Fra hav til land: Lynetteholm tager form

Ud for København er den kunstige halvø Lynetteholm ved at finde sin form med den netop færdiggjorte Perimeter i september, som mange besøgte på den årlige gåtur i august. Projektet bygger videre på udvidelser i Københavns Havn som Nordhavn og Refshaleøen. Det er et af de senere års mest omdiskuterede danske anlægsprojekter og projektets påvirkning af havmiljøet, byens udvikling og selve beslutningsgrundlaget er fortsat genstand for debat.

Imens tager halvøen langsomt fysisk form ud for København, og med færdiggørelsen af den cirka syv kilometer lange perimeter, der omkranser området, er en af projektets store anlægsopgaver nu stort set afsluttet af Aarsleff, der er entreprenør på arbejdet med perimeteren, fortæller kommunikationschef Kristian Wederkinck Olesen, kommunikationschef i By & Havn.

Dermed ændrer arbejdet på Lynetteholm karakter. Hvor de seneste år i høj grad har handlet om at etablere afgrænsningen mod Øresund, bliver jordhåndtering og opfyldning nu en af de helt centrale opgaver.

Overskudsjord flyttes til Lynetteholm

Jordopfyldningen bliver en omfattende logistisk opgave, fortæller Kristian:

– De næste fem år forventer vi, at Lynetteholm årligt skal modtage ca. 2,5 mio. ton jord på lastbil fra byggepladser i og omkring København. Samtidig med dette skal vi flytte de mellemoplag af jord, der p.t. ligger i Nordhavn, på Kløverparken (Østamager) og på Lynetteholms fase 1. Kommunikationschefen tilføjer:

– De seneste år har vi manglet plads til overskudsjord, og derfor har vi været nødt til at mellemoplagre jord, indtil Lynetteholms fase 2 åbnede her i august i år. Samlet set forventer vi at indbygge ca. 25 mio. ton jord de næste fem år. Jorden fra Nordhavn vil blive sejlet til Lynetteholm.

– Jordmodtageanlæg Lynetteholm har en aftale med GSV om at håndtere jorden, og vi vil desuden gennemføre særskilte udbud om håndteringen af jord fra Nordhavn og Kløverparken.

Lynetteholms egne ansatte sidder dagligt i jordmodtageanlægget og tager imod lastbilerne i forbindelse med indvejning af jorden, herunder sikrer udarbejdelse af årsrapporter, dokumentation af miljøkrav m.v.

Dokumentationen følger jorden

Når jordmængderne tælles i millioner af ton, bliver kontrol og dokumentation samtidig en væsentlig del af anlægsarbejdet.

– Vores vilkår for modtagelse af jorden og kravene til analyser og stikprøver fremgår af Lynetteholms såkaldte implementeringsredegørelse samt lovgrundlaget for Lynetteholm. Vilkårene er fastsat af myndighederne, som vi løbende rapporterer analyseresultater til, og GSV bidrager til at overholde vilkårene, f.eks. ved visuel kontrol af jorden ved indbygning, forklarer Kristian.

Transporten af de store jordmængder kan blive et område, hvor nye løsninger kommer i spil.

– Vi er blandt andet i dialog med branchen om muligheden for at bruge lastbiler med alternative drivmidler, som f.eks. el, fortæller Kristian.

 

Visualisering af det kommende kystlandskab, når området efter planen åbner for offentligheden omkring 2029. Første etape udgør ca. 8 hektar. Det samlede kystlandskab er på ca. 60 hektar mod Øresund

København får både kystlandskab, skov og overdrev

Lynetteholm handler imidlertid ikke alene om at modtage og indbygge overskudsjord. Det peger frem mod den store anlægsopgave med etableringen af et cirka 60 hektar stort kystlandskab. Her skal anlægsteknik, klimatilpasning, ny natur og rekreative funktioner kunne mødes.

En af de store opgaver bliver helt konkret at skabe de jordbundsforhold, som den kommende vegetation skal kunne etablere sig i.

– En af de væsentligste opgaver bliver at få de rette jordblandinger, der gør, at kystlandskabets forskelligartede og fremtidige vegetation kan gro og blive stormstabil. Landskabet skal både rumme skovområder, overdrev m.v., og her vil det kræve, at opfyldsjorden fra byens byggepladser blandes med eksempelvis sand, knuste muslingeskaller, tang eller andet organisk materiale, fortæller Kristian.

Kort af kystlandskabets første etape. De endelige faciliteter er ikke tegnet ind på kortet

Miljøkrav har direkte betydning for anlægsarbejdet

Lynetteholms placering i Øresund betyder samtidig, at anlægsarbejdet foregår under omfattende miljøkrav. Kravene har også haft helt konkret betydning for entreprenørernes mulighed for at planlægge og udføre arbejdet.

– Lynetteholm har et omfattende miljøovervågningsprogram, hvor vi måler på mange forskellige parametre som vandkvalitet, bundfauna m.v. Da perimeteren blev anlagt, var der f.eks. krav til, hvornår på året der måtte graves i havbunden, og det betød, at entreprenøren kun kunne udføre gravearbejdet i vinterhalvåret af hensyn til havets dyr og planter. I dag er det særligt visuel kontrol af opfyldningsjorden, som GSV står for.

En kunstig halvø bygget med data over 25-30 år

Efter de kommende fem års intensive jordopfyldning er gennemført, er Lynetteholmen dog langt fra færdig, og det lange tidsperspektiv i anlægsprojektet betyder, ifølge Kristian, at projektet kan skabe viden, der rækker ud over Lynetteholm selv.

– I forbindelse med anlæg af Lynetteholm har vi et ret unikt miljøovervågningsprogram, som skal køre frem til, at Lynetteholm er helt fyldt op med jord, det vil sige forventeligt de næste 25-30 år. Det giver os et meget fyldestgørende datasæt og ny viden om havmiljøet i Øresund og Københavns Havn, som vi håber, at mange andre også kan drage nytte af i fremtidens stormflodssikringsprojekter, slutter Kristian Wederkinck Olesen.

Læs flere nyheder om bygge- og anlægsprojekter i de danske havne