Grønlandsaftale kan åbne for nye anlægsinvesteringer
En ny aftale mellem Grønland, Danmark og USA skal styrke sikkerheden i Arktis. DI peger samtidig på potentialet for investeringer i havne, lufthavne, veje og anden kritisk infrastruktur.
Grønland, Danmark og USA har underskrevet en ny aftale om sikkerheden i Arktis og det nordatlantiske område. Aftalen blev tirsdag underskrevet i New York af USA's præsident Donald Trump, formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og statsminister Mette Frederiksen.
Hos Dansk Industri ser man aftalen som et skridt mod større stabilitet omkring Grønland og det transatlantiske samarbejde. Samtidig peger organisationen på, at en øget sikkerhedspolitisk indsats kan få betydning for investeringer og erhvervsudvikling i Grønland.
– Jeg er ærligt talt både glad og lettet i dag. Det har været måneder, hvor mange i Grønland og Danmark har gået rundt med en knude i maven. Nu har vi en aftale med USA, som er til fordel for alle parter og for samarbejdet mellem vi tre lande. Så det er både en rigtig god dag for Rigsfællesskabet og for samarbejdet på tværs af Atlanten, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri, i en pressemeddelelse. Han fremhæver samtidig det diplomatiske arbejde, der har ført frem til aftalen.
– Der findes ingen drejebog til det, Grønland og Danmark har stået i. Derfor fortjener vejen hertil stor respekt. Statsministeren, udenrigsministeren og det danske embedsværk har gjort et fortrinligt stykke arbejde, og Jens-Frederik Nielsen har ført sit land gennem en historisk svær tid med ro, saglighed og betydelige diplomatiske evner.
– USA er en vigtig allieret og Danmarks største handelspartner. Aftalen sender et vigtigt signal om, at vi styrker det transatlantiske fællesskab i en tid, hvor den sikkerhedspolitiske usikkerhed vokser. Et bedre forhold er godt for sikkerheden, for samhandlen og for samarbejdet på tværs af Atlanten, siger Lars Sandahl Sørensen.
For bygge- og anlægsbranchen er det især perspektiverne for investeringer i Grønlands infrastruktur, der er relevante. DI peger på behovet for blandt andet veje, lufthavne, havne og anden kritisk infrastruktur.
Forsvarsrelaterede investeringer kan ifølge organisationen desuden tænkes sammen med den øvrige samfundsudvikling. Infrastruktur etableret eller udbygget som følge af øget aktivitet i Arktis kan eksempelvis få betydning for turisme, minedrift og fiskeri.
Dermed kan en øget sikkerhedspolitisk tilstedeværelse potentielt skabe opgaver inden for både anlæg, transportinfrastruktur og tekniske løsninger tilpasset de særlige arktiske forhold.
DI ser muligheder for danske og grønlandske virksomheder
Byggeri og anlæg i Grønland stiller særlige krav til blandt andet logistik, materialevalg, planlægning og udførelse. DI fremhæver derfor erfaringen hos virksomheder, der allerede opererer i landet.
– Sikkerhed og stabilitet er en forudsætning for investeringer, innovation og bæredygtig vækst i Arktis. Virksomheder fra hele Kongeriget har arbejdet i Grønland i mange år og ved, hvilke løsninger der virker under de særlige forhold. Danske virksomheder står klar – i tæt samarbejde med grønlandske virksomheder – til at skabe job og bidrage til en udvikling, som grønlænderne selv står i spidsen for, siger Lars Sandahl Sørensen.
Der er allerede konkrete offentlige investeringer i grønlandsk infrastruktur på vej. En dansk-grønlandsk rammeaftale fra 2025 omfatter blandt andet finansiering af en ny regional landingsbane i Ittoqqortoormiit og en ny dybvandshavn i Qaqortoq. Aftalen åbnede desuden mulighed for senere investeringer i blandt andet infrastruktur og energiforsyningssikkerhed.
– Detaljerne skal vi alle kigge grundigt igennem, og der er stadig et vigtigt arbejde foran os. Et holdbart samarbejde skal bygge på respekt for Kongerigets suverænitet og grønlændernes ret til selv at bestemme over deres fremtid. Det er grundlaget for både tilliden mellem parterne og aftalens langsigtede styrke, slutter Lars Sandahl Sørensen.
Den nye aftale anerkender ifølge de tre regeringer Kongeriget Danmarks suverænitet og territoriale integritet samt det grønlandske folks ret til selvbestemmelse. Aftalen skal nu gennem de nødvendige parlamentariske procedurer, inden den kan træde i kraft.
