C. F. Møller: Forskningsfaciliteter i højeste klasse

 

 

Med Mærsk Bygningen får København nye state-of-the-art laboratoriefaciliteter, som noget helt unikt kommer til at hæve sig langt over byen. Åbenhed og fleksibilitet har været nøgleordene i indretningen, så bygningen kan imødekomme ikke bare nutidens, men også fremtidens krav til et højteknologisk forskningsmiljø, ligesom man med nye moderne auditorier også kan understøtte store, internationale lægekongresser. For arkitekt Mads Mandrup Hansen fra C. F. Møller, København har målsætningen været at skabe mange stille og intime områder med interaktionsmuligheder, selvom bygningen sammen med det eksisterende Panum Institut kommer til at rumme 4-5.000 arbejdspladser.

 

- Efter min mening er forskningsbyggeri et overordentligt spændende lige område nu, og vi har bestræbt os på at skabe en hjemlig fornemmelse for medarbejderne – en landsbystemning om man vil. Fremtidens forskning har hovedvægt på vidensdeling, og vi har skabt en rumlig geometri, som giver uventede møder mellem medarbejderne, hvilket danner grundlag for vigtig vidensdeling og skaber liv. Dette sker også at have en visuel åbenhed og mange små nicher, hvor man kan slappe af, fortæller Mads Mandrup Hansen og fortsætter:

 

- Den intimitet understøtter bygningens organiske former, som i det hele taget er en fin accent til Panuminstituttets brutalistiske arkitektur. Her bliver tilbygningens bløde former ligesom blomsten yderst på grenen. I det hele taget har vi været bevidste om, at det er en tilbygning, hvor udtrykket er afstemt i respekt for det tidligere Panum, ligesom vi tager de eksisterende værdier med i den nye arkitektur – eksempelvis er kobberfacadens brunerede udseende en nyfortolkning af teglets røde farve. Valget af materialer har på flere niveauer været med til at give bygningen et løft.

 

Også en gave til byen

Mærsk Bygningen har et 40.000 m² forskningsareal, men man skaber også en reel bypark med, hvor der før var parkeringsplads. I den forbindelse er det værd at fremhæve den 300 meter lange snoede forbindelse mellem Nørre Allé og Blegdamsvej, der er hævet over terrænet og har fået tilnavnet ”Den gode omvej”. Byparken anlægges med 4-5 meter høje træer, og man krydser således området oppe i niveau med trækronerne, hvilket giver en helt særlig udsigt til Nørrebros tage.

 

- København får et spændende byrum, der åbner op for en ny dynamik i området. Det er værd at nævne, at Københavns Kommune også har været en væsentlig spiller i den her proces, og når vi har været med på nabohøringer, så har vi faktisk fået stor ros for projektet, hvilket hænger sammen med, at bygningens skygger falder på dens eget areal, ligesom bygningens form i de nedre etager bløder op for vindstødene – det er givetvis det mest mikroklimatisk afstemte højhus i Danmark, siger Mads Mandrup Hansen og fortsætter:

 

- Hvis man skal bygge i højden i København, så skal bygningen have sin berettigelse. I C. F Møller har vi bestræbt os på at bygge en unik og raffineret forskningsbygning, som samtidig er tidløs. Eksempelvis har vi anvendt en materiale-pallette, der spiller smukt med Københavns linje med de mange spir og tårne i kobber.

 

Mærsk Bygningen kommer sammen med Niels Bohr bygningen til at blive et fikspunkt for studerende, undervisere og gæster, hvor man til forskel fra DTU har nemt ved at orientere sig geografisk.

 

Effektivitet og intimitet

Mærsk Bygningen har adgang både fra forsiden og bagsiden ud mod Nørre Alle, ligesom der kommer en gigantisk cykelkælder, som har separat nedkørsel fra begge sider, og her skaber det imponerende atrium sammenhæng både mellem ude og inde og nivellerer terrænet. Projektleder Gunner Nielsen fra C. F. Møller fortæller i den forbindelse:

 

- Vi kalder området omkring hovedindgang og eksisterende Panum for hængslet, da det i tillæg til at binde ude og inde sammen også er koblingen mellem det eksisterende og det nye byggeri. Det er således et regulært gadekryds i bygningen, og det bliver et meget travlt område, som kommer til at minde om et banegårdsmiljø, forstået på den positive måde, at der kommer til at være liv her næsten døgnet rundt.

 

Når man så kommer længere væk fra Hængslet, så er der flere stille områder, eksempelvis er der indrettet en lille taghave, hvor medarbejderne kan slappe af. Indretningen understøtter den samme hjemlige fornemmelse ved brugen af egetræ på trapper, loftet, gulve o. lign. På øverste etage er der indrettet en forsker-lounge med offentlig adgang, hvor man også kan afholde uformelle møder.

