Danske Byggefag: Arbejdstilsynet har for få ressourcer

10 dræbte ved arbejdsulykker i byggeriet i 2024. En stigning fra tre ulykker året før! Den tragiske statistiske kendsgerning står som bøjet i neon over januars regnvåde byggepladser og rejser spørgsmålet: Hvordan undgår vi, at bygningsarbejdere risikerer livet, når de går på arbejde. Hvordan får vi vendt den uacceptable udvikling i vores ellers så velregulerede og velordnede samfund, så stigningen ikke fortsætter?

En af dem, der har en holdning til det, er direktør Søren Sand Kirk, Danske Byggefag, der er en paraplyorganisation for 3F Byggegruppen, Dansk Elforbund, Blik og Rør, Malerforbundet, Dansk Metal, Teknisk Landsforbund og HK Privat.

Han mener, at arbejdsmiljølovgivningen er god nok – men kontrollen og sanktionerne halter bagefter.

- Arbejdstilsynet har slet ikke ressourcer nok. På en skala fra 0-10, hvor 10 er det, der er behov for, ligger Arbejdstilsynet på 5 eller 6. Samtidig er behovet for at få udført kontroller stærkt stigende på grund af de mange migrantarbejdere i Danmark, siger Søren Sand Kirk.

Og så er der straffen for at overtræde Arbejdsmiljølovgivningen:

- Der er aldrig nogen, der har fået en fængselsstraf for at overtræde Arbejdsmiljøloven. I stedet bliver der uddelt småbøder selv i grove tilfælde, hvor børn bliver sat til at arbejde med at fjerne asbest, siger Søren Sand Kirk.

- Vi skal have markant hårdere straffe. Det må aldrig kunne betale sig at udsætte medarbejdere for livsfare, konkluderer han.

Endvidere skal virksomhederne tage et større ansvar:

- Der er mange arbejdspladser, hvor det fungerer rigtig godt. Men vi ser desværre også eksempler på ansvarsforflygtigelse. Det blev tydeligt ved den store arbejdsulykke på Fyn, hvor tre migrantarbejdere mistede livet. De tre var ansat ved en udenlandsk underleverandør, som flygtede fra ansvaret.

- Det bør være sådan, at den, der tjener pengene, også har ansvaret. Sådan er det ikke i dag, og det er en af årsagerne til, at sikkerheden på arbejdspladsen ikke tages alvorligt nok, siger Søren Sand Kirk.

Femern Bælt byggepladsen er eksempel på det modsatte, hvor medarbejderne er ansat i konsortiet, og hvor sikkerhedsarbejdet fungerer meget bedre.

 

Migrantarbejdere er særligt udsatte

Arbejdsulykken på Fyn understregede også et andet stort problem, nemlig at migrantarbejdere er særligt udsatte for at komme til skade i byggeriet.

Det fremgår af den rapport om migrantarbejdernes arbejdsmiljø og sikkerhed i bygge- og anlægsbranchen, som er udarbejdet af en gruppe forskere ved Aalborg Universitet.

Migrantarbejdere mistede livet i 37 procent af dødsulykkerne i byggebranchen fra 2016 til 2022 – selv om de udenlandske medarbejdere i denne periode kun udgjorde 13 procent af de ansatte.

- Det skyldes først og fremmest, at migrantarbejderne er dårligere uddannet end danskerne til de job, de sættes til, og at de ofte er ansat på mindre professionelle arbejdspladser, hvor der ikke er samme sikkerhedskultur som i den øvrige del af branchen, siger Søren Sand Kirk.

- Der er desværre en del kriminelle i byggebranchen, som udnytter de svage, der ikke rigtig har mulighed for at sige fra, som ikke er organiserede og ikke kender til eller forstår vores arbejdsmiljølovgivning.

- Migrantarbejderne udgør nu 17 procent af de ansatte i byggeriet på landsplan og i hovedstadsområdet hele 30 procent, siger Søren Sand Kirk.

- Så det er noget, der skal have langt større opmærksomhed end i dag, og det er virksomhedernes ansvar, at medarbejderne er ordentligt instruerede og får udleveret værnemidler.

Forskningsrapporten fra Aalborg Universitet peger også på, at migrantarbejderne langt fra bliver tilbudt forhold, der ligner de danske medarbejderes.

- Der mangler sikkerhed i både ansættelse og arbejdets udførelse, konkluderer rapporten.

Denne andenrangs behandling betyder også, at ikke alle migranters arbejdsulykker registreres. Hvis en polsk medarbejder brækker benet, kan vedkommende blive udsat for at blive fyret og sendt hjem, og ulykken bliver aldrig registreret.

Og netop registreringen er vigtigt for at højne arbejdsmiljøet.

- Hvis man kan forstuve en ankel, kan man også brække benet, og hvis man kan brække benet, kan man også miste livet. Så for at sikre, at samme ulykke ikke sker igen, er det grundlæggende vigtigt for sikkerhedsarbejdet at få den registreret og tage hånd om problemerne, siger Søren Sand Kirk.

Sådan kommer vi ud af den negative spiral

- Desværre går det den forkerte vej med sikkerheden på arbejdspladserne i øjeblikket og især dødsulykkerne, men vi kan gøre noget ved det, fortsætter han.

- Det kræver, at politikerne, faglige organisationer og virksomhederne kigger hinanden i øjnene. Vi ved, hvad vi skal gøre. Nu er det et spørgsmål om at få det gjort, så vi ikke igen i år kommer til at se en stigning i arbejdsulykker.

- Der er mange virksomheder, der kan finde ud af det, så det er ikke håbløst…

- Prioriter den daglige dialog om sikkerhed og klæd arbejdsmiljørepræsentanterne ordentligt på gennem supplerende uddannelse, opfordrer han.