<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
E-Transit_Courier_019

Motorredaktør Sean Fitzgerald Coard fra Bygge- & Anlægsavisen er taget til Barcelona for at deltage på den internationale presselancering for Ford E-Transit Courier.

Ford rammer plet i den lille varevognsklasse

  • Byggepladsen
  • TIL HÅNDVÆRKEREN
  • Varevogne og Transport
  • Målbar bæredygtighed
  • 2025-04-24
  • | Af Sean Fitzgerald Coard. Foto: Stuart Price

    Bygge- & Anlægsavisen har deltaget på den internationale pressekonference for den helt nye Ford E-Transit Courier i Barcelona, der gav os indblik i driften af en kompakt elektrisk varevogn, der var lige så digital Aqua blue som kystbyen ved Middelhavet.

    2E-Transit_Courier_121 (1)Kabinen byder på dét en kabine bør indeholde. Dog kan der også skabes ”magi” ved passagersædet. Her kan der omdannes et område, hvor der er plads til lange planker, stiger etc., der kommer fra lastrummet og forsætter ind i kabinen via en lastluge.

    2E-Transit_Courier_121 (4)For eksempel en 12" digital skærm i instrumentpanelet, en 12" touchskærm med Fords seneste SYNC 4-system. Infotainmentsystemet er med trådløs Apple CarPlay og Android Auto. 

    2E-Transit_Courier_121 (3)Der er 43 kWh batteri, 100 kW e-motor (136 PS) forhjulstræk. Frunken har plads til f.eks. opladningskabler, en SOS-taske og ”lidt småtterier”.

     
     

    Barcelona, den første by, der i 1999 blev tildelt den prestigefyldte RIBA Royal Gold Medal for sin arkitektur, danner bl.a. rammen om omgivelserne for min testkørsel af Ford E-Transit Courier. Denne anerkendelse, uddelt årligt siden 1848 af Royal Institute of British Architects på vegne af den britiske monark, blev for første gang givet til en hel by frem for en enkelt arkitekt, hvilket understreger Barcelonas betydelige bidrag til international arkitektur.

    Byens skyline er præget af Antoni Gaudís ikoniske værker som Sagrada Família, Casa Batlló og Casa Milà, der tiltrækker designentusiaster fra hele verden. Disse arkitektoniske mesterværker bidrager til den unikke atmosfære, som gør Barcelona til det ideelle sted for en varevogn test gennem historien og innovationen.

    Den nye E-Transit Courier har en brugbar batterikapacitet på 43 kWh og leverer op til 300 km rækkevidde, et større og mere fleksibelt lastrum samt forventede vedligeholdelses omkostninger, der er 35 % lavere end tilsvarende dieselvarevogne.

     

    E-Transit Courier viser tænder – men bider den fra sig. Der er tale om et helt nyt elektrisk erhvervskøretøj for håndværkeren, der bl.a. ikke gider at køre i et ”stort lokum” af en varevogn. Men i stedet vil have et lidt ”sporty & frisk” image i form af en lille, men gennemtænkt varevognsmodel, der kan lidt mere end bare at være lille. Den er også effektiv som en kompakt varevogn.​

    Den nye varevognsmodel er nu i produktion på Ford Otosans topmoderne samlefabrik i Craiova, Rumænien.​ E-Transit Courier er designet og udviklet af teams i Ford Otosans Sancaktepe Research & Development Centre, Tyrkiet, i partnerskab med Ford Pro erhvervskøretøjsspecialister i Dunton, Storbritannien, og Köln, Tyskland.

    For yderligere at øge produktiviteten er E-Transit Courier blevet fuldstændig redesignet omkring et større, mere fleksibelt lastrum, der giver 25 procent mere lastevolume end den tidligere model, plus forbedret kapacitet inklusive øget nyttelast og plads til to europaller.​

     

    Fuldt elektrisk produktivitet og opladningsløsninger

    E-Transit Courier kan køre op til 300 km mellem opladninger ved hjælp af en 100 kW elektrisk motor og 43 kWh lithium-ion batteri. Enpedalskørsel som standard og en maksimal hastighed på 145 km/t betyder en kompromisløs køreoplevelse, uanset om man opererer på en multi-stop byrute eller motorvejsstrækning.​

    Opladning fra 10-100 % ved hjælp af varevognens 11 kW AC-oplader, hvilket tager cirka 5,7 timer, og opladning kan planlægges for at drage fordel af billigere nattestrøm ved hjælp af den indbyggede touchscreen eller dedikeret opladningssoftware.​

    For tidseffektiv offentlig opladning 100 kW ved DC-lynlader. Det vil tage 10 minutter at få 87 km rækkevidde, mens det vil tage mindre end 35 minutter at lade fra 10-80 %.​

    2E-Transit_Courier_121 (2)Der er 25 % mere plads i lastrummet end forgængeren. Bredden mellem de bagerste hjulkasser er 122 cm. Det betyder, at der er plads til hele to europaller i varerummet, som bliver på 2,9 m³.

    Design der taler til håndværkeren

    E-Transit Couriers helt nye karrosseridesign øger lastrummet i alle dimensioner sammenlignet med den tidligere generation Transit Courier. Et forbedret baghjulsophængsdesign øger bredden mellem baghjulsbuerne til 1.220 mm, hvilket gør det muligt for den kompakte varevogn at transportere to europaller for første gang.

    En ny og praktisk funktion, hvor der er en lastluge i varerumsadskillelsen, giver håndværkeren mulighed for at transportere lange genstande og øge varerummet til 3,0 m³.
    Det gør, at det er muligt for håndværkere at transportere genstande såsom planker eller rør over 2.600 mm lange. Den maksimale nyttelast for den elektriske model er 700 kg, med en maksimal trækvægt på 750 kg.​

    Modellen har et dristigt, markant ydre design med en iøjnefaldende kromdiamantgrill, ligesom vi kender det fra E-Transit Custom og en lysbjælke fra hver side.

     

    Det rummelige og praktiske interiør er designet omkring kompakte varevognsbrugeres behov. Den helt nye elektriske model tilbyder en meget omfattende standardudstyrsspecifikation inklusive tiltalende kabinefunktioner, såsom elektrisk håndbremse, nyt ratdesign og nøglefri start. Derudover har den en 12" digital skærm i instrumentpanelet, ligesom der er en 12" touchskærm med Fords seneste SYNC 4-system. Infotainmentsystemet er med trådløs Apple CarPlay og Android Auto.

    Der er et bredt udvalg af førerassistentsystemer som standard og mulighed for at tilvælge adaptiv fartpilot, blind spot information system og andre systemer. Den har desuden et indbygget modem til trådløse opdateringer, så man ikke skal forbi forhandleren for at opdatere varebilen.
    Drive Modes er der 4 af slagsen i form af Normal, ECO, Sport og Slippery.

    Slutteligt, istedetfor at have ladekablerne i lastrummet, har E-Transit Courier en frunk, hvilket er et bagagerum som er placeret i forenden med 50 liters ekstra opbevaringsplads.



    Læs flere artikler og følg med i den nyeste udvikling inden for Varebiler

    Anbefalede artikler