Lars Gunnarsen fra SBi: Hvor går grænserne for totaløkonomi?

De nyeste tal viser, at seks ud af ti danske skoler har en koncentration af CO², der ligger over det acceptable niveau. Ventilationsforholdene rundt omkring i danske bygninger er stadig for dårlige, og professor Lars Gunnarsen fra SBi påpeger det opsigtsvækkende i, at en brancheorganisation som Dansk Ventilation rent faktisk kæmper for mere kontrol på deres område:

 

- Lige nu ønsker producenterne mere ”færdselspoliti”, og det er virkelig bemærkelsesværdigt. Men det handler om, at virksomhederne er frustrerede over, at anlæg ikke bliver vedligeholdt ordentligt. Producenterne har fået øjnene op for, at dårligt ventilationsudstyr skader troværdigheden, således folk begynder at tænke, om de overhovedet behøver mekanisk ventilation.

 

Indeklimaet kan blive gidsel

- På sin vis er dilemmaet ventilationsindustriens egen fejl, da mange har fået et forkert indtryk af drift og vedligeholdelse. Der har været en tendens til at sige: ”Køb vores anlæg og tænk ikke mere på det”, i stedet for at stille krav til de kommende brugere om deres anlæg. Og her kan indeklimaet blive gidsel, da dårlig vedligeholdelse og dårlig indregulering giver beskidte filtre, hvilket er værre, end ingen ventilation, siger Lars Gunnarsen, der fremhæver flere forskellige virkemidler, som der kan tages i brug for at imødekomme problemerne:

 

- Det er vigtigt, at delkomponenter, som f.eks. filtre i ventilationsanlæg, er nemme at vedligeholde og udskifte, ligesom der skal være et øget fokus på indregulering. Mange af vores nabolande har også commissioning som lovkrav, og det er én metode til at få bedre styr på driften. Dette krav er også stærkt på agendaen blandt producenterne af ventilationsanlæg.

 

Hvem betaler?

Alle er enige om, at det er vigtigt med et godt indeklima, men samtidig kan det være svært at sætte tal på komfort, for hvad er grænseværdierne i forhold til træk, hovedpine, kulde osv. Lars Gunnarsen fortæller i den forbindelse:

 

- DTU har lavet flere undersøgelser med simuleret kontorarbejde, som entydigt viser, at 10 % effektivitet går tabt i dårligt indeklima. Men den viden kan stadig være vanskelig at reagere på i praksis, for hvem skal betale for et bedre indeklima: Er det slutbrugere der skal betale for dårligt indeklima med mere træthed og hovedpine, virksomhedsejerne der skal have glæde af produktive medarbejdere og lavt sygefravær i et godt indeklima eller de driftsansvarlige isoleret set med større udgifter til en mere omsorgsfuld driftsindsats? Sidstnævnte har en tendens til at se meget på bundlinjen for driften af bygningerne, og nu skal man faktisk begynde at forholde sig til, at hvis den driftsansvarlige skruer ned for varmen i radiatorrørene, så kan det måske ikke betale sig pga. faldende produktivitet blandt medarbejderne.

 

Ventilation beskytter mod udefrakommende forurening

- Som indeklimaforsker kan det være frustrerende at støde på gammel lærdom om, at luften altid er renere udendørs end indendørs – selv på Rådhuspladsen midt i København. Virkeligheden er sådan, at indenfor er problemet de ultrafine partikler og afgasninger, mens det udenfor er flere af de større sundhedsskadelige partikler, som er problemet, fortæller Lars Gunnarsen, der netop har vejledt et Ph.d. forsvar, som viser, at partikelfjernelse i indeluften virker positivt på risikoen for hjertekarsygdomme:

 

- Hjertekarsygdomme er den største dræber i Danmark, og når ventilationsfiltre opfanger udefrakommende partikler, så er det noget, som folkesundheden har glæde af. Ventilationskomponenter beskytter vores helbred, og eksempelvis emhætter spiller en stor rolle i at forbedre indeklimaet i vores boliger.

 

Et “window of opportunity”

Indeklima er stadig et ungt forskningsområde, som bliver modnet. Ifølge Lars Gunnarsen var indeklima i starten en vejledning i at have det komfortabelt i forhold til træk, kulde osv. Men i dag er man begyndt at være mere kontant og se på de mere alvorlige negative aspekter ved dårligt indeklima, såsom nedsat produktivitet og sygdom. Han fortæller:

 

- Der er begyndt at komme økonomisk hårde vurderinger ud af vores undersøgelser, hvor vi giver en vejledning i at være effektive fremfor at være komfortabel. Og da der samtidig er blevet italesat et meget stort renoveringsbehov, så er der lige nu fokus på forbedringer, der sænker energiforbrug og driftsomkostninger, og det giver ”et window of opportunity” for eksempelvis producenter af mekanisk ventilation.

 

”Man har altid ansvaret for sit eget indeklima – ikke teknikken”

Man hører til tider, at vi har en tendens til at glemme indeklimaet i tidens fokus på bygningers energiforbrug, men Lars Gunnarsen mener, at folk generelt har god forståelse for indeklima:

 

- Vi skal huske, at indeklima er selve grunden til, at vi bygger huse – ikke at spare energien. Men de nye energibesparende løsninger giver nye udfordringer, eksempelvis glemmer folk til tider, at moderne energivinduer er tætte. Med de gamle termovinduer kom der dug på indersiden af glasset, og det fik folk til at lufte ud, så på den måde var det et rigtig godt varsel for dårligt indeklima. Det er en myte, at man ikke må åbne vinduer, når man har mekanisk ventilation. Man har altid selv ansvaret for sit eget indeklima – man slipper ikke for at tænke.