Fremtidens grønne byggeplads træder ind i en ny fase
Efter et år skal data fra storstilet forsøg i Aarhus analyseres og omsættes til brugbare planer for, hvordan byggepladser kan blive både grønnere, mere klimavenlige og mindre belastende for omgivelserne.
Da en række store aktører i byggebranchen sidste år gik i gang med at opføre et stort kontorbyggeri på Mindet ved Aarhus Havn, blev det aftalt at koble byggeriet af Danmarks højeste kontorbygning med et fyrtårnsprojekt under Miljøstyrelsen. Under navnet Fremtidens grønne byggeplads var målet at få kigget på en lang række aspekter i byggeriets klima- og miljøpåvirkning – både globalt i form af for eksempel CO2-effekt fra maskinerne og til den rent lokale påvirkning med blandt andet partikler, NOx, støv og støj.
Gennem godt et år er der blevet samlet enorme mængder data - og nu begynder den store analyseproces for aktørerne, der blandt andet tæller Per Aarsleff A/S og Teknologisk Institut, der står for den praktiske udførsel og dataindsamlingen.
- Vi har ikke gennemgået særlig meget af materialet endnu, men her i oktober holder vi partnermøde, hvor vi kigger på, hvad vi skal gøre fremover. Testfasen fortsætter frem til jul, og derefter skal vi se, hvilke resultater, der kan bruges fremover, siger arkitekt Malene Brøndberg, der er Aarsleffs repræsentant i projektet.
Teknologisk Instituts Lars Overgaard, der er projektleder for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprojekt på Mindet, vil dog godt løfte sløret en smule. Han ser blandt andet store muligheder i et forsøg, hvor 20 sensorer og et kamera har fulgt emissioner, støj, støv, vibrationer og andre elementer fra maskiner og processer på den tætpakkede og komplekse byggeplads.
- Entreprenører vil gerne i positiv og konstruktiv dialog med naboerne, men det begynder ofte negativt, fordi den er båret af, at naboerne føler sig generede af støj, støv og vibrationer. Sensorerne skaffer fakta, så man kan afgøre, hvilke gener, der kommer fra byggepladsen, og hvad der kommer fra andre aktører, siger han.
- Skal føre til resultater
Sensorerne er kombineret med blandt andet vindmålere bundet op på et Aarsleffs IT platform SmartSite. De kan både bruges til at sikre, at entreprenøren holder sig inden for de lovbestemte grænser og til at holde øje med udsving under forskellige byggeprocesser og vejrforhold. Det har dog krævet nogle justeringer undervejs, fortæller Malene Brøndberg. Sensorerne på Mindet er nemlig forbundet med kabler – og det har givet udfordringer.
- Byggepladser er ikke stationære. Byggehegn flyttes, og ledninger kan blive klippet over ved en fejl, siger hun og peger på solceller og batterier som en mulig løsning.
Det er dog kun mindre udfordringer i det store billede. Planen er, at Aarsleff i den kommende tid overtager administrationen af sensornetværket fra Teknologisk Institut og arbejder videre med at integrere det på andre byggepladser.
- Tanken er, jo at dette ikke bare skal ende i rapporter, men skal føre til resultater, der kan bruges i fremtiden, siger Lars Overgaard.
Projektet påvirker livet på byggepladsen
Et forsøg som Fremtidens grønne byggeplads har naturligt nok haft stor indvirken på hverdagen på byggepladsen Mindet i Aarhus. Projektet omfatter alt fra nye maskintyper over store mængder måleudstyr og til øgede krav til logistik og æstetik i forhold til, hvordan byggepladsen tager sig ud over for naboerne.Men forsøget er blevet vel modtaget af folkene på byggepladsen, fortæller Malene Brøndberg.
- Medarbejderne har været søde og forstående, og de har været vældigt interesserede i flere af tingene, blandt andet den store elgravemaskine. Så det har været et rigtigt godt møde på tværs af fagene, siger hun.
- Vi har nogle rigtigt gode folk, og vi har en meget ærlig kontakt om, hvordan ting fungerer. Så vi har fået gode erfaringer, vi kan tage med, når vi skal uddanne folk fremover.
Om Fremtidens grønne byggeplads
Fremtidens grønne byggeplads er et samarbejde mellem Per Aarsleff A/S, CP, Volvo Entreprenørmaskiner A/S, Airlabs Denmark, Alumichem A/S, Purefi A/S, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Teknologisk Institut. Projektet er støttet af Miljøstyrelsens MUDP-program og gennemføres i tæt samarbejde med bygherre Ejendomsselskabet Olav de Linde A/S.