<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
article_image

Den kommende Femern-forbindelse er et kolossalt anlægsprojekt, som kan få stort betydning for landsdelen.

Fremtidens lokale erhvervsfyrtårne får nu form

  • Byggeriets udvikling
  • Virksomhedsnyt
  • Femern
  • 2022-02-07

  • Foto: Femern A/S
  • Med støtte på 595 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har otte konsortier fået til opgave at udvikle fremtidens lokale erhvervsfyrtårne i international klasse. I Nordjylland skal CO2 blive til fremtidens brændstof, Midtjylland vil være centrum for verdens bedste vandteknologiske løsninger, og på det sydlige Sjælland og øerne vil man udnytte Femern-byggeriet til at bygge et lærings- og videnscenter.

    Bag erhvervsfyrtårnene står stærke konsortier, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse netop har besluttet at støtte med i alt 595 mio. kr. De 500 mio. kr. er fra REACT-EU, mens de 95 mio. kr. er midler, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har afsat til udvikling af de lokale erhvervsfyrtårne som opfølgning på anbefalingerne fra de regionale vækstteams.

     

    Med den politiske aftale En ny reformpakke for dansk økonomi har regeringen sammen med en række af Folketingets partier afsat yderligere 500 mio. kr. til at fremtidssikre danske styrkepositioner i de kommende år. Erhvervsminister Simon Kollerup udtaler:

     

    - Jeg har ærlig talt svært ved at beskrive, hvor vigtig en milepæl vi runder i dag. Da jeg blev minister, havde jeg et mål om at skabe erhvervsudvikling i hele landet. Men det skulle gøres på en ny måde. Vi skulle inddrage og samarbejde med dem, der kender lokalområderne allerbedst. Derfor bragte vi dygtige virksomheder og kompetente lokalfolk sammen i regionale vækstteams, der skulle anbefale fremtidens lokale erhvervsfyrtårne. I dag bliver vi klogere, og lokalt samarbejde bliver til virkelighed. Det er jeg pavestolt over at have været en del af. Det viser, hvad vi sammen kan udrette i Danmark - både på tværs af det offentlige og private samarbejde, men også når vi i Folketinget står sammen om beslutninger, der giver liv, vækst og arbejdspladser ude i vores lokalsamfund.

     

    - Verden går i en mere bæredygtig retning, og i Danmark skal vi føre an og ikke bare følge med. Med erhvervsfyrtårnene får vi otte konkrete muligheder for, at Danmark kan føre an og udnytte dem til at udvikle nye styrkepositioner og erhvervsområder, der kan gavne samfundsøkonomien, udtaler Formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Jakob Riis.

     

    Bag de otte fyrtårne står bredt sammensatte konsortier i landsdelene. Store og små virksomheder, kommuner, erhvervshuse, videninstitutioner, erhvervsklynger, forsyningsselskaber mv. har arbejdet skulder ved skulder for at udvikle fyrtårnsvisionerne, baseret på landsdelens styrkepositioner.

     

    Konsortierne har arbejdet videre med anbefalingerne, som de syv regionale vækstteams afleverede til erhvervsministeren sidste år. Og en række af anbefalingerne fra vækstteams indgår nu i de otte fyrtårnsprojekter. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses udmøntning af de 595 mio. kr. fra REACT-EU går til at igangsætte konsortiernes første udviklingsaktiviteter i 2022-2023, men udviklingen af erhvervsfyrtårnene vil strække sig over en lang årrække. Regeringen har med opbakning fra et flertal af Folketingets partier afsat 1 mia. kr. over de kommende år til udvikling af erhvervsfyrtårnene.

     

     



    2Sådan kommer det store LDP-center på Odense Havn efter planen til at se ud. Illustration: NextGen Robotics



    Sådan vil konsortierne bygge erhvervsfyrtårne i Danmark:

    Bornholm

    På Bornholm vil et stort offentlig-privat konsortium skabe et erhvervsfyrtårn inden for grøn energi, og første konkrete mål er grundlæggelsen af et center for grøn energi. Borgmester Jacob Trøst, Bornholms Regionskommune:

     

    - Vi skal udnytte vores unikke placering i Østersøen tæt på de kommende havvindmølleparker til at spille en markant rolle i Danmarks grønne omstilling.

     

    Fyn

    På Fyn skal der skabes et internationalt epicenter for fremtidens digitale, robotteknologiske og autonome løsninger. Første mål er at indlede etableringen af et kæmpestort test- og udviklingscenter på Odense Havn. Business Region Fyn anfører et stort konsortium, og her siger bestyrelsesformand Kenneth Muhs, borgmester i Nyborg Kommune:

     

    - Visionen er at realisere ét samlet industrielt fyrtårn for Fyn, der skal styrke Fyn og Danmark nu og i fremtiden. Vi vil rage op og gøre en forskel, og vi synes, at Fyn har forudsætningerne.

     

    Hovestadsområdet

    Hovedstadsområdet skal være verdens førende sundhedsmetropol. I første omgang fokuseres der på en indsats mod overvægt, hvor målet er at levere løsninger mod verdens fedmeepidemi.

     

    - Hovedstaden skal være et globalt udstillingsvindue for nye løsninger på verdens sundheds- og velfærdsproblemer, siger Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk, som var formand for vækstteamet. Novo Nordisk er deltager i konsortiet. 

