Dette skal du vide om dine bildæk
Et spørgsmål, et barn kunne stille, lyder: ”Hvorfor bruger vi dæk af gummi, når de kan punktere?”, og som voksen skal man lige tænke sig om, før man svarer. ”Dæk af stål ville støje for meget,” lyder ét bud på et svar, et barn kan forstå. ”Det ville være for hårdt for motoren at få et ståldæk til at dreje” lyder et andet. Nå, men faktum er, at dæk til biler laves af gummi – og de punkterer af og til.
Dækmønstrets tykkelse
Som bilejer er der en række ting, du skal være opmærksom på, hvad dine bildæk angår. De fleste vil nok fremhæve dækmønstrets tykkelse som noget, de skal være opmærksomme på. Her i Danmark skal der mindst være 1,6 mm dækmønster tilbage på dine sommerdæk, og for din egen (og for dine medbilisters) skyld bør du allerede skifte dæk, når der ca. 3 mm tilbage af dækmønstret på dækkene.
Afbalancering af dæk
Som noget andet skal du være obs på, at der kan være behov for afbalancering af dæk. Kort fortalt kan et hjul på bilen være tungere i den ene side, hvilket skaber en ubalance, der slider på dækkene og gør, at du bruger mere brændstof på at køre. Og over tid kan det desværre betyde store udgifter.
For dig som bilist kan det være svært at hitte ud af, om denne ubalance er til stede eller ej, men det kan afsløres på et værksted ved brug af en afbalanceringsmaskine – og en mekaniker kan fikse det.
Elbil? Vær obs på dæktrykket
En tredje ting at være opmærksom på – hvis du kører elbil – er, at siden elbiler har det med at være tunge, bliver dækkene udsat for et større pres, end hvad der gælder for dæk på mange ”almindelige” biler med en forbrændingsmotor. Derfor skal du i højere grad ved elbiler være obs på dæktrykket.