<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
IMG_0023

Vi tester: Kraftfuld og flot pickup – og en god rejsekammerat

  • TIL HÅNDVÆRKEREN
  • Byggepladsen
  • Varevogne og Transport
  • Test af værktøj, varevogne og udstyr
  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • 2025-03-26
  • | Af Malene K. Holm
  • ISUZU D-MAX Crew Cab lover køreglæde, komfort og solid trækkapacitet, og alle tre ting i 4-dørs pickup’en fik anlægsgartner og mester Marcell Elster fra De Stolte Svende testet af.

    IMG_0034


    IZUSU D-MAX har i efterhånden mere end 20 år rullet på veje og uvejsomme terræn. Den blev lanceret på sin kraftfulde motor og robusthed, som gør den velegnet til både arbejdsopgaver og fritid. Marcell Elster, ejer af anlægsgartnerfirmaet De Stolte Svende, har testet ISUZU D-MAX’en af, som Bygge- & Anlægsvisen fik lov til at prøve hos Rafn-Hansen Automobiler i Ballerup.

    Da vi skal mødes for at høre om Marcells oplevelser af pickup’en, skulle han først hente en af firmaets redskabsbærere fra en opgave i Sorø. Det var en oplagt lejlighed til at teste trækkapaciteten af, så maskinen er med på traileren bag på ISUZU D-MAX’en.

    - D-MAX’en kører rigtig godt og føles virkelig robust. Den er ikke en raket, men den trækker de 3.500 kg helt uden at brokke sig. Modsat andre mærker, hvor man kan mærke, at de skal kæmpe sig op og ned, når der er læs på, og føles for lette i forhold til vægten, de skal trække. Det er der absolut intet af med D-MAX’en. Trækkapaciteten er virkelig god og den kan også bremse stille og roligt, fortæller Marcell.

     

    Rar og pæn kabine, men ikke til kæmper

    På ergonomien er Marcell også tilfreds.

    - Man sidder godt i sædet og der er flere muligheder for at indstille det. Det er rart med et lidt fladt sæde, så det er let at komme ind og ud ad bilen.

    Kabinen i pickup’en er dog ikke til de højeste anlægsgartnere.

    - Jeg selv er cirka 180 meter høj og har sat førersædet helt tilbage, så man skal nok ikke være meget højere, før det begynder at føles lidt klemt i kabinen. Med min højde sidder man vældig godt, men en af dagene havde jeg en medarbejder med i bilen, som er 2 meter høj, og han sad med hovedet oppe i loftet.

    - Ellers er der fin plads i bilen. Det er dog lidt ærgerligt, at bagdøren ikke kan åbnes helt op (til 90 grader). For man vil jo gerne have et skuffedarium med i bilen til værktøj og ting, og her kunne det være fint, hvis døren lukkede helt op, så man kan trække din skuffe ud. Mountain toppen er ellers også virkelig lækker og holder ladet helt tørt.


    IMG_0027
    IMG_0030
     


    Brugervenlig entertainment

    På Entertainment-delen føles pickup’en på mange måde som en personbil, siger Marcell. Det er rart at have Apple Car play, fartpiloten virker godt og skærmen er super brugervenligt. Der er dog et lille men.

    - Jeg havde en lille mistanke om, at måske kunne der være et eller andet med computeren og entertainment-delen i bilen. Hele ugen har touchskærmen bare virket, men lige præcis i dag på den allersidste tur, da jeg skulle hængte traileren på, virkede skærmen ikke og jeg kunne kun tilgå funktionerne via rattet.

    Plads på ladet

    Marcell Elster havde før testen haft kig på ISUZU D-MAX’en som en mesterbil for ham.

    - Vi er ved at være en størrelse nu i firmaet, hvor jeg mest kører rundt til pladserne, og der kunne D-MAX’en være en god rejsekammerat at køre rundt i om sommeren og lige kunne trække en maskine med.

    Han startede De Stolte Svende med en skovl og bil i 2016 og har i dag fem mand i sin anlægsgartnervirksomhed, der laver nyanlæg og service for private og erhverv i Storkøbenhavn.

    - Men jeg er stadig der, hvor jeg gerne vil have redskaber med, så jeg kan lave noget. Og der er lad-kapaciteten for lille i forhold til vores behov og de materialer, vi gerne skal have med. Jeg kan nærmest ikke få plads til en skovl på tværs af ladet på Crew Cab’en, så her ville en Extended Cab eller en anden ISUZU D-MAX model passe bedre. Det det kommer meget an på, hvad man laver. Men helt generelt er det en hamrende flot bil.

    Læs om de nyeste trends inden for varevogne og pickups

    Anbefalede artikler