     

    Midjylland

    I Midtjylland vil et stort og bredt offentlig-privat konsortium arbejde for at skabe en bæredygtig og klimarobust vandforsyning med vandteknologiske løsninger i verdensklasse. Et af de første konkrete mål er at indlede etableringen af forsknings- og uddannelsescentret Water Valley Lab. Kim Fredenslund, adm. direktør i miljøklyngen CLEAN udtaler:

     

    - Vi har teknologien og kompetencerne, og vi har et stærkt innovationssamarbejde mellem klynger, virksomheder, forsyningsselskaber, videninstitutioner, myndigheder og industrielle vandforbrugere.

     

    Nordjylland

    I Nordjylland skal fangst, lagring og anvendelse af CO2, der kan bruges til produktion af fremtidens grønne brændstoffer, blive til en ny styrkeposition med internationalt format. Blandt de konkrete mål er at indlede etableringen af de første af ni test- og demonstrations-sites. Poul Knudsgaard, direktør i Green Hub Denmark udtaler:

     

    - Nordjylland bliver en international foregangsregion for fremtidens grønne erhverv. Og vi vil vise, at vi ikke alene kan aflaste klimaet ved at udnytte CO2, men også skabe vækst og arbejdspladser.

     

    Sjælland og øerne

    På Sjælland og øerne vil et stort offentligt-privat konsortium løfte Sjælland og øerne til en international førerposition inden for biosolutions. En række virksomheder er med i konsortiet, bl.a. FermHub Zealand, som er ved at bygge en åben demonstrationsfacilitet navnlig målrettet mod opstartsvirksomheder inden for bæredygtige fermenteringsbaserede biosolutions. Bestyrelsesformand hos FermHub Zealand Christopher K. Jensen udtaler:

     

    - Med midler fra Biosolutions Zealand kan vi videreudvikle faciliteten, så vi kommer tættere på ambitionen om at etablere et miljø fokuseret på industriel biofermentering, hvor både innovative opstartsvirksomheder, leverandører af udstyr og teknologi og samt videninstitutioner kan samles for at videndele, skabe synergier og teste nye løsninger og teknologier i praksis.

     

    Femern-forbindelsen er drivkraften i Sjælland og øernes andet fyrtårn. Her vil et bredt konsortium blandt andet bygge Europas førende videnscenter. Mikkel Wesselhoff, adm. direktør, Business Lolland-Falster, spår centret en førerposition i Europa:

     

    - Femern-byggeriet er et af de største anlægsprojekter i Europa nogensinde og giver os en helt unik viden om grønne mega-infrastrukturprojekter. Byggeriets meget store anlægsopgaver skaber samtidig en kolossal efterspørgsel på både underleverandører og arbejdskraft.

     

    Sydjylland

    I Sydjylland vil et stort offentlig-privat konsortium gøre landsdelen til en international, grøn energimetropol. Blandt de første konkrete mål er etableringen af et nationalt center, der skal udvikle, teste og demonstrere fremtidens grønne teknologier og sektorkoblingsløsninger. Lars Tveen, koncerndirektør for Danfoss’ regioner og deltager i konsortiet:

     

    - Sektorkobling er en meget vigtig dagsorden for Danfoss. Vi har i Sydjylland en række virksomheder, der arbejder med konkrete løsninger på at udnytte produceret energi bedst muligt på tværs af eksisterende systemer. Løsningerne kan vise verden, hvordan vi kan reducere CO2 mest intelligent og omkostningseffektivt. Der er ingen tvivl om, at danske virksomheder har et kæmpe eksportpotentiale på området.

     

     

    FAKTA OM LOKALE ERHVERVSFYRTÅRNE

    I foråret 2021 kom de regionale vækstteams med anbefalinger til regeringen om, hvordan man med udgangspunkt i lokale styrker og potentialer kan udvikle otte lokale erhvervsfyrtårne, der fremtidssikrer danske styrkepositioner, skaber vækst og sikrer arbejdspladser.

     

    I september 2021 indgik Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse en aftale med erhvervsministeren om at følge op på anbefalingerne fra de regionale vækstteams og udmønte midlerne fra REACT-EU til de lokale erhvervsfyrtårne.

     

    Med aftalen af 6. december 2020 om Stimuli og grøn genopretning er der afsat 500 mio. kr. fra REACT-EU til opfølgning på anbefalingerne fra de regionale vækstteams. Endvidere har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afsat 95 mio. kr. til udvikling af de otte lokale erhvervsfyrtårne. Disse midler blev 1. oktober 2021 udbudt i åben konkurrence på tværs af landsdele med et overordnet krav om geografisk balance i fordelingen af midler.

     

    Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har på sit møde den 2. februar 2022 besluttet at udmønte de 595 mio. kr. til de otte erhvervsfyrtårne på følgende måde:

     

    Fyrtårnsregion

    Emne

    Tilsagn

    Fyrtårn Nordjylland

    Fangst, lagring og anvendelse af CO2

    92,4 mio. kr.

    Fyrtårn Sjælland

    Udvikling af biosolutions

    60,4 mio. kr.

    Fyrtårn Sjælland

    Femern som vækstdriver

    43,2 mio. kr.

    Fyrtårn Hovedstaden

    Global sundhedshovedstad med fokus på overvægt

    82,4 mio. kr.

    Fyrtårn Fyn

    Udvikling af fremtidens industri

    108,5 mio. kr.

    Fyrtårn Sydjylland

    International, grøn energimetropol

    105,3 mio. kr.

    Fyrtårn Midtjylland

    Vandteknologiske løsninger

    75,7 mio. kr.

    Fyrtårn Bornholm

    Udnyttelse af grøn energi fra havvindmøller

    27,2 mio. kr.

     

     

     

    Anbefalede artikler