ESG-toget buldrer derudaf – og snart bliver det et krav at stige ombord
Inden længe kommer du til at tage stilling til, hvor meget du som kloakmester og entreprenør må udlede på dine projekter med særlig fokus på maskin- og brændstofniveau, fortæller chefkonsulent Sebastian Ravn, DM&E Entreprenør. Entreprenørbranchen skal til at anvende værktøjer som en ESG-rapport om din virksomheds miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed, og Sebastian Ravn håber, at digitale værktøjer kan gøre det nemt at dokumentere til bygherre.
Buzzwords som blandt andre ”bæredygtig”, ”grøn”, ”cirkulær”, ”klimaneutral” og ”ESG” er her og der og alle vegne. Der er nemlig både fra EU og dansk side et enormt fokus på, at virksomheder skal tage mere ansvar og bidrage til den grønne omstilling. ESG omfatter en bred vifte af scoringskategorier inden for Environment, Social og Governance, som bruges af investorer og andre interessenter som f.eks. bygherrer til at vurdere din virksomheds arbejde med bæredygtighed. Og derfor er det væsentligt, at du begynder at forholde dig til, hvordan du kan inddrage ESG-hensyn i din virksomhed og i dine projekter. For inden længe bliver du mødt med krav om at dokumentere din bæredygtighed.
I en ikke fjern fremtid kommer du som lille og mellemstor entreprenørvirksomhed, til at forholde dig til CO2-grænseværdier i udbud og derfor også i dine projekter. Vi kender endnu ikke til, hvordan du i praksis kommer til at rapportere på området, men det bliver sandsynligvis på projektniveau til bygherrer. Derudover vil du også blive mødt med et krav om at anvende værktøjer som en ESG-rapport, der fortæller om din virksomheds miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed. Det kan lyde som en uoverskuelige opgave at gå til, og derfor har chefkonsulent Sebastian Ravn, DM&E også et ønske om, at det skal være håndterligt at logge data om f.eks. brændstofforbrug og herefter lave et udtræk af f.eks. virksomhedens CO2-aftryk i et givent projekt.
– Det skal være en gennemskuelig opgave at logge og beregne maskinens emission- og brændstofforbrug. Jeg forestiller mig en knap i maskinen med en funktion, der bl.a. kan regne brændstof om til kilo/tons CO2 i et projekt fra start til slut. Det er vigtigt, at det ikke bliver for administrativt tungt at dokumentere disse forhold til bygherre, siger Sebastian Ravn, chefkonsulent i brancheorganisationen DM&E, som bl.a. samler landets små- og mellemstore entreprenør- og kloakmestervirksomheder.
Ikke kun brændstof
Når vi taler om udledning og CO2-grænseværdier, er det ikke kun dit brændstofforbrug du skal kunne dokumentere. Det handler i lige så høj grand om hvilket aftryk, din maskine sætter. Her har forhold som materialer, produktion, eksport/import også betydning for CO2-venligheden i dit projekt. Lad os tage et eksempel. F.eks. tegner jern- og stålindustrien for en stor procentdel af den globale CO2-udledning. Én af grundene til den store udledning er, at kokskul bruges til at fjerne oxygen fra jernmalmen, for at omdanne jernmalm til jern – og så er restproduktet CO2. Men det er muligt at bruge brint til at gøre det samme – og så vil restproduktet være vanddamp.
– Volvo har i samarbejde med SSAB introduceret Volvo Trucks som de første i verden til at anvende fossilfrit stål i sine lastbiler. Og mon ikke vi kommer til at se denne udviklingen indenfor entreprenørmateriel inden for ganske få år? siger Sebastian Ravn.
Derfor er der altså tale om hele livscyklusberegningen fra, hvad det koster af energi at fremstille maskinen, til hvad den forbruger af brændstof og dermed udleder af CO2.
– Her er det også rigtigt vigtigt, at det bliver nemt for entreprenøren at fremskaffe data for den enkelte maskine, supplerer Sebastian Ravn.
Flere kommuner har pilotprojekter i gang med emissionsfri byggepladser, for at klarlægge, hvad man i praktik kan stille af bæredygtighedskrav til f.eks. bygherrer og dermed også til underentreprenører.
– Vi møder i dag allerede forskellige krav som relaterer sig til den grønne omstilling i udbudsmateriale, såsom krav om nyere motorer. Det er noget vi helt sikkert vil se mere af, men om det bliver krav om maskiner på el eller andet, ved vi ikke endnu. Men i den kommende tid midt i denne grønne omstillingsproces får entreprenørerne brug for at tilbyde et godt flow i maskinerne, fortæller Sebastian Ravn.
Når bygherre stiller krav om anvendelse af en bestemt teknologi for at udføre opgaven, er bygherre også med til at påføre entreprenøren en omkostning. Og her vil mange entreprenører opleve, at de er i tvivl om, hvorvidt den ønskede teknologi også er den som vil tage over efter dieselmotoren som drivmiddel på den lange bane.
– Vi har som leverandører af maskintimer ikke haft denne usikkerhed tidligere, men med den nye ESG-dagsorden skal vi have det forhold med i vores kalkulationer, at teknologien måske ikke har den samme levetid og derfor skal afskrives over en kortere periode, slutter Sebastian Ravn.