 

Kunsten at stable laboratorier

Bygningen er designet, så de lyssensitive laboratorier vender mod nord, mens kontorerne er orienteret mod øst, vest og syd. Og Mærsk Bygningens overordnede trekantform går igen i indretningen, hvor tre forskellige afdelinger mødes i fælleszoner, samtidig med at bygningen smaller til på strategiske steder, hvilket både hjælper med til at give bygningen retning, samtidig med at det giver en nærhed til facaden – således alle medarbejdere har godt udsyn.

 

- Den store vertikale glasåbning – atriet – ud mod forpladsen går som et snit ind i bygningen, hvilket gør det enklere at lade forskellige afdelinger vokse nedad eller opad i bygningen. Og den fleksibilitet har været en præmis for projektet – at man kan skalere de enkelte forskningsfællesskaber op og ned. I tillæg til den vertikale fleksibilitet – så har hver forsker etage indbygget fleksibilitet, der gør det muligt at omdanne 70 % af arealet til vådrums-laboratorier, hvilket er ret unikt, fortæller Gunner Nielsen og fortsætter:

 

-Men den helt store udfordring i projektet har handlet om at stable de mange forsker-etager ovenpå hinanden, hvoraf flere med åben forbindelse med hinanden etagerne imellem, som må siges at være uden fortilfælde herhjemme. Det har givet visse ubekendte faktorer i projekteringen, ligesom de enkelte etager har været nødvendige at customize til de enkelte forskere og de pågældende institutters behov.

 

Der er ingen fortilfælde, hvor man har bygget laboratorier i højden i Danmark, og der er meget skrappe krav på området i forhold til eksempelvis tæthed og behandling af farlige væsker. Her valgte man en løsning med separate aftapningsrum på hver etage til at håndtere styringen af de brandfarlige væsker. Da laboratorierne skulle godkendes til klasse 2 i forhold til håndtering af GMO (genetisk modificerede organismer), så valgte man blandt andet at indbygge radiatorer i facaden, hvilket modvirker fornemmelsen af kuldenedfald.

 

Frem mod en bæredygtig fremtid

Der er en lang række bæredygtige tiltag på projektet, og for Mads Mandrup Hansen er det summen af de mange enkeltdele, som eksempelvis drift-optimeret ventilation og bevægelsesstyret LED-belysning, der har gjort det muligt at halvere energiforbruget i bygningens laboratorier. Han fortæller:

 

- Vi ønskede ikke at skjule bygningen bag en dobbeltfacade, hvilket er en oplagt løsning til den her type bygning, da man ellers nemt kommer til at bruge store summer på afkøling. Derfor har vi lagt meget energi i solafskærmningens udformning, så der kastes skygger ind på bygningen, samtidig med at sensorer styrer de udvendige skodder i forhold til både varme og sol.

 

Den sofistikerede facade er udviklet i samarbejde med den østrigske producent Waagner Biro, hvor man blandet har klimatestet facadeelementerne for sne, orkan, ekstrem varme og helt ned til 40 minusgrader. Dette stykke arbejde foregik i en klimatest-tunnel i Wien, hvor elementerne blev testet mellem en fremtidig Porsche-model og et højhastighedstog.

 

- I udformningen af facadeelementerne gik vi over til at bruge strækmetal fremfor huller, hvilket sammen med det 0,3 mm tynde lag genanvendte kobber er med til at mindske materialeforbruget væsentligt. Derudover har vi indbygget faskiner i terrænet, der renser eventuelle kobberrester fra regnvandet – så vi på den vis rydder op efter os, siger Mads Mandrup Hansen fremhæver bygningens forskellige LAR-tiltag (lokal afvanding af regnvand), såsom grønne tage og genanvendelse af regnvand til toiletskyl, hvilket sikrer, at det overordnede kloaksystem ikke belastes.

 

Fakta om Mærsk Bygningen

Mærsk Bygningens 42.700 m² er primært beregnet til forskningslaboratorier, undervisning, kantine og cykelkælder. Den nye bygning er 75 meter høj, hvilket er lidt højere end Rigshospitalets helikopterplatform, som ligger i 71 meters højde.

 

Byggeriet koster 1,5 mia. kr., hvoraf A.P. Møller Fonden bidrager med 600 mio. kroner + 125 mio. kr. til inventar. Bygningsstyrelsen er bygherre. Arkitektfirmaet C. F. Møller er totalrådgiver. Københavns Universitet er lejer, og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet bruger af det nye Panum.