Danske Byggefag: Arbejdstilsynet har svigtet danske håndværkere

Statsrevisorerne kritiserede den 10. marts 2025, at Arbejdstilsynet ikke har tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for at vurde­re, hvor risikoen for ulovligt asbestarbejde er størst, til brug for et målrettet tilsyn. Konsekvensen er, at Arbejdstilsynets tilsyn med asbestarbejde ikke er så effektivt, som det kunne være, og det betyder flere ansat­te i bygge- og anlægsbranchen udsættes for farligt asbeststøv. 

Danske Byggefag, en sammenslutning af syv fagforbund med godt 80.000 medlemmer i byggebranchen, tilslutter sig statsrevisorernes kritik og kalder det i en pressemeddelelse "en regulær skandale", at tusindvis af håndværkere stadig udsættes for livsfarligt asbeststøv, fordi Arbejdstilsynets kontrol er vilkårlig og utilstrækkelig.

Ifølge Statsrevisorerne risikerer ansatte på byggepladser landet over fortsat at blive udsat for det kræftfremkaldende stof, fordi Arbejdstilsynet ikke har styr på, hvor risikoen er størst.

Beretningen viser, at 85 % af det ulovlige asbestarbejde, som Arbejdstilsynet opdager, slet ikke er blevet anmeldt. Og i hele 93 % af de nedrivninger, hvor der ifølge BBR-registret er asbest, er arbejdet ikke anmeldt til Arbejdstilsynet.

 

 

Stig Søllested, næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet og medlem af Danske Byggefags arbejdsmiljøudvalg

 

Byggearbejderne bliver svigtet

- Det er en skandale, at vi i Danmark har viden om, hvor asbesten er, men undlader at bruge den. Vi har med rigsrevisionens rapport og statsrevisorernes beretning fået et klart billede af, at byggeriets frontlinje – byggearbejderne – bliver svigtet. Der dør hvert år 300 danskere som følge af asbeststøv. Statsrevisorerne dokumenterer sort på hvidt, at vi ikke gør nok for at beskytte dem, der arbejder på vores byggepladser. Vi taler om en arbejdsmiljøskandale, som kan sammenlignes med tidligere tiders bly og PCB.

Ifølge Danske Byggefag understreger sagen behovet for bedre udnyttelse af allerede eksisterende data på området.

- Som Rigsrevisionen påpeger, foretages der allerede mange registreringer, f.eks. hos kommuner og i BBR-registret. De ville med fordel kunne bruges af Arbejdstilsynet. Samtidig er det oplagt, at eksponeringer af de enkelte ansatte i de lovpligtige asbestprotokoller også bringes i spil. Det er jo tosset ikke at udnytte de muligheder, som allerede er der, og som ligger lige for, siger Stig Søllested, næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet og medlem af Danske Byggefags arbejdsmiljøudvalg.

 

Danske Byggefag foreslår i forlængelse af rigsrevisionens rapport og statsrevisionens kritik, en række konkrete tiltag:

- Nationalt asbestregister
Alle bygninger med asbest skal registreres i BBR-registreret, så bygherrer, håndværkere og myndigheder har fuldt overblik. Det skal være obligatorisk at registrere oplysninger om asbest i BBR, og oplysningerne skal være frit tilgængelige for dem, der skal udføre arbejdet.

- Skærpede tilsyn og håndhævelse
Arbejdstilsynet skal forpligtes til systematisk at anvende de data, de allerede har adgang til – som BBR og kommunale affaldsregistre – til at målrette deres tilsyn. Og der skal afsættes flere ressourcer til det opsøgende arbejde.

- Centralt register for ansattes asbestarbejde
Et centralt register for ansattes asbestarbejde og uforvarende udsættelse for asbeststøv vil gøre registreringerne tidssvarende og bidrage med værdifulde data, som Arbejdstilsynet kan bruge i deres udvælgelse af asbestarbejde til tilsyn.

Læs flere artikler om arbejdsmiljøet på byggeprojekter i Danmark