Dansk forskningsgennembrud: Kemifri imprægnering af træ

Imprægneret bøgetræ

Trykimprægneret træ har generelt et dårligt ry, da det gennem tiden er blevet produceret ved hjælp af biocider som arsen, kreosot og krom. Farlig kemi rimer ikke på nutidens krav om bæredygtighed, og selv om man i dag anvender mere miljøvenlige og godkendte kemikalier som bor- og kobberforbindelser, er hovedparten af det trykimprægnerede træ på markedet stadig en belastning for miljøet.

Andre metoder til at beskytte træ mod råd er varmebehandling, det vil sige termisk modificeret træ. Det kan f.eks. være ThermoWood eller brændt træ, BurntWood, fremstillet efter den japanske shou sugi ban-metode. Det nyeste skud på stammen er hyperlignificeret træ, som et hold forskere på Københavns Universitet står bag. 

- Vi har opfundet en banebrydende ny metode inden for imprægnering af træ, som både er miljøvenlig og bæredygtig. Vi bruger restproduktet fra papirindustrien, lignin, et molekyle i træs cellevægge, som kan gøre træet mere modstandsdygtigt overfor rådsvampe, siger Emil Engelund Thybring, lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, som er en af hovedkræfterne bag opfindelsen. 

Giftfri metode 

Forskningsgennembruddet, der er en ny opdagelse inden for imprægnering af træ, kan med stor sandsynlighed revolutionere måden, hvorpå træ anvendes inden for byggeriet. Opdagelsen har vundet The Evergreen Prize for at være den mest innovative opdagelse i europæisk træforskning  

- Kort fortalt går det ud på, at vi – lidt ad omveje – har fundet frem til en giftfri måde at beskytte lokale træarter mod fugt og rådsvampe – ved brug af træets eget beskyttelsesmiddel: lignin. Lignin er et storskala restprodukt fra papirindustrien, der hvert år brænder lignin af i million-tons-skala, fortæller Emil Engelund Thybring og fortsætter: 

- Vi fandt ud som de første i verden ud af, hvordan lignin fra papirindustrien kan opløses i høj koncentration i en blanding af vand og alkohol. Denne væske bruger vi så til at pumpe træet fuldt med lignin, der derefter ikke kan vaskes ud igen af regnvand, jordfugt og havvand – og den  
indlejrede lignin beskytter herved træmaterialet mod rådsvampe. 

Nyttig genanvendelse 

Det har en stor betydning for Emil Engelund Thybring og forskerteamet, at deres opfindelse med hyperlignificering er blevet taget så vel imod på grund af dets store potentiale. Det er et konkurrencedygtigt produkt, dels fordi man ikke anvender giftstoffer, dels fordi man anvender restmaterialer.  

- Vi bruger allerede industrielt anvendte metoder til at få de her væsker ind i træet, hvilket vi ser som gode odds for en lettere opskalering af teknologien. Vi har fokus på, at vi kan noget andet end bare at fylde træet med biocider for at imprægnere det til udendørs brug – vi bruger træets egen kemi, siger Emil Engelund Thybring og påpeger, at man også undgår forurening af grundvandet ved at imprægnere med lignin. 

Potentialet i hyperlignificering får ekstra fremdrift, da man i dag brænder omkring 70 mio. tons af lignin fra papirindustrien af om året. Det danske forskerteams metode til nyttig genanvendelse kan for det første bidrage positivt til, at man kan få udendørs træprodukter til at holde længere. For det andet indikerer forskernes forsøgsresultater, at hyperlignificeret er mere træ brandsikkert, og for det tredje kan man undgå import af CO2-tunge træsorter fra udlandet.  

- Hvis alt trykimprægneret træ i Europa skulle erstattes med tropiske træsorter med høj modstandsdygtighed over for svampeangreb, ville vi skulle fordoble importen seks-syv gange. Det ville både være meget dyrt og heller ikke give mening, hvis vi i stedet kan udnytte egne træarter til udendørs miljøer, forklarer Emil Engelund Thybring og fortsætter: 

- Med en meget simpel metode åbner vi op for en helt anden anvendelse af træ, så man kan godt sige, at det kan revolutionere vores brug af træ.  Byggebranchen må i dag enten finde den store pengepung frem eller vælge det giftgrønne trykimprægnerede træ, men hyperlignificeret træ er et bæredygtigt alternativ.

3-5 år er tidshorisont  

På nuværende tidspunkt forventer forskerne en tidshorisont på 3-5 år, før hyperlignificeret træ til brug i byggebranchen kommer på markedet. Indtil videre er det videnskabelige forskningsgennembrud en verdensnyhed in spe, som har fået rygvind af The Evergreen Prize. På nuværende tidspunkt arbejder man i den svenske træindustri med lignende metoder, hvor man bruger lignin til at producere fossilfri bioplastik.  

- Tidshorisonten kommer an på, hvor hurtigt man kommer op i raketten og er afhængig af at finde de rette investorer. Prisen har givet os rygvind, men der kommer nok til at gå 3-5 år, før vi har et produkt på markedet, siger Emil Engelund Thybring og slutter: 

- Vi har mødt stor begejstring, og det vidner om, at der er behov for de her løsninger. Men vi skal have gang i efterspørgslen fra industrien og forbruger, før det kommer ud at leve. Den åbenlyse fordel er, at hyperlignificeret træ lukker ressourceflowet mellem savværksindustrien og papirindustrien.