Commissioning. Løsningen på tekniske byggeprojekter
Byggerier er blevet teknisk komplekse, og det sætter nye krav til, hvordan byggeprocessen skal styres og dokumenteres. CEO & Founder af CxPlanner, Thomas T. Jarløv, har den klare overbevisning er, at hvis vi fortsætter “som vi altid har gjort”, så vil omfanget af idriftsatte anlæg med fejl stige, til gene for både slutbrugeren og bygherren.
Indlæg af Thomas T. Jarløv, CEO & Founder af CxPlanner
Thomas T. Jarløv CEO & Founder af CxPlanner
De teknisk komplekse byggerier kan ofte opdeles i to dele: de lovgivningsmæssige krav (f.eks. BR18’s nye krav til brand og statik) og leverandørernes nye smarte produkter (alt kan kobles/interagere sammen).
De lovgivningsmæssige krav kan vi ikke komme udenom, de skal dokumenteres og ved hver udgivelse af bygningsreglementet kommer der flere krav.
De smarte nye produkter gør, at vi kan koble alt sammen - ventilation, lysstyring, køl, varme, solgardiner osv. I langt de fleste tilfælde er det en masse forskellige leverancer (firmaer), som har grænseflader op til hinanden. Det er nødvendigt at disse fungerer optimalt for et godt stabilt indeklima - og specielt også for lavere energiforbrug!
Flere fejl og dårligere dækningsbidrag
Jeg tror ikke på, at konkurrencen, kompleksiteten og kravene til byggeprojekter forsvinder. Optimerede processer er derfor en nødvendighed for at være en del af fremtidens byggerier.
Processer er vigtige - for har man styr på sine processer i byggeriet, så er man allerede langt foran resten af branchen. Det hele kan ofte defineres med følgende elementer:
1. Planlægning.
2. Styring.
3. Kontrol.
4. Dokumentation.
Det er de 4 elementer, som vi har fokuseret på og optimeret med commissioning processen for efterfølgende og lægge det ind i styringsplatformen: CxPlanner.
Commissioning og resten af verdenen. Er vi bagud?
Vi - den danske byggebranche, er ikke de første, som er blevet ramt af disse udfordringer. Både skibsindustrien og specielt den amerikanske byggebranche har arbejdet med disse udfordringer længe - og løsningen har de også fundet: Commissioning
Commissioning er “en kvalitetsstyringsproces, der verificerer og dokumenterer, at et byggeri overholder bygherrens krav og forventninger fra ide til aflevering”. Og det er netop denne proces, som sikrer, at teknisk komplekse byggerier kan afleveres til tiden og ikke mindst at de virker!
I CxPlanner har vi en bred kundeportefølje, som både er produktionsvirksomheder, bygherrer og commissioning-firmaer i Danmark, USA og flere andre lande..
Den store forskel når vi skuer mod USA er:
1. Commissioning processen er en standard ydelse på amerikanske byggerier på linje med kvalitetssikring i DK er blevet det.
2. Flere stater i USA har lovgivning der kræver commissioning.
For produktionsvirksomhederne er commissioning ikke en lov, men en selvfølge. Hvis der er fejl på produktionsanlæg, kan det medføre store produktionstab. Når vi derfor er ude hos disse kunder, så benyttes CxPlanner ofte til:
1. Online tidsplan: Planlægning og styring af aktiviteter.
2. Testparadigmer og tjeklister: Kontrol af og dokumentation af udført arbejder og grænseflader.
Fremtiden for commissioning i Danmark
Commissioning har gennem de sidste 10 år i Danmark oplevet en stor vækst, og det er nu blevet en ydelse, som udbydes af stadigt flere virksomheder. Både private og offentlige virksomheder begynder sætter nu oftere at sætte krav til, at der skal benyttes en commissioning proces på deres byggeprojekter - for det giver værdi at modtage et velfungerende byggeri.
Det kræver selvfølgelig nogle faglige kompetencer at kunne styre en commissioning process, men det kræver mindst lige så meget de rigtige værktøjer; Excel er simpelthen ikke godt nok med de krav der i dag stilles til sporbarhed og tilgængelighed - det skal være nemt og finde data på tværs af dokumenter - også år efter bygningen/anlægget/produktionslinjen er taget i brug.
I CxPlanner har vi et mål om, at tilbyde endnu flere nogle praktiske værktøjer, så man nemt kan drage fordel af commissioning, og derved sikre færre fejl og lavere energiforbrug.
Om CxPlanner
CxPlanner er dansk udviklet system til styring af byggeprojekter. Det er baseret på værktøjerne fra commissioning processen, så planlægning, styring, kontrol og dokumentation er integreret del i hele platformen, der er tilgængelig på både mobil og PC.
Om Thomas T. Jarløv
Thomas er founder af CxPlanner og har mere end 10 års erfaring indenfor commissioning. Han er certificeret i commissioning ved University of Wisconsin Madison (QCxP, CxM, CxA), forfatter til den danske bog om commissioning (Guide til Commissioning i Praksis) og underviser i commissioning på Maskinmesterskolen.