<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
0018317

Genanvendelse i byggeriet kræver større nuancering

  • Materialer og Løsninger
  • Bæredygtighed
  • 2023-01-18
  • Tekst af Mikkel Weber Sandahl
  • Nye case-undersøgelser viser, at det ikke altid er en klimamæssig fordel at genanvende, da det ofte sker via en energikrævende oparbejdningsproces. Ifølge Stefania Butera, seniorspecialist i LCA på Teknologisk Institut skal vi skelne mellem forbruget af CO2 og råstoffer, og her er livscyklusvurderinger en metode til at målrette den videre indsats med at genanvende byggematerialer.

    Det er stadig sund fornuft at tænke i genbrug og genanvendelse, når vi taler om byggeaffald, for vi har brug for at spare på de virgine råstoffer, som byggeriet bruger rigtig mange af, og i en tid, hvor det bliver sværere at finde nye steder at indvinde nye råstoffer. Ifølge Stefania Butera, seniorspecialist i bl.a. LCA på Teknologisk Institut, er det dog ikke så nemt at sætte lighedstegn mellem råstoffer og klima, som man skulle tro.

    - Det er ikke altid en god ide at genanvende ud fra et klimamæssigt hensyn. En årsag til det kan f.eks. være, hvis det kræver mere energi at forarbejde affaldet til et nyt byggemateriale end det gør at udvinde et nyt råstof. I et sådan tilfælde kan det være nødvendigt at undersøge om der kan være andre løsninger, som faktisk er bedre.

    Måske er det bedst at anvende affaldet på en anden måde, måske skal der investeres i en mere effektiv teknologi til affaldsbehandlingen eller måske ligger løsningen i at skifte sine energikilder ud til mere vedvarende energi, forklarer Stefania Butera.

     

    To forskellige tilgange og biogent CO2

    For at finde ud af, hvilken løsning, som vil være den bedste, kan man lave livscyklusvurderinger (LCA), hvor man systematisk sammenligner forskellige scenarier for anvendelsen af affald og råstoffer. Og netop det har Stefania Butera gjort i sit arbejde som LCA og cirkulær økonomi specialist på Teknologisk Institut. Gennem en række cases har hun undersøgt forskellige måder at vurdere genbrug og genanvendelse på. Konklusionen er, at man skal være meget opmærksom, når man får udarbejdet sin livscyklusvurdering.

     

    - Overordnet set er der to forskellige modelleringstilgange. En såkaldt attributional LCA-tilgang som man bruger til at besvare spørgsmålet: ”Hvad er miljøpåvirkningerne fra et givet, eksisterende system?” Den anden tilgang er en såkaldt konsekvens LCA-tilgang, som man bruger til at besvare spørgsmålet ”Hvad er de potentielle miljøkonsekvenser af ændret efterspørgsel på et system”. Og fordi de spørgsmål, der bliver stillet, er forskellige, så er selve modelleringen og resultaterne også forskellige, og de kan derfor ikke sammenlignes, siger Stefania Butera.

    Stefania ButeraStefania Butera, seniorspecialist i bl.a. LCA på Teknologisk Institut

     

    Dertil kommer, at man også skal opgøre det såkaldt biogene CO2, hvilket for eksempel er relevant, når materialet er træ.

    - Når man regner LCA for træ skal man tage stilling til, hvordan det biogene CO2 opgøres. Biogent CO2 betragtes i LCA typisk som klimaneutralt, men der forekommer forskellige beregningsregler for, hvordan man betragter det. En metode er at se helt bort fra det, mens en anden metode er, at træets input af CO2 til systemet (f.eks. når man bygger med træ) tæller som oplagret CO2, mens output af træets CO2, f.eks. genbrug, genanvendelse eller forbrænding, tæller som udledning af CO2, forklarer Stefania Butera, som også understreger, at der er forskel på om man ser på genanvendelse eller genbrug. Når man genbruger noget, laver man det ikke om til noget nyt, men bevarer materialet. Når man genanvender, kræver det en oparbejdningsproces, som typisk forbruger energi.

