<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
STIHL_hero

For mange glemmer at få beskyttelsesudstyr på

  • Byggepladsen
  • Sikkerhed
  • 2024-03-06
  • Der er god viden i skov- og havebranchen om sikkerhed og beskyttelsesudstyr, siger en ny rapport fra Nordic Outdoor Industry Report 2024. Men næsten en tredjedel oplyser, at de ikke bruger det nødvendige udstyr til arbejdet.

    Nordic Outdoor Industry Report 2024 undersøger brugeres og indkøberes erfaringer og oplevelser. Den første udgave af rapporten fokuserer på omstillingen af energikilder, hvor folk, som bruger og/eller indkøber maskiner, har svaret på spørgsmål om vaner og præferencer.

    I rapporten kan man læse, at rigtig mange kender til vigtigheden af et sundt og sikkert arbejdsmiljø. 95 % oplyser, at de har adgang til beskyttelsesudstyr, og at endnu flere er bevidste om behovet for at bruge korrekt beskyttelsesudstyr, når de bruger maskinerne.

    Samtidig oplyser over 30 %, at de ikke altid bruger det nødvendige beskyttelsesudstyr, og 22 % siger, at de har pådraget sig skader i forbindelse med ulykker ved brug af maskiner.

    – Undersøgelsens resultater tyder på, at der både er god viden omkring og adgang til beskyttelsesudstyr, men der resterer stadig meget arbejde for at sikre, at alle har adgang til og bruger det udstyr, som er nødvendigt for at arbejde sikkert, siger Kjell Svensson, som er adm. direktør for STIHL i Norden i en pressemeddelelse.

     

    Støj og udstødning er man helst fri for

    Også oplevelser af støjniveauer og emissioner bliver undersøgt i rapporten, hvor godt en fjerdedel rapporterer om højere støjniveauer fra benzindrevne maskiner. Samtidig oplyser mere end halvdelen af svardeltagerne, at de ikke kan lide at genere omgivelserne med høj lyd, når de arbejder, mens 87 % sætter pris på at slippe for at indånde udstødning under deres arbejde.

    Desuden siger en ud af fem, som bruger batterimaskiner, at de oplever en markant forbedring af søvnkvaliteten – dette gælder især i Finland, hvor hver fjerde person oplyser, at de sover bedre.

    Nordic Outdoor Industry Report 2024

    Den første udgave af rapporten Nordic Outdoor Industry Report 2024

    fokuserer på omstillingen af energikilder, hvor personer, som bruger og/eller indkøber maskiner, har svaret på spørgsmål om deres vaner og præferencer. Undersøgelsen, som ligger til grund for rapporten, har fundet sted i samarbejde med Novus, en af Sveriges førende analyse- og forskningsvirksomheder.

    Læs hele rapporten her.




    Anbefalede artikler