<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
article_image

Abelone Køster. Foto af Lars Aarø

Faldgruber når du skifter mursten, omfuger eller bygger til

  • Materialer og Løsninger
  • Tag og Facade
  • 2022-05-30

  • Tekst af kommunikationskonsulent i GI, Bo Bjerre Hansen
  • I Aarhus råder Teknologisk Institut over et kæmpestort laboratorium, hvor man undersøger alle tænkelige forhold vedrørende mursten. Danmarks måske førende ekspert på mursten Abelone Køster fortæller her om muligheder og faldgruber med mursten.

    Hos Teknologisk Institut i Aarhus tester man i det store laboratorium mursten på alskens måder. De knuses, skæres op, trækkes i, opfugtes etc. Man kan også få analyseret sine gamle fuger, hvis man vil have vished i forhold til fugens komposition, når der skal omfuges.

     

    Et parti ældre genbrugssten er produceret i ringovn på en tid, hvor det var vanskeligere at styre temperaturen. Dengang sorterede man sten fra, som var placeret i positioner med lidt lavere temperatur i ovnen. De blev så anvendt til f.eks. bagmure. Underbrændte gule sten har typisk et rosa skær. Mindre stykker er blevet genbrændt i laboratoriet. Når det rosa skær forsvinder, viser det, at murstenen oprindelig var brændt ved en lavere temperatur.

     

    - En underbrændt sten har mindre holdbarhed, men enkelte sten med lavere holdbarhed er ikke nok til, at man skal betragte det som et problem for anvendelse af genbrugssten, påpeger Abelone Køster.



    favorit EFavorit E. Foto af Lars Aarø 
    FavoritBFavorit B. Foto af Lars Aarø 
     
     

    Pas på når du udskifter

    Mange bygningsejere oplever behov for at udskifte større eller mindre partier af mursten, og måske også at skulle mure noget mere til. Andre vil udskifte udtjente fuger. Og så er der mange faldgruber. Gøres det forkert, kan man risikere revner efter få år, mursten som ikke passer i kulør til den eksisterende mur, hvidlige udfældninger på stenene eller noget helt andet. Det kan være svært at ramme farven i fugen, og nogen gør slet ikke forsøget.

    Ældre bygninger bærer på spor efter reparationer, og der synes fagfolk, at det er spændende. Men generelt vil de fleste gerne tilstræbe, at et tilføjet parti ikke griner i murværket.

     

    FavoritGFoto af Lars Aarø
    202203017 DTI Aarhus muresten76635Foto af Lars Aarø
     
     


    Fagligheden under pres

    GI’s tekniske chef John Skovmand Thomsen mener, at et udbredt problem er, at der ikke gives tid til den fordybelse der skal til, for at vælge den rigtige sten, når der skal skiftes ud eller suppleres. Så misser man den rette kulør, overflade og brænding.

    John Skovmand Thomsen peger på, at der er en tendens til altid at lave fuger på samme måde. Trykkede og skrabede, også selvom det øvrige murværk ikke er fuget på lige den måde. Et tredje problem er, at fugning nogle gange overgøres.

     

    - Måske er der behov for partiel fugning, men så fuges hele huset, for at opnå et frisk look. Men teknisk er det unødvendigt, og det giver unødigt slid og risiko for skader på stenene. Nænsomhed er nøgleordet her, mener John Skovmand Thomsen.

     

    - Systemmørtel er en også udfordring. Der er en tendens til at bruge samme mørtel i alle situationer. Resultatet kan være godt, men det passer måske ikke til det øvrige murværk, mener John Skovmand Thomsen.

     

     


    Genbrugssten

    Mursten er altid blevet genanvendt. Men der er sket noget de sidste 10 år. Oprindeligt genbrugte man for at spare. Nu er begrundelsen oftere bæredygtighed. Det mener Abelone Køster.

     

    - Hvis det er enkelte genbrugssten, og de ligner de gamle, så er det bare at gå i gang. Den største udfordring er at finde noget der ligner. Lukker man et hul, hvor der f.eks. har været butik, så skal murværket dimensioneres for f.eks. at forhindre, at det suges ud af vindtryk. Men det må kunne afklares på murermesterniveau, fortæller hun.

     

    Drejer det sig om mindre tilmuringer, så skal man ikke bruge ressourcer på de store undersøgelser.

     

    - Du skal bare være sikker på, at det er en facadesten, fortæller Abelone Køster, og hun fortæller, at der pt. er to leverandører af genbrugsmursten, som har et CE-mærke.



    FavoritFfugtFoto af Lars Aarø
    FavortDtemperaturoversigtFoto af Lars Aarø
     
     

    Hydraulisk mørtel er jo det bedste – eller!

    Oprindeligt anvendte man i Danmark læskemørtel. Det bestod af 30-40 % brændt kalk og sand. Men i begyndelsen af 18-tallet var der ikke mere skov tilbage i Danmark, og der kræves en masse brændsel for at tilvirke brændt kalk. Af nødvendighed begyndte man derfor at anvende mørtel med blot 6-7 % kalk. Den var ikke så stærk, men det blev kompenseret af tykkere mure. Anvendelsen af mursten blev desuden mere udbredt.

     

    Da vi nærmer os 1960’erne bliver det udbredt med hulmur og trådbindere samt nye stærkere cementholdige mørteltyper. Med cementholdig mørtel, kan man lave tyndere mure, men murstenene kan desværre ikke genbruges. Det skyldes, at mørtlen binder så kraftigt, at den ikke kan renses af med normale metoder.

     

    Murværk har temperaturbevægelser, og hvis murværket er for stærkt og stift, så vil det revne. Det gør gammeldags mørtel også, men revnerne er usynlige inde i mørtellaget.

     

    - Det er med stærk mørtel nødvendigt med dilatationsfuger, men det hader arkitekter. De kan dog ofte placeres rimelig skjult, fortæller Abelone Køster.

     

    Mere viden

    GEN­BRUG AF MURSTEN – BEGRÆNSNIN­GER OG ANVENDELSESMULIGHEDER

    Abelone Køster er centerprojektleder hos Center for Murværk i Aarhus. Hun er medlem af en stribe standardi­seringsudvalg nationalt og euro­pæisk og formand for den europæiske sektorgruppe for mursten og mørtel. Abelone Køster har desuden forfattet Bygerfa-bladet ”Gen­brug af mursten – begrænsnin­ger og anvendelsesmuligheder”, som kan købes online.

     

    Læs GEN­BRUG AF MURSTEN – BEGRÆNSNIN­GER OG ANVENDELSESMULIGHEDER her

    MURERHÅNDBOGEN 2021

    Murerhåndbogen er udarbejdet med afsæt i dét tekniske fælleseje. I bogen skildres hvad god prak­sis og veludført murerarbejde er, og formidlingen kendetegnes ved højt fagligt niveau over 157 sider. Udgivet af MURO – Teknologisk Institut

     

     

    Læs MURERHÅNDBOGEN 2021 her

     

     

    Anbefalede artikler