<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
2022_06_08_Femern_Rejsegilde__00044

Henrik Vincentsen, administrerende direktør Femern A/S, Femern rejsegilde

Fuld fart på Femern-byggeriet

  • Byggeriets udvikling
  • Anlæg
  • Femern
  • Byggeprojekter
  • 2022-06-15
  • | Indlæg af Henrik Vincentsen, administrerende direktør, Femern A/S

    Lige nu er over 1.000 arbejdere i aktion ved Rødbyhavn på Lolland, og tempoet er højt, fortæller Henrik Vincentsen, administrerende direktør, Femern A/S. Man har netop startet op på byggeriet af den enorme tunnelportalbygning, der vil være den synlige del af Femern Bælt-tunnelen på land.

    Ikke to dage er éns på Femern-byggeriet, men alligevel har de det til fælles, at det går stærkt. Med over 1.000 arbejdere i aktion ved Rødbyhavn på Lolland, er tempoet højt og milepælene forsvinder lige så hurtigt i bakspejlet, som de dukker op i horisonten.

    Alene i maj og juni har vi kunne markere tre store begivenheder. Først var det opstarten på byggeriet af den enorme tunnelportalbygning, der vil være den synlige del af Femern Bælt-tunnelen på land. Alene byggeriet af tunnelportalen vil beskæftige omkring 250-300 af vores arbejdere i de kommende år.

     

     

    I slutningen af maj indgik vi en milliard-kontrakt med konsortiet SICE-COBRA, der skal sørge for Femern Bælt-tunnelens elektriske og mekaniske installationer. Altså alt det, der sikrer, at vores brugere får en tryg og komfortabel tur gennem tunnelen, når den står klar i 2029.

     

    2022_06_08_Femern_Rejsegilde__00034Henrik Vincentsen, Femern Rejsegilde

     

    Lige så vigtigt kunne vi i juni fejre rejsegilde på den første af de i alt tre fabrikshaller, hvor de 79 tunnel-elementer skal støbes. Femern Bælt-projektet er på mange måder et helt særligt projekt, men på andre måder er vi også bare en almindelige om end stor byggeplads. Derfor var det helt på sin plads at tage en pause og takke de hundredvis af arbejdere og lærlinge, som arbejder på projektet.

     

    Femern Bælt-projektet er lige dele ingeniørkunst og traditionelt håndværk, og vi er taknemmelige for den ekspertise som vores entreprenører og deres mange underleverandører bidrager med. Det gælder ikke mindst Give Steel fra Brande, som står bag opførelsen af fabrikshallerne.

     

     

    Selv i dens ufærdige stand er det en helt særlig oplevelse at stå på gulvet af tunnelfabrikken og kigge op de grå stålspær 33 meter oppe i luften. Det er ikke en katedral, vi bygger, men det er på mange måder en lige så imponerende konstruktion, og man får en følelse af stolthed og ydmyghed, når man står på gulvet i hallens midte.

     

    Der er mange års arbejde forude, før vi og de kommende trafikanterne kan få glæde af den nye hurtige forbindelse mellem Danmark og Tyskland. For os er hvordan dog lige så vigtigt, som hvor hurtigt vi bygger. I alle led af arbejdet har vi fokus på, at finde og benytte de bedste løsninger og bæredygtige metoder. Det gælder ikke mindst lærlingeområdet, hvor vi som selskab har forpligtet os selv og hovedentreprenørerne til at skabe mindst 500 lærlinge-årsværk på byggepladsen.

     

    Det er ambitiøst, og vi får brug for, at de alle gode kræfter i erhvervslivet, fagforeningerne og uddannelsesinstitutioner over hele Danmark løfter i flok. Derfor er jeg også særligt glad for, at tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen har indvilget i at være protektor for vores lærlingeindsats. Som statsejet selskab føler vi stort ansvar for at være med til at sikre, at næste generation får en god uddannelse.

     


    Vi er også stolte af at se vores egne nyuddannede lærlinge fortsætte på projektet, når de er udlærte. Vi håber, at rigtig mange vil følge i deres fodspor på byggepladsen, for vi har brug for alle de unge, som vi kan få.

     

    Om Femern A/S

    Femern A/S har til opgave at planlægge, bygge og drive den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. Femern A/S er en del af det danske, statsejede Sund & Bælt Holding A/S, som har erfaring fra opførelsen af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund.

    Anbefalede artikler