Kollegiet, kujallerpaat
Tegnestue i Nuuk tegner projekter, der kan løfte Grønland
To store analyseprojekter har givet den grønlandske tegnestue TNT Nuuk en enorm viden om, hvad lokale drømmer om for udviklingen af den grønlandske hovedstad og byens rum.
Det er kun 1 ½ år siden, at Helena Lennert og Jakob Exner overtog ejerskabet af tegnestuen Tnt Nuuk med nye drømme for fremtiden, men også fortsat at være med til at forme Grønland og oparbejde lokale kompetencer.
- Vi har haft en klar strategi om at opkvalificere os som tegnestue, så vi kan løfte større opgaver. Det omfatter både at blive flere medarbejdere for at få ekstra råderum fysisk og mentalt, men også at digitalisere os, fortæller Jakob Exner, direktør i Tnt Nuuk.
Siden foråret har da også to større strategiske analyseopgaver fyldt ny viden i tegnestuen. Den ene er ny hovedstadsstrategi for Nuuk, som Tnt Nuuk vandt i partnerskab med konsulentfirmaet Pikiala samt Rambøll Management i Aalborg. Det andet projekt er Projekt Uppik, som er en behovsanalyse forud for en kommende udvidelse af Ilisimatusarfik Universitet.
- I foråret havde vi kalenderen fuld af møder med alle mulige mennesker, alle med meninger om hvad man har brug for i Nuuk. Hovedstadsstrategien er den absolut største inddragelsesproces, kommunen nogensinde har været involveret i. Der er lagt et stort stykke arbejde i at høre, hvad lokale borgere, virksomheder og foreninger ønsker sig, fortæller Helena Lennert, kreativ leder i Tnt Nuuk. Hun tilføjer:
- Det handler om kernevelfærd, og processen har givet et indblik i, hvad borgerne i Nuuk ser som kvalitet og hvordan de vil prioritere. Forløbet har virkelig beriget mig som arkitekt i måden, jeg tænker projekter på. Der er ting, vi før havde en fornemmelse af, som vi nu har en masse menneskers ord for. Med den viden er vi bedre klædt på til at gå i dialog med bygherrerne.
Døgninstitution på fjeldkammen
Man må værne om ressourcerne
Et af tegnestuens nyere projekter er en døgninstitution i Nuuk for sindslidende børn og unge med plads til 12 børn mellem 8-18 år, som er under opførsel. Institutionen ligger tæt på naturen og er holdt i en lille skala for at lave et hjemligt miljø for børnene.
- Bygningerne er bygget i træ, og det var lidt af en kamp at gå den vej. Men det var en beslutning taget ud fra en forventning om, at det vil være mere sandsynligt at kunne bygge til en rimelig penge. Desuden kan denne type byggeri lige så godt bygges i træ frem for stål og in situ støbt beton, så længe der er fokus på de byggetekniske løsninger, fortæller Jakob Exner og tilføjer:
- Vi har arbejdet meget med at finde den rigtige placering og få flest mulige kvadratmetre. Husene ligger nærmest oppe på toppen af en fjeldkam og vi holder udsprængningsmængden på et minimum. For vi er et sted i verden med en ret afgrænset og defineret mængde af ressourcer, og det er op til os at få mest gavnlig nytte ud af dem. Det gennemsyrer alt, hvad vi gør.
- På alle projekter bruger vi relativt meget krudt på at gennemskue de geotekniske forhold, fordi det er så væsentlig en del af byggeriets placering og økonomi, fortæller Jakob Exner, og Helena Lennert uddyber:
- Institutionen er opdelt i tre dele, så ledelse og psykologer opholder sig i administrationsbygningen, og børnene bor i bygninger med en anden nærhed. Bygningerne er samlet omkring et naturområde og gør institutionen til en lille landsby i fjeldlandskabet. Institutionen ligger både tæt på beboelse af enfamiliehuse, for man vil gerne give de her ungetilbud en hjemlighed. Men de ligger også tæt ved naturen, så man lige kan tage langrendsskiene på og komme direkte ud i naturen og måske afreagere, hvis man har behov for det.
Kommunalbestyrelsessalen
Betydning for samfundet
Et andet projekt er et kollegiebyggeri, der er udviklet med forskellige boligtyper for at kunne rumme studerende i forskellige livssituationer, men også samle de unge i sociale fællesskaber.
Selvom tegnestuens palet er rimelig bred, drømmer Tnt Nuuk om også at få lov til at løse renoveringsprojekter.
- Der er et stort renoveringsefterslæb i Grønland, især på boliger, hvor det kunne være spændende at nytænke og få mest ud af de materialer og rumligheder, der er, slutter Helena Lennert: Det er her, vi tror, at nogle af de største potentialer for et bedre fremtidigt Grønland ligger gemt - både i forhold til at være med til at forbedre helt almindelige menneskers boligvilkår og i forhold til at kunne give de bymæssige forhold et løft til gavn for alle.