<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
476-1

Så er der friske forsyninger af malt på vej til bryggeriet. Manitou-trucken sørger for friske leverancer løbende.

Et godt bryg kræver malt, humle, gær - og en gaffeltruck

  • Byggepladsen
  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • Kraner, lifte og arbejdsplatforme
  • 2023-06-28

    Køerne er glade for at se den terrængående Manitou gaffeltruck, der er blevet helt essentiel for produktionen på Ebeltoft Gårdbryggeri. Med firehjulstræk og sine smidige manøvrer løser den logistikken og god til at sno sig.

    Godt øl kræver gode råvarer og styr på logistikken. Det har man på Ebeltoft Gårdbryggeri i landsbyen Hyllested Skovgårde helt ude på kanten til Kattegat nord for Ebeltoft. Her i sommersæsonen brygges der både dag og nat med god hjælp fra en ’franskmand’, der er i sving langt det meste af tiden.

    476-2Paller med fadøl-fustager står klar til læsning. Manitou M18-4 sørger for, at forsyningerne af fad-bamser kommer godt afsted fra Hyllested Skovgårde.



    Det er en Manitou MC18-4 - en terrængående gaffeltruck, som er leveret af den danske Manitou-importør, Scantruck A/S. Driftsleder på Ebeltoft Gårdbryggeri, Michael Hjorth siger:

    – Trucken er helt essentiel. Den kører kun små ture, men den kører til gengæld rigtig mange af dem. Frem og tilbage på bryggeriets område faktisk hele tiden. Produktion ind og ud. Hver morgen kommer der en lastbil med malt, sterile flasker, papkasser og alt muligt andet, som vi har behov for i produktionen. Det gentager sig om eftermiddagen og somme tider også ved middagstid.

     

    476-3Truckens gode manøvreegenskaber kommer til deres ret på gårdbryggeriet, blandt andet når der skal køres sække med malt til de store brygtanke.

     

    Guf til naboens køer

    Michael Hjorth styrer ofte Manitou-trucken rundt med råvarer, tonsvis af fustager med fadøl, kasser med flasker og andet med en liflig duft af godt øl. Det kan også være de store kar med mask, som bliver tilbage, når safter og væsker er trukket ud af plantedelene til fremstillingen af øl og sodavand lavet på naturlige råvarer.

    – Vi kører i hvert fald 1000 kg mask om dagen ned til en nabogård, hvor køerne får glæde af det. De elsker det, men bliver ikke berusede. Mask indeholder ikke alkohol, forklarer Michael Hjorth.

    Det er ikke noget problem for den røde Manitou MC18-4 at køre af sted med 500 kg mask ad gangen. Takket være truckens terrængående evner med frit valg mellem træk på to eller fire hjul går det som smurt.

    Tidligere havde gårdbryggeriet en tilsvarende maskine af et andet mærke og uden firehjulstræk og med færre kræfter som Manitou’en, og den kunne godt give problemer, fortæller Michael Hjorth.


    476-4Så er der guf til nabogårdens køer. Den mask, der bliver til rest fra produktionen, er ren lørdagsslik for køerne.

     


    Kommer frem overalt i de gamle bygninger

    Manitou-trucken har en løftehøjde på op til 3,3 meter og kapacitet til 1800 kg. Det rækker rigeligt til opgaverne på Ebeltoft-bryggeriet, hvor maskinen hovedsagelig skal løfte op og ned til ladet af de lastbiler, der kommer med forsyninger og afhenter bryg.

    Ebeltoft Gårdbryggeri har til huse i en gammel firlænget gård fra 1860. Dengang blev der ikke tænkt på logistikken i at få stadige strømme af sække med malt og andet ind i de gamle staldbygninger – og færdigbrygget øl og sodavand ud i både kasser og fustager. Derfor er Michael Hjorth og firmaets øvrige truck-kørere lært at sno sig med den smidige maskine.

    – Folkene med truck-kort har hurtigt fået rutine i at komme rundt, selv om forholdene nogle steder er ganske snævre, fortæller driftsleder Michael Hjorth.

     

    476-5Skål for en Manitou-truck, der har formået at gøre sig selv uundværlig på Ebeltoft Gårdbryggeri. Fra venstre er det driftsleder Michael Hjorth, Scantruck-distriktschef Freddy Lange Nielsen, som har leveret maskinen, og brygmester og indehaver Peder Zacho Hansen.


     

    Om Ebeltoft Gårdbryggeri

    Ebeltoft Gårdbryggeri blev skabt i 2008 på hobbybasis af Peder Zacho Hansen, som fortsat er brygmester og ejer af bryggeriet. I sommerhalvåret har virksomheden omkring 15 ansatte inklusive sæsonarbejdere, som hjælper i bryggeriets butik og med udeservering seks af ugens dage. Rigtig mange tørstige og nysgerrige gæster lægger vejen omkring bryggeriet i landsbyen ved Ebeltoft for at få et kik på produktionen og smage på et af de mange forskellige bryg.

    Anbefalede artikler