Droneopmåling er blevet standard på store anlægsprojekter

Droner på byggepladser var for ti år siden primært forbundet med imponerende luftfotos og oversigtskort. Siden da er droneflyvninger rykket ind som en fast post på byggepladsen til brug i opmålinger, overblik over jordmængder og dokumentation af fremdrift.

 

– Skal man være konkurrencedygtig på større anlægsprojekter i dag, er droner en naturlig del af værktøjskassen. Det er ikke længere noget ekstra – er vores oplevelse, fortæller Magnus Jørgensen, der er landmåler, dronepilot og stifter af virksomheden Droners, som han driver sammen med sin bror Bertram.

 

Terrænmodel

Dronernes indflyvning i bygge- og anlægsbranchen har Magnus været en del af siden 2015, hvor droner var et relativt nyt værktøj for branchen, og Droners har fulgt med udviklingen fra de første oversigtskort til avancerede LiDAR-opmålinger i dag. Virksomheden løser både terrænmålinger, byggepladsoverflyvning samt bygningsinspektion. I øjeblikket flyves der byggepladsfotos og månedlige overflyvninger af udbygningen af Hillerødmotorvejen.

 

Tidligere måtte entreprenøren vente dage på opmålinger, men i dag kan terrænændringer og projektfremdrift dokumenteres på få timer.

 

 

Fra skovskole til dronevirksomhed

Historien om Droners begynder på Skovskolen, hvor Magnus Jørgensen under sin uddannelse til skov- og landskabsingeniør kom i praktik hos Dalgas (dengang Hedeselskabet) og fik mulighed for at flyve drone, da ingen andre rigtig var interesseret i opgaven.

 

– Senere til mit afgangsprojekt, besluttede jeg sammen med min vejleder at prøve dronen af som værktøj til at lave højdemodeller af skoven. Det blev mit afgangsprojekt, som faktisk endte med at vinde en pris, fortæller Magnus.

 

Efter studiet blev det droneflyvningen, der bragte ham ud i stillinger på anlægs- og byggeprojekter hos NCC og Barslund, inden han startede Droners.

 

De første år handlede om overblik

Anvendelsen af droner på byggepladser var i starten forholdsvis enkel.

 

– Man brugte hovedsagelig dronen til at lave ortofotos til at skabe overblik over byggepladsen, så man kunne måle arealer og afstande direkte i kortet, forklarer Magnus.

 

De første terrænmodeller blev dengang også så småt brugt til volumenberegninger af jordmængder, men teknologien var stadig under udvikling, og præcisionen var ikke på niveau med de muligheder, der findes i dag.

Opmåling af byggepladser

LiDAR ændrede mulighederne

Med introduktionen af LiDAR på droner udvidede mulighederne sig. LiDAR anvender laserscanning til at registrere terræn og objekter med høj præcision. Det betyder, at teknologien kan registrere terrænet under vegetation og bruges på infrastrukturprojekter og naturarealer.

 

– Det var et kæmpe spring, da LiDAR kom på dronerne, så vi kunne indsamle data fra luften. Det er jo en langt hurtigere og billigere måde at indsamle data på. Førhen skulle man jo gå rundt med en GPS-stang, siger Magnus.

 

Moderne LiDAR-systemer kan registrere hundredtusindvis af punkter i sekundet og giver entreprenørerne hurtigt adgang til langt mere detaljerede terrænmodeller og volumenberegninger.

– Man kan for eksempel måle det enkelte træ i en skov og dronen kan trække stammediameteren ud, så hvert træ får sit egen ID.

 

 

Hurtigere overblik over volumener og fremdriften på byggepladsen

Datamaterialet fra droneflyvninger giver grundlæggende et bedre beslutningsgrundlag på byggepladsen, ifølge Magnus Jørgensen.

 

– Data sikrer bedre kontrol over byggeprojektet. Man får viden om, hvor langt man er i processen her og nu - og kan nemmere planlægge de næste skridt. Samtidig gør det visuelle materiale, at alle på byggepladsen er bedre med i byggeprocessen. For med billeder er nemt at se, hvor langt er vi? Holder vi tidsplanen? Er sikkerheden i orden derude? siger han og tilføjer:

 

– Det smarte ved at arbejde digitalt er også, at man kan tage sit dronefoto med ud i felten. Man kan tage sin mobil og logge ind på linket til vores dronekort og se præcis, hvor man er. For når man går ud på en stor byggeplads, kan det være svært at se, hvor er man egentlig henne – og i forhold til, hvor der ellers arbejdes på pladsen. Det kan man se på sine dronefotos.

 

Bygningsinspektion

Data oversat til brug på byggepladsen

Droneflyvningerne genererer store datamængder, men entreprenører efterspørger sjældent en masse rå data.

 

– Hvis vi sender en kunde en punktsky på 15 gigabyte, får de ikke meget ud af det. De vil typisk have et kort eller en rapport, hvor de hurtigt kan se mængderne og få et overblik, siger Magnus, der har lagt mange kræfter i at kunne lave rapporter og præsentere data bedst muligt for entreprenøren og rådgiveren. Hele visualiseringen og bearbejdningen af data bliver en stadig vigtigere del af arbejdet.

 

De fleste entreprenører har efterhånden vænnet sig til droner. Hvor den ældre generation hellere ville have landmåleren ud med sin stok, oplever man hos Droners, at der er sket et generationsskifte, hvor de yngre er mere vant til digitale værktøjer. Nu handler det ikke længere om, hvorvidt droner skal bruges, men om hvordan man får mest værdi ud af dataene.

 

– Selvom det er nemt at få data ind med dronen, er den grundige dialog med entreprenøren om opgaven helt central for os - både for at være godt forberedt på forholdene ude på byggepladsen og for at være sikker på at samle de rette data. Det er vigtigt for os at blive briefet godt, så vi ikke spilder tid på at opmåle det forkerte sted, fortæller Magnus.

 

Hvis man skal se ind i fremtiden for droner på byggepladsen, vil næste udviklingstrin, ifølge Magnus Jørgensen, blive en større automatisering af databehandlingen, for AI vil i stigende grad kunne identificere objekter, kontrollere datakvalitet og generere rapporter automatisk.

 

– Vi bevæger os mod mere standardiserede workflows, hvor der bliver færre manuelle trin fra dataindsamling til færdig rapport, så hurtigere data bliver fremtiden, slutter Magnus.

 

Læs flere artikler om digitaliseringen af bygge- og anlægsbranchen