<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Billede 1

Tagdækker Jan Kristensen står på taget af i Isover-fabrikken i Vamdrup, hvor han for mere end 40 år siden var med til at lægge tagpap fra Derbigum.

Derbigum taget på fabrik fra 1980 var tagdækkers første store projekt

  • Materialer og Løsninger
  • TIL HÅNDVÆRKEREN
  • Tag og Facade
  • Håndværker-portræt
  • 2024-01-23
  • Sammen med sin far gik tagdækker Jan Kristensen fra Fri-Tag og lagde tagpap på Isovers fabrikkens kæmpestore tag. Det er mere end 40 år siden, men taget fra Derbigum holder skam endnu.

    Siden tagdækker Jan Kristensen var helt spæd, lå det i kortene, at han skulle være tagdækker og overtage sin fars tagdækkervirksomhed Fri-Tag, som hans far startede tilbage i 1971 i Bække nær Kolding. Efter folkeskolen begyndte Jan  som tagdækker og har senere tilføjet byggeteknikeruddannelse. I dag driver den erfarne håndværker stadig forretningen videre sammen med sin søn:

    ‒ Jeg har nærmest fået tagdækkerfaget ind med modermælken. Stort set lige siden jeg kunne gå, har jeg været ude med min far, hvor jeg startede som oprydder, beretter Jan Kristensen i en pressemeddelelse.

    Taget på den store isoleringsfabrik Isover i Vamdrup, var et af Jan Kristensens første store tagprojekter som færdigudlært i 1980. Her gik den 20-årige Jan side om side med sin far og lagde tagpap fra Derbigum på toppen af den enorme fabrik, der den dag i dag stadig udgør det største projekt i Fri-Tags historie.

     

    Billede 2Tagdækkerfaget har ikke været igennem de store forandringer de seneste 40 år. Fotokredit: Eurotag Danmark


    Et holdbart tag

    Undervejs er Isover-fabrikken blevet udvidet, og den har gennemgået flere moderniseringer. Dog er én ting stadig det samme efter 43 år:

    ‒ Taget fra Derbigum ligger der endnu, og det har holdt rigtigt godt, siger Jan Kristensen.

    Han kommer stadig på fabrikken regelmæssigt, da han står for servicen af taget.

    ‒ Kort efter taget dengang stod færdigt, erklærede tagpapbranchen det anvendte tagunderlag for uegnet til formålet. På det tidspunkt var det uegnede underlag meget udbredt, og det betød, at det i rigtigt mange tilfælde var nødvendigt at lægge nye tag indenfor de første blot 5-10 år. Men Derbigum er meget stærkt og har klaret sig på det udfordrende underlag, siger tagdækkeren.

     

    Tagdækkerfaget

    Fri-Tag har siden begyndelsen haft base i Bække nær Vejen og Kolding, og det samme har Jan Kristensen, der stadig bor i byen. Her nyder han fortsat tilværelsen som tagdækker:

    ‒ Det er et lidt specielt fag. Fordi jeg altid har været i det, kender jeg heller ikke andet, men jeg er stadig rigtigt glad for faget. For mig er det blevet en livsstil ‒ også i forhold til at være selvstændig. Jeg kan godt lide den selvbestemmelse, der følger med at have sin egen butik, og det har også bidraget til, at jeg er blevet ved i så mange år, fortæller Jan Kristensen.

    Ifølge Jan ser tagdækkerfaget i dag i høj grad ud på samme måde, som det gjorde dengang, han hjalp med at lægge taget på Isover-fabrikken i starten af 80’erne.

    ‒ Jeg arbejder stadig med Derbigum i dag, fordi det holder. Dog har mere end 40 års slid alligevel sat sine spor på fabrikken i Vamdrup, og jeg har derfor i samarbejde med Eurotag lavet en tilstandsrapport, der kommer med forslag til forbedringer på både kort og lang sigt, afslutter Jan Kristensen.


    Anbefalede artikler