<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Foto 1_1960

Meget karakteristisk for de opgraderede Schäffer teleskophjullæssere er den meget kraftige og stabile teleskoparm. Den giver en brydekraft, som kan sammenlignes med almindelige gummihjulslæssere. Pressefoto.

Hils på en ny generation af knækstyrede teleskophjullæssere

  • Byggepladsen
  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • Byggepladsservice og Udlejning
  • Kraner, lifte og arbejdsplatforme
  • 2023-06-15

    De kæmpestore, knækstyrede Schäffer teleskophjullæssere har fået flere hestekræfter. Samtidig kommer de med en kraftig og stabil teleskoparm, som giver en brydekraft på niveau med almindelige gummihjulslæssere.

    Schäffer har opgraderet sine tre største modeller i deres program af knækstyrede teleskophjullæssere, nemlig modellerne 8620T, 9640T og 9660T. Og det er ikke kun Stage 5-motorerne, den tyske producent har givet ekstra kræfter. Hele drivlinjen har også fået en opgradering. Det skriver den danske importør af Schäffer’s brede program af læssemaskiner, Helms TMT-Centret A/S i en pressemeddelelse.

    Alle tre modeller er udstyret med Deutz-motorer med DOC, DPF og SCR, og har fået  flere hestekræfter under motorhjelmen.

    Foto 2_1600
    Efter den gennemgribende opgradering udgør de store, knækstyrede Schäffer teleskophjullæssere i praksis en helt ny generation af teleskophjullæssere. De er blandt andet udstyret med den nye SCV-Plus førerkabine. Pressefoto.

    Teleskoparm med ekstra power

    Schäffers teleskophjullæsserne har desuden alle den meget kraftige og stabile teleskoparm, som giver en brydekraft, der kan sammenlignes med de almindelige gummihjulslæssere, man kender.

    Det giver teleskoparmen en meget levetid, at den er konstrueret med et kæmpestort overlap. En anden vigtig detalje ved Schäffers de tre store, knækstyrede teleskophjullæssere er den pendulerende bagaksel. Den har man god glæde af i kuperet terræn og giver stor stabilitet, når der løftes i højden.

     

    Læs også:

    Per Malmros: Græs, træer og haver kan ikke altid komme til sidst i byggeriet

    Foto 3_1600De to største, knækstyrede Schäffer teleskophjullæssere, model 9640T og 9660T, er udstyret med Schäffer Dual Cluth Transmission med dobbeltkobling. Denne transmission kombinerer fordelene ved powershift og hydrostatisk transmission, så trækkraften øges. Pressefoto.

    Maksimal skubbekraft

    De tre teleskophjullæssere har nu alle Schäffer Power Transmission (SPT) med ECO-mode samt High Traction Force (HTF) aksler. Det sikrer en maksimal skubbekraft på hjulene samt en optimal brændstofudnyttelse.

    Desuden er de to største modeller, 9640T og 9660T, blevet udstyret med Schäffer Dual Cluth Transmission med dobbeltkobling. Denne transmission kombinerer fordelene ved powershift og hydrostatisk transmission, så trækkraften øges.

    Efter den gennemgribende opgradering udgør de tre store Schäffer teleskophjullæssere i praksis en helt ny generation af teleskophjullæssere. Det kommer blandt andet også til udtryk ved, at de er udstyret med den nye SCV-Plus førerkabine.

    De tre Schäffer teleskophjullæssere leveres med tre års eller 3.000 timers garanti.

    Anbefalede artikler