Forskellige indsatser skal støtte teglbranchens grønne omstilling

Siden 1990 har de danske teglværker reduceret deres CO2-udledning med 50 %. Det er bl.a. sket via omstilling fra kul til naturgas, investeringer i nyt udstyr, og optimering af brændeprocessen i ovnene. Der skal dog skrues yderligere ned for udledningen af CO2, frem mod 2030 og Regeringens mål om 70 % reduktion af CO2-udledning. På Teknologisk Institut arbejdes der derfor på flere områder, for at reducere udledningen og samtidig spare på de ressourcer, som allerede nu udfordrer branchen.

– Vi har gang i mange forskellige projekter og får løbende input fra hele værdikæden den vej, ligesom vi trækker på vores egen specialistviden i de mange projekter vi arbejder med, fortæller Jakob Fisker, fra Teknologisk Institut.

 

Jakob Fisker fra Teknologisk Institut

Indsatsområder og barrierer

For at nå i mål med den grønne omstilling af teglbranchen, er det nødvendigt at identificere og beskrive vejen mod CO2 reduktioner frem mod 2030.

 

– Vi arbejder med en række helt konkrete indsatsområder og samtidig også med de barrierer, der skal overvindes for at udløse potentialet for indsatsområdet. Indsatsområderne spænder bredt, men er godt afsæt for en fortsat fælles indsats, siger Jakob Fisker og fortsætter.

 

– Ét af de emner vi arbejder rigtigt meget med på Teknologisk Institut, er genanvendelse af teglsten – altså genanvendelse de enkelte sten, både mursten og tagsten. Det arbejde har blandt andet resulteret i et tillæg til den seneste udgave af DSINF, der har til formål at understøtte bl.a. de rådgivende ingeniørers arbejde med den statiske dokumentation af ”nyt” murværk opført af genbrugssten.  Og er altså en grundlæggende forudsætning for det arbejde, forklarer Jakob Fisker.

 

 

Et andet aktuelt indsatsområde er at se på forskellige metoder, der kan udvide grundlaget for bedømmelse af kvalitet og restlevetid af genbrugstegl.

 

– Vi har et ønske om, at det fremover er muligt at genanvende mursten på basis af målbare, tilstedeværende egenskaber i murværket, i stedet for ”groft sagt” udelukkende at bedømme på basis af alder. Et eksempel kan være stenenes frostbestandighed, hvor der i dag ikke eksisterer anerkendte metoder til en kvantitativ beskrivelse, og det arbejder vi også på at der fremover er, siger Jakob Fisker.

 

Videnhuller skal lukkes

Også statisk dokumentation af eksisterende murværk er noget af det, som udfordrer branchen og som specialisterne på Teknologisk Institut derfor arbejder på en løsning til.

 

– Vi foretager mange in-situ målinger med det formål at fastlægge diverse styrkeparametre som de rådgivende ingeniører kan anvende til de statiske beregninger. Men vi oplever også, at der mangler viden i branchen, når det gælder den statiske virkemåde af særligt ældre murværk opført i kalkmørtler eller KC-mørtler med et meget beskedent cement-indhold og uden pålidelig vedhæftning ml. sten og mørtel. Det gælder ikke kun murværket som helhed, men også virkemåde og fornuftige forudsætninger mht. diverse detaljer, såsom fortandinger, murankre etc. og eventuelle oplagte forstærkningsmuligheder, forklarer Jakob Fisker.

 

 

Han fortæller, at mange af de konstruktioner og bygninger stammer tilbage fra en tid, hvor kravene til den statiske dokumentation af bygværket var væsentligt mere beskedne end de er i dag, og hvor den oprindelige, tiltænkte statiske virkemåde og de gjorte forudsætninger derfor fremstår knapt så tydeligt.  Derfor arbejder specialisterne lige nu med et længevarende projekt, der har til formål at belyse sådanne egenskaber – dels via fuldskalaforsøg med stabiliserende vægge i forskellige formater - og både med og uden forstærkninger – dels via teoretiske modeller, der kan understøtte rådgivernes arbejde med sådanne eftervisninger i praksis.    

 

- Som det er i dag, kan det faktisk være en næsten urimelig stor opgave for en rådgivende ingeniør at eftervise ældre murede konstruktioner, som de står i dag, og dermed endnu sværere at ændre i dem. Og det er noget af det vi arbejder med at kunne gøre nemmere, slutter Jakob Fisker, som er sikker på, at de mange initiativer og projektresultater som løbende lanceres, kan være med til at motivere og inspirere teglbranchen og dermed også gøre en forskel på både kort og langt sigt, når det gælder den grønne omstilling.