<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
3

Dampspærre i loftet mangler her tætning til vindueselementet.

Et utæt hus koster på varmeregningen – hvad bør man undersøge?

  • Materialer og Løsninger
  • Energi og Energioptimering
  • Indeklima
  • 2022-11-21

  • Foto af Nordjysk Bygningssyn, Lars Pedersen
  • Op mod 30 % af de helt nye huse lever ikke op til bygningsreglementets krav til tæthed, siger ingeniør og energikonsulent Kurt Lynge Christensen, der også er formand for faggruppen Klimaskærm under Danske Bygningskonsulenter. Et tæt hus er en vigtig forudsætning for en lav varmeregning, og det er ikke altid, at husets tæthed bliver undersøgt, inden de nye ejere flytter ind.

    Huset skal være så tæt, som bygningsreglementet kræver, og som rådgiveren har forudsat i energiberegningerne. Ellers vil energiforbruget blive højere end beregnet. Jo nyere huset er, jo større krav til tæthed vil der være forudsat i beregningerne af husets energiforbrug. Derfor er det også en god idé at undersøge, om huset er så tæt som forudsat i beregningerne.

     

    Nye huse kan også være for utætte

    Siden 2006 har der i bygningsreglementet været krav til huses tæthed. Selv helt nye huse kan ifølge de firmaer, der tester husenes tæthed, være så utætte, at de ikke lever op til bygningsreglementets krav til tæthed. Hvor mange nye huse, det drejer sig om, ved branchen ikke med sikkerhed. Kommunen kan i byggetilladelsen stille krav om, at et nyt hus bliver testet for tæthed, men det er ikke et krav i alle byggetilladelser. Alle nye huse har dog siden 2006 skullet opfylde bygningsreglementets krav til tæthed.

     

    - I de tilfælde, hvor der er stillet krav om test af husets tæthed, ser vi, at 10-30 % af de helt nye huse ikke lever op til bygningsreglementets krav til tæthed, siger ingeniør og energikonsulent Kurt Lynge Christensen, der også er formand for faggruppen Klimaskærm under Danske Bygningskonsulenter.

     

    Hvis det nye hus er så utæt, at det ikke lever op til bygningsreglementets krav, skal det tætnes. Det er som regel både besværligt og dyrt. Dampspærren sidder skjult i konstruktionerne og er derfor ikke ligetil at reparere eller skifte.

    1Blower door-test udføres bl.a. med en ventilator isat yderdøren, Foto af Dansk Infrarød Inspektion, Bent Bagge Nøhr.



    Undersøg husets tæthed
    med blower door-test

    En bygningskonsulent eller energikonsulent kan undersøge, hvor tæt huset er, ved at gennemføre en blower door-test. Resultatet er en værdi, der angiver hvor meget luft, der kan strømme ud gennem utætheder i huset. I nye huse er dampspærren i lette vægge og lofter en vigtig del af tætheden.

    En dampspærre er en plastfolie, der limes sammen med f.eks. tape, og som limes til de øvrige bygningsdele med tape eller manchetter. Her er det vigtigt, at plastfolie, tape og manchetter passer sammen. Bent Bagge Nøhr, der er energikonsulent, bruger blower door-test til at undersøge om hans kunder rent faktisk har fået det tætte hus, de har bestilt. Derfor har han erfaring med, hvilke årsager der er til utætheder.

     

    - Når huset er utæt, er det oftest samlingerne, der fejler. Det kan være samlingerne mellem dampspærren eller samlingerne mellem dampspærren og de omkringliggende konstruktioner, forklarer Bent Bagge Nøhr.


    Ifølge Bent Bagge Nøhr, opjusterer den projekterende ofte tæthedskravet, for at bygningen kan opfylde energikravet, men det sker uden at sikre, at vægge og lofter rent faktisk er så tætte, som den projekterende har forudsat.

     


    - De projekterende er ikke altid klar over, hvor meget tætheden i praksis betyder for varmeforbruget i huset. Men det har utrolig stor betydning, siger Bent Bagge Nøhr og fortsætter:

     

    - Hvis dampspærren er utæt, er det ofte fordi håndværkeren har brugt folie, tape og manchetter fra forskellige producenter. Tingene passer ikke sammen, og derfor opstår der utætheder. Når man skal have bygget et nyt hus, bør man som forbruger bede håndværkeren om at bruge det, vi kalder et dampspærresystem, der indeholder alle de nødvendige dele.

     

     

    Så meget kan ejere af et tæt hus spare

    Firmaer, der tester tætheden af huse, rapporterer om utætheder i dampspærrer på over 100 % i forhold til det tilladte. For en ejer af et parcelhus på 205 m2 betyder en utæthed på 80 % over det tilladte en merudgift på 450 kr. årligt, hvis huset er tilsluttet fjernvarme. Huset vil bruge 11 % mere energi til opvarmning.

    2

     

    - Det er tosset, at bygningsejere risikerer fugtskader og en højere varmeregning, når udgiften til en tæt dampspærre er til at overse.

    Det er vanskeligt at finde en billigere eller lettere måde at spare på varmeregningen, end at kræve en tæt dampspærre, mener energikonsulent Lars Pedersen, der også er direktør for DUKO (Dampspærre- og UndertagsKlassifikationsOrdning).

    DUKO klassificerer uvildigt undertagsmaterialer, men er også klar til at klassificere dampspærresystemer, hvilket ifølge Lars Pedersen vil være en fordel for rådgivere, håndværkere såvel som forbrugere.

    Klassifikationen sikrer ifølge DUKO, at dampspærresystemets egenskaber er undersøgt, og at det er let for rådgivere og håndværkere at finde det produkt, der passer bedst til den konkrete byggeopgave.

    Systemerne er nemlig ikke ens. Nogle passer til en høj fugtbelastningsklasse, mens andre passer til en lav. Nogle fungerer kun i en uventileret konstruktion, mens andre kun kan anvendes i en ventileret konstruktion. Det er altså ikke ligetil at vælge det rette produkt. En klassifikation af dampspærresystemerne kan gøre valget lettere.

     

     

    Fakta om DUKOs klassifikation af dampspærresystemer

    • DUKO er klar til at klassificere dampspærresystemer.
    • Klassifikationsordningen skal gøre det let at vælge et velegnet dampspærresystem ud fra den belastning, dampspærresystemet vil blive udsat for.
    • Klassifikationen udføres i samarbejde med producenter og leverandører af dampspærresystemer
    • DUKO blev stiftet i 2004 som reaktion på omfattende problemer med undertage. • Dampspærre- og Undertagsklassifikationsordning ApS (DUKO) ejes af Byggeskadefonden og DI Dansk Byggeri.

     

     

    Anbefalede artikler