Energikrisen kan løses ved at nedbringe bygningers energiforbrug
Der er mange udfordringer for den nye regering, og salgsdirektør Lars Christensen fra NorDanVinduer mener, at én af de største og mest presserende problemstillinger er, hvordan vi bruger vores energi her i landet.
Vi står midt i en energikrise, blandt andet forårsaget af en konflikt i Mellemøsten, som vi gerne havde været foruden. Samtidig florerer der politiske forslag, der skal gøre energi billigere, så vi kan fortsætte vores forbrug ufortrødent.
Men burde vi ikke i stedet prioritere midler til at nedbringe energiforbruget, så vi kan se ind i en fremtid, hvor vi ikke er lige så følsomme over for udsving i energipriserne? Som verden ser ud lige nu, går vi sandsynligvis ind i en mere volatil tid, hvor store udsving bliver normalen.
Vi skal derfor i højere grad fokusere på, hvordan vi udnytter den energi, vi har til rådighed.
Et af de mest effektive værktøjer er at kigge på både den private og den offentlige bygningsmasse. Bygninger står for omkring 40 % af vores energiforbrug, og en stor del af energien bruges til opvarmning. Samtidig viser en analyse fra Dansk Industri (2022), at over 60 % af landets skoler, rådhuse, jobcentre, sportshaller og andre kommunale bygninger er dårligt isolerede, har utætte vinduer og et alt for højt varmeforbrug.
Energirenoveringer er derfor en oplagt løsning, og vi er allerede blevet dygtige til at optimere bygningers energiforbrug på mange områder. Men der bør iværksættes politiske incitamenter, som kan fremme energirenoveringer – både i det offentlige og i det private.
Kriser kan skabe tilbageholdenhed over for store investeringer, og særligt boligforeninger og private husejere vil naturligt være forsigtige. Men det er netop nu, vi har brug for energirenoveringerne, og de gevinster, de skaber, vil komme hele samfundet til gode.
For både forbrugere og kommuner vil energirenoveringer give betydelige økonomiske besparelser, som bliver endnu mere attraktive i takt med stigende energipriser. Samtidig mindskes presset på de værdifulde kWh. Alene gamle vinduer kan stå for op mod 40 % af varmetabet i hjemmet. Med relativt små greb kan man derfor opnå en stor effekt – både for den enkelte borger og for samfundet som helhed.
Ser vi på det med grønne briller, er der endnu et vigtigt incitament: Et lavere energiforbrug vil ofte føre til en lavere CO2-udledning. Energirenoveringer gavner altså både pengepungen og klimaet.
Derfor opfordrer vi til, at Christiansborg, rækker hånden ud mod en bedre energiudnyttelse på landsplan. Det kunne helt konkret ske gennem en omfattende energirenovering af den aldrende boligsektor og de offentlige institutioner.
For hvornår kommer den næste energikrise? Først kom invasionen af Ukraine, som sendte chokbølger gennem energisektoren. Herefter kom konflikten Hormuzstrædet, som endnu virker uforløst.
Det kunne være rart, hvis vi for en gangs skyld var på forkant. For det koster os alle sammen at være på bagkant.