<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Billede 4

Hos Flügger er man godt tilfreds med årets første kvartal.

Flügger har sat den store pensel på international vækst

  • Byggeriets udvikling
  • Materialer og Løsninger
  • Virksomhedsnyt
  • Gulve, Vægge og Lofter
  • 2024-09-17
  • | Af Redaktionen
  • Flüggers kvartalsrapporten for første kvartal viser en solid vækst hos malingsproducenten. Helt i tråd med sin strategi om at udvide globalt og samtidig bevare sin position i Norden.

    1726495287-bmkt0pe5Billede1
    Sune Schnack,CEO i Flügger.

    I rapporten for første kvartal i 2024 viser Flügger en international vækst på 18 % (13 % i lokal valuta) sammenlignet med starten af året sidste år. Dette bekræfter, at den nordisk-baserede virksomhed formår at realisere sin vækststrategi. Flüggers CEO Sune Schnack siger:

    - Vi er tilfredse med årets første kvartal i Flügger. Som vi ser det er de største vækstmuligheder for Flügger internationalt, og det er også det, vi har udformet vores strategi efter. Samtidig fastholder vi vores position i Norden, og det bekræfter os i, at retningen for Flügger er den rigtige.

    Øget efterspørgsel

    En af årsagerne til den internationale vækst er en målrettet indsats for at øge kendskabet til Flüggers produkter uden for de nordiske lande. Målet om højere organisk vækst og ekspansion er man derfor rykket tættere på. Samtidig understreger Sune Schnack, at virksomhedens position på det nordiske marked stadig er stærk, og at aktiviteterne udvikler sig som forventet – derfor er der ingen grund til at ændre strategi eller mål.

    - Som forventet er aktiviteten hos de nordiske malere stadig lav, særligt for de store byggepladser. Vi følger derfor planen i første kvartal, hvor vi har fokuseret på vores styrkede udendørssortiment samt sætte handling bag vores nye strategi, Flügger Organic. Her er vores ambition at cementere Flüggers position som malerfagets leverandør ved at styrke vores samarbejde med de professionelle malermestre, siger Sune Schnack i en pressemeddelelse.



    Forventninger om et bedre marked for malermestrene i 2025

    Efteråret og vinteren nærmer sig, og det betyder traditionelt set færre opgaver for professionelle malere. Hos Flügger begynder man nu at se frem mod 2025. Ifølge Sune Schnack er der gode muligheder for, at markedet vil forbedre sig. Og man tror på at markedet vender en smule, når kalenderen vender bladet til 2025.

    - Der er allerede højere aktivitet på mange af byggepladserne, som dog endnu ikke er slået igennem hos malerne. Derfor er det en høj prioritet, at vi er klar til at supportere den professionelle maler, der inden længe skal udregne tilbud og svinge penslerne, lyder det, inden han afslutter:

    - Vi bliver ved med at fokusere på dét, der gør en forskel og skaber værdi for maleren. Det gør vores digitale dokumentationsværktøj, Flügger Document Manager, og produkternes konsistente og miljørigtige kvalitet. Maleren skal kunne vide sig sikker på, at det er den samme kvalitet, uanset opgave eller omfang – og med Flügger i bagagerummet kan maleren lige netop det, slutter Sune Schnack.

    Læs flere nyheder fra udviklingen i byggeriet

    Anbefalede artikler