<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
article_image

Digital projektering. Fortsat et minefelt

  • 2021-10-25

Kravene til anvendelsen af digitale løsninger skal være mere ensartede, mener Simon Heising fra Nexus Advokater, der oplever, at de samme problemstillinger går igen og igen. Eksempelvis uklare ansvarsforhold, for ringe udbudsmateriale og kontrakter, ligesom det i dag ses hyppigt, at entreprisens parter ikke efterlever deres forpligtelser til at dele og medtage alt relevant information i den digitale bygningsmodel.

Med revisionen af AB-systemet blev der endelig tilføjet nye regler, der for første gang regulerer digitale bygningsmodeller. Der er tale om en udvikling, der skal ses i forlængelse af IKT-bekendtgørelserne om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi ved statslig byggevirksomhed fra 2006 og siden 2013 for det almene byggeri.

Skal der bruges digitale bygningsmodeller, som f.eks. BIM, slår AB 18 § 16 fast, at bygherre i udbudsmaterialet skal tage stilling til hvad og i hvilket omfang sådanne digitale løsninger skal benyttes. De digitale bygningsmodeller kan indtage en rolle i flere faser af byggeriet – planlægningen, projekteringen og den praktiske udførelse af entreprisen – og det er dermed op til bygherren at gøre op med, hvor stor en rolle sådanne digitale løsninger skal have.

Hvad bidrager digital projektering med?

Implementeringen af digitale løsninger vil kunne medføre en procesoptimering. Komplekse og besværlige opgaver som f.eks. kontrollen med byggeriets forskellige faser vil kunne gøres lettere og bedre ved hjælp af f.eks. BIM-teknologi. Herudover vil de digitale løsninger være med til at give entreprisens parter muligheden for at visualisere byggeriets informationer – et redskab der vil kunne sikre løsningers hensigtsmæssighed.

 

Meget taler altså for anvendelsen af de digitale bygningsmodeller – herunder digital projektering.

Simon Heising - Nexus Advokater Simon Heising - Nexus Advokater

 

 

Minefelterne ved de digitale løsninger

Digital projektering samt andre digitale bygningsmodeller medfører dog visse problemstillinger, som vil blive præsenteret herunder.

1.Uklare ansvarsforhold
Den første problemstilling knytter sig til ansvarsfordelingen. Det følger af AB 18 § 16, stk. 5, at den der stiller en digital bygningsmodel til rådighed bærer risikoen for fejl i den digitale model, eget input og grænseflader til andres projektering i modellen. Den der stiller den digitale bygningsmodel til rådighed bærer dog ikke ansvaret for andres fejl ved brug af modellen. Den uheldige følge af denne fragmenterede ansvarsfordeling bliver en form for berøringsangst. Visse parter vil være tilbageholdne med at arbejde med de digitale bygningsmodeller, som følge af den udpræget risiko for at foretage fejltagelser ved anvendelsen af de til tider komplicerede digitale bygningsmodeller.

2. Mange kostbare løsninger
Mulighederne indenfor digital projektering er mange. Når man som bygherre skal vælge hvilket program, der skal anvendes, findes der altså mange fornuftige løsninger. Der er dog tale om vidt forskellige systemer. Systemer som underentreprenører skal kunne agere i for at sikre sig deres markedsposition. At sikre sig denne brede kompetenceprofil er både dyrt og kompliceret. Det ville svare til, at vi andre skulle arbejde i 10 word-lignende systemer – ikke umuligt, men særdeles kompliceret.

3. De små aktører efterlades
Prisen, kompleksiteten og ansvarsforholdene medfører, at de små aktører efterlades. De små aktører kan altså ikke være med omkring digital projektering – i hvert fald ikke endnu. Det forhold, at digital projektering er dyr i både tid og penge, afholder de små aktører fra at opnå en andel af markedet – et forhold der hæmmer deres markedsplacering.

4. Uvidende bygherrer
Det følger direkte af AB 18 § 16, stk. 1, at det af udbudsmaterialet skal fremgå til hvad, og i hvilket omfang, digitale modeller skal bruges. Bygherre stiller dog ofte overflødige krav eller for få krav. Et eksempel på en situation fra det virkelige liv, hvor bygherre stillede overflødige krav, er krav om as built-tegninger og digitale opmål – disse er i realiteten ikke nødvendige og derfor spild af tid.

Problemet eksisterer dog som sagt ligeledes i situationer, hvor bygherre stiller for få krav. Dette gælder bl.a. situationer, hvor bygherre ikke har taget stilling til hvilket projektmateriale, der skal have forrang i tilfælde af uoverensstemmelser. Bygherre eller dennes rådgiver skal altså  have taget stilling til, om modellen skal tillægges forrang i tilfælde af uoverensstemmelser med øvrigt projektmateriale, såsom tegninger og beskrivelser.

Ringe udbudsmaterialer og kontrakter er altså en af de bærende grunde til, at en implementeret digital løsning ikke bliver hensigtsmæssigt anvendt.

5. Ringe compliance
Det ses i dag hyppigt, at entreprisens parter ikke efterlever deres forpligtelser. Den valgte digitale løsning skal anvendes igennem hele processen – ellers bliver den underordnet og ligegyldig. Entreprisens parter skal derfor sikre sig, at den relevante information bliver delt og medtaget i den digitale bygningsmodel. Sker dette ikke, kommer den digitale bygningsmodel ingen til gavn og forbliver en udgift.

Herfra skal derfor lyde et klart råd – Opdater, informér og del!

6. Konflikter mellem rådgivere og projekterende entreprenører
I tilfælde hvor bygherre har antaget rådgivere, opstår der ofte en særlig problemstilling. Der er i forholdet mellem en hovedentreprenør og dennes underentreprenører ikke tradition for anvendelse af digitale bygningsmodeller, hvorfor det er særligt vigtigt, at det nærmere indhold af den digitale projektering og de anvendte digitale bygningsmodeller nøje defineres i entreprisekontrakterne

Bygherre og rådgiver skal derfor tænke hele projektet igennem. Kravene til anvendelsen af de valgte digitale løsninger skal være ensartet hele vejen ned og det skal sikres, at også underentreprenører bidrager til den digitale løsning.