Læs flere nyheder om byggeri i det nordatlantiske område
Hos Dansk Industri ser man aftalen som et skridt mod større stabilitet omkring Grønland og det transatlantiske samarbejde. Samtidig peger organisationen på, at en øget sikkerhedspolitisk indsats kan få betydning for investeringer og erhvervsudvikling i Grønland.
– Jeg er ærligt talt både glad og lettet i dag. Det har været måneder, hvor mange i Grønland og Danmark har gået rundt med en knude i maven. Nu har vi en aftale med USA, som er til fordel for alle parter og for samarbejdet mellem vi tre lande. Så det er både en rigtig god dag for Rigsfællesskabet og for samarbejdet på tværs af Atlanten, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri, i en pressemeddelelse. Han fremhæver samtidig det diplomatiske arbejde, der har ført frem til aftalen.
– Der findes ingen drejebog til det, Grønland og Danmark har stået i. Derfor fortjener vejen hertil stor respekt. Statsministeren, udenrigsministeren og det danske embedsværk har gjort et fortrinligt stykke arbejde, og Jens-Frederik Nielsen har ført sit land gennem en historisk svær tid med ro, saglighed og betydelige diplomatiske evner.
Infrastruktur kan få større betydning
Arktis har fået stigende sikkerhedspolitisk opmærksomhed, og ifølge DI kan et mere stabilt samarbejde mellem Grønland, Danmark og USA også få erhvervsmæssig betydning.– USA er en vigtig allieret og Danmarks største handelspartner. Aftalen sender et vigtigt signal om, at vi styrker det transatlantiske fællesskab i en tid, hvor den sikkerhedspolitiske usikkerhed vokser. Et bedre forhold er godt for sikkerheden, for samhandlen og for samarbejdet på tværs af Atlanten, siger Lars Sandahl Sørensen.
For bygge- og anlægsbranchen er det især perspektiverne for investeringer i Grønlands infrastruktur, der er relevante. DI peger på behovet for blandt andet veje, lufthavne, havne og anden kritisk infrastruktur.
Forsvarsrelaterede investeringer kan ifølge organisationen desuden tænkes sammen med den øvrige samfundsudvikling. Infrastruktur etableret eller udbygget som følge af øget aktivitet i Arktis kan eksempelvis få betydning for turisme, minedrift og fiskeri.
Dermed kan en øget sikkerhedspolitisk tilstedeværelse potentielt skabe opgaver inden for både anlæg, transportinfrastruktur og tekniske løsninger tilpasset de særlige arktiske forhold.
DI ser muligheder for danske og grønlandske virksomheder
Byggeri og anlæg i Grønland stiller særlige krav til blandt andet logistik, materialevalg, planlægning og udførelse. DI fremhæver derfor erfaringen hos virksomheder, der allerede opererer i landet.
– Sikkerhed og stabilitet er en forudsætning for investeringer, innovation og bæredygtig vækst i Arktis. Virksomheder fra hele Kongeriget har arbejdet i Grønland i mange år og ved, hvilke løsninger der virker under de særlige forhold. Danske virksomheder står klar – i tæt samarbejde med grønlandske virksomheder – til at skabe job og bidrage til en udvikling, som grønlænderne selv står i spidsen for, siger Lars Sandahl Sørensen.
Der er allerede konkrete offentlige investeringer i grønlandsk infrastruktur på vej. En dansk-grønlandsk rammeaftale fra 2025 omfatter blandt andet finansiering af en ny regional landingsbane i Ittoqqortoormiit og en ny dybvandshavn i Qaqortoq. Aftalen åbnede desuden mulighed for senere investeringer i blandt andet infrastruktur og energiforsyningssikkerhed.
Udviklingen skal ske på grønlandske præmisser
DI understreger samtidig, at eventuelle nye investeringer og erhvervsmuligheder skal udvikles med Grønland som central part.– Detaljerne skal vi alle kigge grundigt igennem, og der er stadig et vigtigt arbejde foran os. Et holdbart samarbejde skal bygge på respekt for Kongerigets suverænitet og grønlændernes ret til selv at bestemme over deres fremtid. Det er grundlaget for både tilliden mellem parterne og aftalens langsigtede styrke, slutter Lars Sandahl Sørensen.
Den nye aftale anerkender ifølge de tre regeringer Kongeriget Danmarks suverænitet og territoriale integritet samt det grønlandske folks ret til selvbestemmelse. Aftalen skal nu gennem de nødvendige parlamentariske procedurer, inden den kan træde i kraft.
Læs flere nyheder om byggeri i det nordatlantiske område