     

    Data og kvalificerede antagelser

    Og det er netop tilfældet med en anden case, som Stefania Butera har arbejdet med, omkring genanvendelse af glasuld. Ved produktion af glasuld anvendes genanvendt glas, men selve glasulden er svær at genanvende og bliver ofte deponeret.

     

    - Når vi taler om glasuld, kan ny teknologi muliggøre genanvendelse af glasulden til produktion af ny glasuld, og vores beregninger tyder på, at selv om dette giver en lille besparelse på CO2-udledning, så er der en betydelig besparelse på ressourceforbrug af mineraler og metaller, siger Stefania Butera.

     

     

    Ifølge Stefania Butera er det vigtigt at understrege, at resultatet afhænger af valide data. I tilfældet med glasuld har der været store usikkerheder på data omkring den nye teknologi og derfor må den ekspert, der laver beregningerne, lave nogle kvalificerede antagelser.

     

    - I eksemplet med glasuld er der lavet antagelser omkring energiforbruget af den nye teknologi, og beregningerne viser, at elforbruget af den nye teknologi er afgørende for, om der er en klimabesparelse og også på, hvor stor den er. Dette betyder også, at hvis materialet skal gøres mere klimavenligt, så skal man se på, hvilke energikilder, der anvendes og eksempelvis skifte til vedvarende energikilder, forklarer Stefania Butera.

     

    Konklusionen, når vi taler genanvendelse af byggeaffald er derfor, at livscyklusvurderingen ikke blot er et resultat med to streger under, men en metode til at finde ud af, hvordan man målretter sin videre indsats i forhold til at bruge genanvendte materialer, så de både kan være til gavn for ressourcer og klima. Ofte er problemstillingen med genanvendelse af byggeaffald, at affaldet indgår i en ny energikrævende produktionsproces, som kan gøre genanvendelsen ”dyrere” i forhold til klimaregnskabet alene på baggrund af den energi, som skal til for at oparbejde materialet til den nye brug.

     



    00183171

    Forskel på genbrug og genanvendelse

    Ser man i stedet på genbrug, hvor byggematerialet beholder sin oprindelige form og så vidt muligt bruges 1-1, er CO2-besparelserne mere oplagte. Hvis man så f.eks. ser på betonprodukter, hvor produktionen er meget energikrævende, synes potentialet især oplagt.

    - Jeg har set på forskellige cases med fokus på beton og har set på både genanvendelse og genbrug af beton for at finde frem til, hvilke processer der betyder noget for klimabesparelsen. For genanvendelse af beton har selve processen stor betydning, eksempelvis hvilke knuseteknologier, der anvendes, andelen af cement der anvendes og kvaliteten af de råvarer, der bliver erstattet. Endelig er transport af beton også en væsentlig faktor. Også ved genbrug af beton kan der være nogle praktiske udfordringer. For eksempel at der skal bruges energi til udskæring og nedtagning af betonelementerne, ligesom betonelementerne skal transporteres efterfølgende, og her kan det være sværere at pakke en lastbil med gamle, forskellige betonelementer end en lastbil med nyproducerede, ens betonelementer, forklarer Stefania Butera.


    Ifølge Stefania Butera, er det en vigtig pointe både, når det gælder genbrug og måske i særdeleshed genanvendelse, at det kan være svært at generalisere og sige at genanvendelse er en god ide, når vi sætter det ind i en klimamæssig kontekst.

    - Resultatet fra mine casestudier viser, at det ofte kommer an på den specifikke case, hvad der er den bedste løsning set ud fra et klimaperspektiv. Og her er det en vigtig pointe, at livscyklusvurderingen kan bruges til at fortælle noget om, hvorhenne der skal optimeres i genanvendelsesprocessen, så det faktisk bliver muligt at få en klimamæssig fordel af indsatsen, hvilket er nødvendigt, hvis vi skal sikre, at vi faktisk lykkes med at genanvende vores byggematerialer til gavn for klimaet, slutter Stefania Butera.

    Anbefalede artikler