Daginstitution i Vinge bygges med 20 tons halm

Når den nye daginstitution i Vinge ved Frederikssund står færdig ved udgangen af 2026, vil den markere sig som et af Danmarks mest ambitiøse biogene byggerier. De bærende ydervægge udføres som præfabrikerede stråelementer, og byggeriet vil samlet indeholde ca. 20,7 tons presset vinterhvedehalm fordelt på 450 m² ydervæg.

Totalentreprenør på byggeriet er Kanneworff & Viuff A/S, som opfører institutionen for Frederikssund Kommune. Bygningen bliver cirka 940 m² og skal rumme omkring 90 børn i vuggestue og børnehave. Den forventes taget i brug i foråret 2027.

Stråelementer bliver del af entreprenørens materialepalet

Projektet markerer et skifte for Kanneworff & Viuff A/S, der oprindeligt blev etableret med betonentrepriser som et centralt forretningsområde. I dag arbejder virksomheden i stigende grad med biogene og fornybare byggematerialer, og daginstitutionen i Vinge er blevet en konkret mulighed for at opbygge erfaring med stråbaserede konstruktioner i større skala.

– Kanneworff & Viuff A/S blev oprindeligt startet som en betonentreprenør. At vi i dag står bag Danmarks største byggeri med stråelementer, er på mange måder et billede på den grønne omstilling, som hele samfundet gennemgår. CO2reduceret byggeri er ikke bare noget, vi taler om – det er noget, vi rent faktisk bygger, siger Jonas Kanneworff, entreprenør hos Kanneworff & Viuff A/S.

For entreprenøren handler projektet derfor ikke alene om én institutionsbygning, men også om at få erfaring med materialer og arbejdsprocesser, som fortsat er mindre udbredte på danske byggepladser.

Halm fra landbruget bliver en del af klimaskærmen

Stråelementerne leveres af EcoCocon Danmark. Elementerne består af presset vinterhvedehalm, der opstår som restprodukt i landbruget. Halmen kommer dermed ikke fra en særskilt råvareproduktion til byggeriet, men fra eksisterende landbrugsproduktion, hvor materialet ellers blandt andet kan blive nedmuldet eller anvendt til energiformål. I Vinge bruges cirka 20,7 tons halm direkte i ydervæggene.

Ifølge EcoCocon Danmark betyder plantens optag af CO2 under væksten, at halmen også fungerer som et midlertidigt kulstoflager, når den anvendes i bygningen. Leverandøren oplyser, at omkring 40 tons CO2 lagres i konstruktionen.

– Halm optager CO2 fra atmosfæren, mens kornet vokser. I dette byggeri lagres omkring 40 tons CO2 i selve konstruktionen. Sammenlignet med en traditionel vægkonstruktion giver det en markant klimamæssig gevinst, siger Lars Keller, direktør i EcoCocon Danmark.

Stråelementerne produceres ifølge leverandøren uden lim, brandhæmmere og øvrige kemiske tilsætningsstoffer.

– Det betyder, at materialerne på sigt kan skilles ad og indgå i nye kredsløb. Det er et eksempel på, hvordan vi kan skabe mere værdi af ressourcer, vi allerede har til rådighed. 

Muligheden for senere adskillelse indgår dermed som endnu et aspekt af materialevalget ud over selve klimaaftrykket.
 

Udførelsen kræver fælles læring

Arbejdet med stråelementerne har samtidig betydet, at flere af de involverede aktører har skullet opbygge ny viden undervejs. Projektleder Kasper Møllerskov Nilsson fra Kanneworff & Viuff A/S fortæller, at projektgruppen ikke havde omfattende erfaring med stråelementer, da arbejdet begyndte. Det har stillet krav til tæt koordinering mellem fagene og til, at løsningerne er blevet udviklet i fællesskab gennem projekteringen og udførelsen.

– Det her projekt handler om fælles mål og modet til at gøre tingene anderledes. Ingen af os havde for alvor erfaring med stråelementer fra start, men i stedet for at se det som en udfordring gjorde vi det til en fælles opgave at lære undervejs. Den tilgang er afgørende, hvis vi skal lykkes med den bæredygtige omstilling i byggeriet, siger han. Han fremhæver, at netop samarbejdet mellem forskellige fagligheder har været centralt i projektforløbet:

– Samarbejdet har været præget af tillid, nysgerrighed og en fælles vilje til at lykkes. Når mange forskellige fagligheder arbejder tæt sammen om et fælles mål, opstår de bedste løsninger. Det synes jeg i høj grad, at det her projekt er et bevis på.
 

Institutionen placeres mellem skov og by 

Daginstitutionen er tegnet af Tegnestuen LOKAL og bliver opført som en del af den fortsatte udvikling af Vinge. Bygningen placeres mellem skov og by og får grønne tage, store udhæng samt direkte forbindelse til omkring 4.000 m² lege- og opholdsarealer. Arkitekturen tager udgangspunkt i forbindelsen mellem inde- og uderum, og institutionen er disponeret med naturen som en aktiv del af børnenes hverdag. Ud over selve materialevalget skal bygningen dermed understøtte kommunens ambitioner for Vinge, hvor nye boliger og funktioner udvikles parallelt med natur- og fællesskabsorienterede byrum.

Kommunen ser byggeriet som del af byudviklingen 

For Frederikssund Kommune indgår daginstitutionen både som nødvendig lokal infrastruktur og som et projekt, hvor nye byggematerialer afprøves i et kommunalt byggeri.

– Vinge skabes med ambitionen om at være fremtidens by, hvor fællesskaber, natur og bæredygtige løsninger går hånd i hånd. Derfor er det nye børnehus meget mere end en daginstitution. Det bliver et naturligt samlingspunkt for børnefamilier og en del af det hverdagsliv og de fællesskaber, som er helt centrale i Vinges udvikling. Samtidig viser byggeriet, hvordan vi kan tænke klima og innovation ind i byens fysiske rammer gennem brugen af biobaserede materialer og løsninger med et lavt klimaaftryk.

– Børnehuset er et stærkt eksempel på den måde, vi ønsker at udvikle Vinge på - med respekt for naturen, fokus på mennesker og blik for fremtiden, siger Anne Sofie Uhrskov, borgmester (V) i Frederikssund Kommune.

Projektet havde rejsegilde den 30. juni. Byggeriet ventes afsluttet ultimo 2026, inden børn og medarbejdere efter planen flytter ind i foråret 2027. For projektleder Kasper Møllerskov Nilsson er ambitionen samtidig, at materialerne bliver mærkbare for husets kommende brugere.

– Jeg håber, at børnene får et fantastisk indeklima og nogle trygge, sunde rammer tæt på naturen. Og så håber jeg, at de bliver nysgerrige på de materialer, de er omgivet af, og ser sammenhængen mellem naturen omkring dem og det hus, de opholder sig i. Hvis det kan være med til at plante en interesse, der en dag fører til en snedker, landmand eller biolog, så kan man ikke bede om mere.