<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Henrik Lund og Christopher_1920
Annonce

Christopher Jensen fra Grusvej.dk ved ibrugtagningen af det nye STEHR specialmaskineri. Salgschef Henrik Lund fra Stenderup A/S gratulerer på den røde løber.

Effektiv renovering og vedligehold af grusveje

  • Byggepladsen
  • Anlæg
  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • Veje og Infrastruktur
  • Kraner, lifte og arbejdsplatforme
  • 2023-06-27
  • Med avanceret specialmaskineri baner firmaet Grusvej.dk effektivt vejen til den langtidsholdbare grusvej.

    En grusvej er ikke bare en grusvej. Forkert konstrueret og dårligt vedligeholdt kan det være et mareridt at færdes på en hullet og skæv vej. Er grusvejen fra starten konstrueret korrekt og rigtigt vedligeholdt kan den holde i mange år. Så enkelt er det.

    Den nordsjællandske entreprenørvirksomhed Grusvej.dk er specialist indenfor dette nicheområde, og har som en af de første aktører i landet investeret i specialmaskineri til etablering og vedligehold af grusveje.

    knuser_1600Med 1000 omdrejninger i minuttet knuser stabiliseringsfræserens solide tænder de gamle vejmaterialer. Herved genbruges brokker, sten og tegl fra tidligere tiders vejanlæg.



    Det er den tyske producent af specialmaskiner, STEHR, som via den danske forhandler Stenderup A/S, har leveret maskineriet, der allerede er i arbejde på de sjællandske grusveje.

    Det tonstunge udstyr består af en STEHR stabiliseringsfræser, en Grader og en frontmonteret pladevibrator, der med et tryk på mange newtonmeter sørger for, at den nydannede vej ligger fast. Helt fast.

    Med dette udstyr er Grusvej.dk i stand til på kort tid at omdanne en gammel, hullet og slidt grusvej til den fineste og mest stabile kørebane. Med den rette vedligeholdelse kan man have fornøjelsen af, at færdes på vejen i mange år. Kundegruppen er for eksempel private, såvel i byen som på landet, skovdistrikter, landbrug, militære terræner og større grundejerforeninger, typisk i sommerhusområder.

    Findelt_1600Selv større betonklodser på op til en fodbolds størrelse sendes en tur gennem stabiliseringsfræseren og kommer ud i den anden ende som almindeligt, løst stabilgrus.




    Tiden er løbet fra de gamle veje

    Mange gamle jord- og grusveje er dannet ved, at man gennem tiden har brugt gamle bygningsmaterialer såsom betonklodser, sten og tegl som stabiliseringslag, hvorefter man blot har tildækket med grus og sand. Vejene er udlagt i en tid, hvor trafikbelastningen var meget mindre end i dag. Samtidigt bliver vi i fremtiden sandsynligvis udsat for kraftigere regnskyl samt tungere og hyppigere transportbelastninger fra renovations- og pakketransportører.

    De gamle og dårligt konstruerede bærelag i grusvejen udvaskes af vandet over tid, og vejen bliver decideret ødelæggende at færdes på, da de fleste bilers styretøj og undervogn ikke er konstrueret til kørsel på et så ringe underlag. Faktisk bliver kørsel på en dårlig vej, overordnet set, dyrere i længden end genopretning og etablering af en ny grusvej.                
     

    Frontal_1600Anlægsprocessen afsluttes med en mega pladevibrator der former og stamper vejen med op til 80 Newtonmeter, hvilket svarer til at trykket pr. kvadratcentimeter går 80 cm ned i jorden.


           

    Genbrug af det gamle vejunderlag

    Hidtil har udfordringen ligget i at få de gamle beton- og teglbrokker gravet op af den gamle vej, inden en ny etablering kunne iværksættes. Med det nye STEHR maskineri arbejder Grusvej.dk med få processer, idet stabiliseringsfræseren med 1000 omdrejninger i minuttet knuser det gamle fundamentlag, og i en dybde på 15 – 20 cm findeler materialerne til hvad der svarer til almindeligt stabilgrus.

    Herefter retter STEHR Graderen vejen til, så der dannes den perfekte, let buede profil, inden den kraftige pladevibrator afslutter arbejdet og sikrer fastholdelsen af det øverste vejunderlag. Ofte er det ikke engang nødvendigt at tilføre mere grus.

    Anbefalede artikler