Styrket af Grønlands største byggeprojekter
KJ Greenland A/S bygger videre på mange års bred erfaring – nu styrket af nogle af Grønlands største byggeprojekter.
– Efter flere års intensiv aktivitet med lufthavnsprojekterne har vi opbygget mere erfaring. Det giver os et stærkt fundament i kommende projekter, hvor vi fortsætter med at arbejde bredt med byggeri i Grønland, siger administrerende direktør Mads Nørgaard.
Byggeaktiviteter i hele Grønland
KJ Greenland A/S er involveret i en bred vifte af projekter – fra boligbyggeri og institutioner til større anlægsopgaver i både byer, bygder og det grønlandske bagland. Fælles for projekterne er behovet for robuste løsninger, tilpasset de klimatiske og logistiske forhold i Grønland.Efterspørgslen på boliger, institutioner og infrastruktur er stigende i takt med byudvikling og erhvervsaktivitet, og her ser virksomheden fortsat en central rolle.
– Vi har gennem mange år arbejdet bredt i hele landet – lige fra lærerboliger i Upernavik og institutionsbyggeri i Diskobugten til arbejdet med lufthavnen i Qaqortoq. For os er byggeri en central del af samfundsudviklingen i Grønland. Boliger, arbejdspladser og infrastruktur hænger tæt sammen, og vi oplever fortsat et behov for projekter, der understøtter den udvikling, siger Mads Nørgaard.
Fokus på mennesker og langsigtet udvikling
KJ Greenland A/S beskæftiger i dag mere end 200 medarbejdere og arbejder målrettet med uddannelse af lærlinge og lokale jobmuligheder. Det er ifølge virksomheden en naturlig del af ansvaret som en af de større aktører i det grønlandske byggeri.Mads Nørgaard, der selv har boet i Grønland siden 2019, understreger betydningen af den lokale forankring:
– For os handler byggeri ikke kun om projekter, men også om mennesker og udvikling. Vi ser os selv som en langsigtet samarbejdspartner i udviklingen af Grønland – både gennem de projekter vi bygger, og gennem de arbejdspladser og kompetencer, vi er med til at skabe.
Med erfaringerne fra de store projekter, fortsætter KJ Greenland arbejdet med nye opgaver i hele landet – med fokus på kvalitet, samarbejde og langsigtet udvikling.
Læs flere artikler om byggeri på Færøerne, Island og i Grønland