Et kulturhus med plads til det hele

ODEON bliver ikke et kulturhus som alle andre. Det kommer til at rumme koncert- og teatersale samt konferencelokaler, men også kollegieboliger, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, dagligvarebutik, café og restaurant fordelt udover 31.800 kvadratmeter. ODEON ender derfor med at blive et helt nyt og pulserende byrum, hvor der er liv og aktiviteter også uden for husets store kulturarrangementer. Fra C.F. Møllers side lå udfordringen i at skabe et inkluderende kulturhus, der lå imellem to vidt forskellige bydele samtidigt med, at det kunne rumme alle bygherrens ønsker under et tag.

 

En bro mellem to bydele

Som det første skridt i udviklingen af kulturhuset, kiggede arkitekterne på det omkringliggende bymiljø, der viste sig at være helt unikt:

 

- Kulturhuset skulle placeres i et diffust byområde oven på en gammel parkeringsplads i H. C. Andersen kvarteret. På den ene side ligger den gamle historiske bykerne og på den anden side trafikerede gader samt nyere etage-ejendomme. Vi besluttede derfor, at byggeriet ikke skulle være en massiv enhed, men derimod bestå af en række mindre huse, der veksler i højden og således er i harmoni med nabobygningernes forskellige udtryk og historie, fortæller koncerndirektør Klaus Toustrup fra C.F. Møller.

 

At skære kulturhuset ud i mindre bygninger er også med til at give indtrykket af en selvstændig bydel, der fremstår som en særpræget del af Odense, men som samtidigt danner en naturlig bro imellem byens gamle og nye kvarterer. Kulturhuset er heller ikke en lukket størrelse, hvor man som gæst føler sig fremmedgjort. Målet er, at det skal være inviterende uanset hvilke gæster, der kommer forbi det. Hertil har man blandt andet skabt en overdækket foyer, der bliver en integreret del af byrummet, som alle frit kan passere igennem.

 

 

Materialevalget og processen

Som med de fleste offentlige kulturbyggerier kan der være nogle modsætninger i form af ambitionsniveauet og økonomiske rammer. C.F. Møller var derfor klar over, at nøglen til at opfylde de økonomiske rammer og bygherrens ønsker lå i, at materialerne blev nøje udvalgt:

 

For ikke at sprænge økonomien måtte vi tænke simpelt og bruge helt almindelige materialer. Nederst en base i tegl og hævet herover lyse beton elementer. Den store sal og scenetårn er beklædt med lyse trapezplader der ligesom beton elementerne er bearbejdet med lodrette spor som skaber et diskret lys og skyggespil hen over dagen og samtidigt slører elementsamlingerne, forklarer Klaus Toustrup.

 

Men materialevalg og økonomi var ikke den eneste udfordring, byggeriet stod overfor:

 

- Vi skulle jo bygge kulturhuset midt inde i byen og har derfor forsøgt at gøre alt, hvad vi kunne for at minimere støjgener for ODEONS mange naboer. Heldigvis har borgerne, som projektet skred fremad, vist forståelse for de mange muligheder, som kulturhuset i fremtiden kommer til at tilbyde byen og dens borgere. At bygge inde i byen, hvor andre byggeprojekter tager fart omkring en, er også en logistisk udfordring, men heldigvis gik tingene glat takket være et godt samarbejde mellem byggeriets mange parter, uddyber Klaus Toustrup.

 

Byggerier, der inviterer brugeren ind

ODEON i Odense er ikke det eneste kulturhus, som C.F. Møller står bag. Et nyere projekt er Hjertet i Ikast, som bliver et mødecenter, der danner rammerne for kreativ undervisning, kulturformidling og motion. Her omkranses 3.800 kvadratmeter af naturlige materialer og et udtryk, der henleder tankerne på en hyggelig træhytte.

 

At skulle arbejde inde i en diffus bymidte, hvor forskellige bydele skal kunne forenes igennem et stort byggeri, er C.F. Møller også lykkedes med igennem udarbejdelsen af det nye Panum Institut. Her lå udfordringen også i at skabe et enkelt byggeri, der kunne rumme et utal af funktioner, som alle skulle fungere i et naturligt samspil med hinanden.