserede fliseproducenter med skræddersyet produktion.
Den udprægede flise-cluster i Valencia er understøttet af et tæt samspil mellem læreanstalter, forskere, producenter og erhvervsfremmeorganisationer.
Læreanstalterne søger bl.a. at fremme innovationen i fliseproduktionen, herunder bæredygtighed og mere effektive produktionsformer.
Bygge- & Anlægsavisen har besøgt fliseproducenter i Valencia i begge ender af spektret, der alle tæller imponerende showrooms med fremvisning af en meget forskelligartet brug af keramiske fliser til både gulve, vægge og facader.
Imiteringer er meget udbredt, f.eks. træ, marmor, natursten eller metal. Fliserne anses for at være meget robuste og modstandsdygtige over for ydre påvirkninger.
Det er lykkedes de spanske fliseproducenter at udvikle alverdens mønstre, farvesammensætninger, størrelser og anvendelsesmuligheder, hvilket de meget veludstyrede showrooms er et tydeligt vidnesbyrd om. F.eks. til køkkener, badeværelser, soveværelser, swimmingpools, facader og meget mere.
75 % går til eksport – USA er største marked
Den spanske fliseindustri med centrum i Valencia-regionen, eksporterer til 180 lande. Hele 75 % af produktioner går til eksport.
USA er det største afsætningsmarked med knap 23 %. Her spiller hotel- og restaurationsmarkedet en stor rolle fordi der er tradition for en hastig udskiftning og fornyelse af interiør – oftere og hyppigere end i f.eks. Europa.
Med 567 millioner kvadratmeter fliser om året er Spanien den største fliseproducent i Europa.
Mangler hvidler fra Ukraine
I moderne tid har de spanske fliseproducenter benyttet hvidler, hvor råstofferne især er kommet fra den østlige del af Ukraine, som det for tiden ikke er muligt at skibe ud fra landet.
Spanierne forsøger for tiden at substituere med hvidler fra Tyrkiet og Portugal og ved nye udvindinger fra Spanien, men det sidste er svært på grund af miljøhensyn.
I dag udgør hvidler 60-65 % af produkterne fra Valencia-regionen og rødler de resterende 35-40 %. For ti år siden var det omvendt.
Italien, der er Spaniens største konkurrent på fliser, benytter hele 80-90 % hvidler. Generelt er prisen på de spanske fliser lavere end de italienske.
Den kæmpestore fliseproducent Porcelanosa har industrialiseret fliseproduktionen i stor skala, men alligevel spiller den menneskelige faktor en rolle. To garvede flisefolk kontrollerer det færdige produkt inden det ryger videre ned ad et alenlangt underjordisk transportbånd. Porcelanosa arbejder på at genbruge mest muligt af de kasserede fliser, der i øvrigt aldrig er 100 % ens. Trods den store industrialisering bevirker luftfugtighed og årstidens temperatur, at der er ganske små forskelle i produkterne.
