Håndværksfag: Finland, Østrig og Schweiz er drømmelande

Hvad har Finland, Østrig og Schweiz, som Danmark ikke har?

Svar: De har en kultur, hvor der er respekt for håndværk. En kultur, hvor det er en selvfølge for mange unge at vælge en håndværker-uddannelse, og hvor der er prestige i valget.

Spørger man Stephanie Halse, der er uddannelseschef i Byggeriets Uddannelser, er de tre lande nærmest drømmelande, når det kommer til uddannelse:

- De taler på en helt anden måde om det at være håndværker. Det er højstatus, og derfor er en erhvervsuddannelse også det naturligt valg for rigtig mange unge, siger hun og fortsætter:

- I modsætning til herhjemme, har man ikke været så forhippet på, at alle skulle i gymnasiet. Man har derimod prioriteret håndværksfagene på samme niveau. I Finland ses det også ved, at både gymnasieelever og kommende håndværkere under samme tag.

- Dertil kommer, at håndværksfagene generelt har langt flere ressourcer at gøre med, og at man som lærer på en erhvervsskole får en helt anden løn, lyder det.

 

Stor søgning – i udlandet

Af samme grund har de tre lande heller ikke problemer med rekrutteringen til fagene. Tværtimod står de unge nærmest på nakken af hinanden for at komme ind. Det betyder også, siger Stephanie Halse, at de er meget yngre, når de starter på håndværkerskolerne:

- Herhjemme er det typiske billede jo, at de unge enten har været en tur i gymnasiet, rejst rundt i verden eller haft et arbejde, før de endelig søger ind hos os. Det betyder igen, at vi på byggeriets uddannelser har en gennemsnitsalder på knap 22 år, hvilket er højt sammenlignet med Finland, Østrig og Schweiz.

 

Løber med medaljerne

Men, den lavere gennemsnitsalder har også betydning i forhold til Skills-konkurrencerne, som Byggeriets Uddannelser er meget engageret i. Lærlingene fra de tre lande løber nemlig med uforholdsmæssigt mange af medaljerne ved både EM- og VM i Skills.

Og forklaringen er enkel, siger Stephanie Halse:

- En tommelfingerregel siger, at man skal træne en disciplin i mindst 10.000 timer for at blive rigtig god. Og når de starter tidligere i udlandet, og der samtidigt er en regel om, at man ikke må være over 24 år for at deltage i Skills – ja, så er mange af dem bare rigtig gode i en meget ung alder.

 

Vejen til Medaljer

På trods af det klarer de danske Skills-deltagere sig nu rigtig godt. Seneste eksempel er EuroSkills i Gdansk, hvor de danske fagatleter indkasserede ikke færre end fem sølvmedaljer og tre bronze – plus seks Medallions for Excellence, til deltagere der udmærkede sig udenfor podiet.

- Med de nævnte forhold taget i betragtning, er det selvfølgelig noget, vi er vanvittigt glade for og stolte over, smiler Stephanie Halse og peger på de intense forberedelser til næste EuroSkills, der afholdes i Herning i 2025:

- Vi har to aktuelle projekter kørende. Det første er Vejen til Medaljer, som bl.a. involverer talent-camps, en træneruddannelse til Skills-trænerne og etablering af flere ”nørdeklubber” rundt omkring på fagskolerne.

- Det andet drejer sig om etablering af en såkaldt ”prøve-, mærke- og føle stand”, som A.P. Møller Fonden har doneret 2,5 millioner kr. til.

- Her kan Skills-gæsterne, ud over masser af information, få værktøj i hænderne og prøve kræfter med de forskellige fag. Det er et initiativ, som vi forventer os rigtig meget af, siger hun.

 

Opfølgning er afgørende

Om Danmark nogensinde når op på siden af Finland, Østrig og Schweiz, når det gælder respekten for håndværksfagene, vil tiden vise.

Men Stephanie Halse er ikke i tvivl om, at man med den solide indsats er godt på vej:

- Vi kan jo se, at Skills er et af de tiltag, der har en kæmpe effekt på uddannelsessøgningen – særligt i de lokalområder, hvor konkurrencerne bliver afholdt. Men, vi har også erfaret, at der skal følges op, overfor de skoleklasser, der besøger arrangementet, for at effekten er blivende. Det var man f.eks. meget gode til i Fredericia sidste år, hvor man inviterede eleverne ud i praktik, og hvor hele lokalområdet bakkede op.

- Det er den slags, vi gerne vil se meget mere af, og som med tiden kan lede til, at håndværksuddannelserne får den respekt og den søgning, som de er fuldt ud berettigede til, lyder det fra Stephanie Halse.