Hölscher Jensen om.

">
article_image

Hvordan ser den klimavenlige grundvandssænkning ud?

  • Anlæg
  • Byggeprojekter
  • Landskab
  • 2022-09-23
  • Tekst af Malene K. Holm
  • I boligbyggeriet UN17 er der fokus på klima og bæredygtighed. Hvad har de bæredygtige valg betydet for grundvandssænkningen, det taler vi med projektchef Jan Vognbjerg fra Hölscher Jensen om.

    Klima og bæredygtighed er i fokus i boligbyggeriet UN17 på Amager, hvor NREP som bygherre valgte at bruge lidt ekstra økonomi på vandrensning og holde vandet i nærområdet frem for at lede det ud i kloakken. Det er et af flere bæredygtige valg i det 9.500 kvm. store byggeri, hvor Hölscher Jensen står for håndtering af grundvand, forurening og regnvand.  

     

    Bæredygtige løsninger i grundvandssænkning

    Alt har været oppe og vende for at finde bæredygtige løsninger, men med en god dialog fra start af får man på bedste vis kombineret al teorien med erfaringen, fortæller Jan Vognbjerg, projektchef hos Hölscher Jensen:

     

    – NREP havde et krav og fokus på en åben og ærlig dialog om problemstillingerne i projektet. Sammen med bygherre og bygherrerådgiver MOE, sagde vi, hvordan kan vi forbedre dette her projekt, ikke kun på økonomien, men også på klima?

     

    – Vores opgaver på UN17 er grundvand, forurening og oppumpning af regnvand. Sammen har vi kigget på, hvordan kan vi spare energi, CO2, materialer og få lavet et fornuftigt projekt, der holder første gang?

     

    Hölscher Jensen har bl.a. kigget på, hvordan de kunne spare på antal meter rør og energi ved ikke at transportere vandet så langt eller ved at korte ned på, hvor længe pumperne kører.

     

    – På UN17 var to systemer. De håndterer regnvandet og overfladevand, der kommer oppefra. Men man har også et problem med vand, der kommer nedefra og op i udgravningen. Kombinationssystemet håndterer begge typer af vand.

     

    – I forhold til vandhåndtering er der tænkt klimavenligt for ikke bare hælde vandet i kloakken og ud til Lynetten, som ligger flere kilometer væk. Vandet bliver i nærområdet og ledes efter rensningen ud på Amager Fælled. Derved beskytter man vandbalancen i nærområdet. Men for at kunne lede vand ud i en sø, skal det være meget rent, så padder og organismer ikke tager skade. Derfor har man brugt ekstra penge på at rense det. I sidste ende gav det alligevel bygherre en besparelse på ca. 40 %, da man ikke har skullet betale afgift for udledning af grundvand til kloak.

     

    Hölscher_Jensen_1600

    Ekspertise i vand

    Hölscher Jensen arbejder med private kunder såvel som offentlige – med developere, der udvikler boligbyggeri i København, og på store offentlige anlægsarbejder som Sydhavns Metroen, Baltic Pipe eller fjernvarmeprojekter. Desuden udfører de drikkevandsboringer og -styring og nedgravning af ledninger.

     

    – Endnu et nyt ben er ATES geotermi, fortæller Jan Vognbjerg, hvor man bruger varmen i grundvandet til at varme og køle bygninger. Det giver et lukket system, hvor du bruger den naturlige varmeudveksling. Det betyder, at du ikke har samme behov for CO2-udledning i forhold til strøm, fjernvarme osv.

     

    – Der kommer en opdateret version af Bygningsreglementet pr. 1. januar 2023 (BR23), som foreskriver, at man max må udlede 12 kg CO2 per kvadratmeter pr. år, og kravet til den udledte mængde CO2 vil falde mod 2029. Ved at mindske energiforbruget til opvarmning og køling ved f.eks. brug Geotermi vil bygningens CO2 aftryk falde, og man mindsker bygningens CO2 belastning. 

     

    Noget helt nyt, som optager Jan Vognbjerg, er et produkt, der kan fjerne PFAS/PFOS fra vand. Produktet er Hölscher Jensen i øjeblikket i gang med at teste i Danmark.

     

    – Vores produkt er lavet af genbrugsmaterialer fra træindustrien i USA og er CO2 neutralt. Normalt bruger man aktivt kul, som producerer en masse CO2 og andre kedelige biprodukter i opgravning og forarbejdning.

     

     

    Jan Vognbjerg_1600Jan Vognbjerg, produktchef hos Hölscher jensen

    En grøn virksomhed

    Hos Hölscher Jensen vil de være en grøn virksomhed og har valgt seks af FNs Verdensmål, som de gerne vil gå forrest på.

     

    – Bl.a. prøver vi at bruge bæredygtige materialer i de rør, vi sætter ned i jorden. Der er lige kommet nogle bionedbrydelige rør, som er lavet af hamp, som vi tester. På korte projekter kan man jo godt bruge rør, der kun holder 5-7 år.

     

    Som del af en koncern, der er repræsenteret i mange lande, kan de samle den nyeste viden og teknologi, der hjælper bygherren til at få en løsning som både tilgodeser klima og økonomien. For dem er det vigtigt at kunne lave den rigtige løsning første gang:

     

    – Så sparer du på, at det ikke skal laves om. På kørsel og materialer, tid, forsinkelser på byggepladsen. Så du ikke skubber andre processer.

     

    Det vigtigste for at lykkes med at skabe et bæredygtigt projekt er ifølge Jan Vognbjerg den gode dialog:

     

    – Så man får tænkt i detaljen og alt kommer frem. Det bliver bedst, når der er tid og tillid på tværs af bordet, siger Jan Vognbjerg, projektchef hos Hölscher Jensen.

     

    UN17_1600

    Grundvand i fremtiden

    Både energi og drikkevandskvalitet bliver opgaver, der skal findes løsninger på i fremtiden.

     

    – Man kommer helt klar til at lave nogle løsninger, som er klar til at håndtere spidsbelastninger med øget vandmængde, men som omvendt vil være i dvale, når der ikke er behov for at spare energi og strøm.

     

    – Der vil også blive set på at udnytte smarte løsninger og teknologi, solceller eller lign. til at reducere strømforbruget. Desuden skal man se på at vælge mere bæredygtige produkter end de, vi kender i dag. Produkter som vil bestå af genbrugsmaterialer, eller man vil genbruge udstyret og materialer flere gange på flere forskellige projekter.

     

    – Sammen med vores ejer CG Jensen A/S bruger vi f.eks. grundvand til at køle beton, mens den hærder. Derved får betonen ikke så mange sprækker, og man kan bedre styre hærdningsprocessen. Herved sparer vi en masse energi til betonkøling.

     

    Hvad skal bygherrerne tænke over?

    Det overrasker mange bygherre, hvor lang ansøgningsprocessen og sagsbehandlingstiden er hos myndighederne. Ofte er den 3-4 mdr. fra indsendelse af ansøgningen til man får den endelige tilladelse. Sagsbehandlingstiden er lange, fordi man skal lave et ordentlig projekt for at beskytte drikkevandet, siger Jan Vognbjerg:

     

    – Lige i øjeblikket er drikkevandet i København jo ikke rentabelt, fordi det er forurenet og dårligt. Men om 10-15 år, når man har fundet nye teknologier, vil man være ked af det, hvis man bare havde givet los. Derfor er der meget stor fokus på grundvandsbeskyttelse.

    Anbefalede artikler