Bygherreforeningen: Ny energiaftale halter
Regeringen landede kort inden sommerferien en ny energiaftale, der blev præsenteret som en massiv grøn satsning frem mod 2030. Energiaftalen er da også et skridt i den rigtige retning. Men desværre fylder besparelser på energien i bygninger meget lidt, selvom den udgør 40 % af det samlede forbrug. Det bliver derfor dyrere end nødvendigt at nå i mål med den grønne omstilling. En sparet kilowatt kan stadig være den billigste.
Indlæg af Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen
Kort inden der i Danmark og Europa blev sat den ene varmerekord efter den anden indgik Folketinget en bred aftale om den danske energipolitik frem mod 2030. Det bliver et af vores afgørende bidrag til at begrænse CO2-udledningen i atmosfæren og dermed begrænse de menneskeskabte klimaforandringer.
Lige som andre aktører i byggeriet er vi glade for, at der med en bred enighed skabes ro om rammerne på energiområdet. Det giver nemlig også ro og forudsigelighed i byggebranchen. Vi kan med mere sindsro påbegynde de omkostningstunge optimeringer og investeringer i bl.a. klimaskærme og installationer, ligesom vi kan kaste os over nye metoder og koncepter, teknologiudvikling og forskning i bred forstand.
Læs også interview med Henrik L. Bang fra Bygherreforeningen: Byggebranchen står i en brydningstid
For lidt fokus på besparelser
Men vi er ærgerlige over at politikerne har fokuseret for lidt på at sikre energibesparelser, der hvor en stor del af energien bruges – nemlig i bygninger… Størstedelen af de afsatte midler går til udbygning af vedvarende energi og besparelser i procesenergien. Eksempelvis falder den årlige tilskudspulje til energibesparelser i bygninger fra 500 til 200 mio. kr.
Dette vil ikke gøre det lettere at nå i mål med omstillingen til grøn energi. Samtidig nedsættes elafgiften, hvilket tilskynder til højere forbrug, foruden at det forringer rentabiliteten i en del energieffektiviseringsprojekter i bygninger. Det er skuffende. Særligt i lyset af, at analyser fra bl.a. Renovering på Dagsordenen, viser, at det vil være omkostningseffektivt at fordoble omfanget af energirenovering i den eksisterende bygningsmasse.
Samlet system
De professionelle bygherrer og bygningsejere står både for investeringer i energieffektivisering og er via elregningen med til at betale til udbygningen af vedvarende energi. Vi har derfor støttet op om initiativer, der går i retning af en afbalanceret og omkostningseffektiv tilgang, der ser bygninger og energiforsyning som et samlet system. Det betyder, at energipolitikken ideelt set skal fungere som det samlende element mellem energiproduktion, distribution og lagring, samt slutforbruget, så hele systemet bliver så omkostningseffektivt som muligt. I sidste ende er det bygherrerne, der sammen med virksomheder, forbrugere og skatteborgere, finansierer energisystemet og udviklingen heraf. Det opnås bedst gennem samtænkning og samarbejde mellem energiforsynings-, ejendoms- og byggesektorerne.
Nu ligger der så en energiaftale, som tager fat i en lang række elementer som udbygning af vedvarende energi, afgiftsreguleringer, bedre udnyttelse af infrastrukturen, teknologiudvikling og forskning – og en såkaldt målrettet energispareindsats.
Besparelser giver værdi
Uanset energispareindsatsens meget sparsomme fokus i aftalen, så det gælder om, at den bliver skruet sammen, så den bliver effektiv og målrettet og gerne med stor eksempelværdi. Ideelt set skal den kunne udvikles undervejs, så man følger op på de indhøstede erfaringer og får tilrettet målgrupper og kriterier, så man får mest mulig effekt for de begrænsede midler. Her kan kobling med forbedret datagrundlag, stærkere informationsindsatser og kommunernes rolle som katalysator være vigtige elementer. Men ellers vil det være op til den enkelte bygningsejer, uanset ejerform, at foretage investeringer i energibesparelser, hvor byggebranchens evne til at udvikle konkurrencedygtige metoder og koncepter, som sikrer et godt resultat, vil være afgørende for tempoet i energieffektiviseringen af bygningerne.
Så byggebranchen skal i udviklings- og arbejdstøjet nu, da rammerne er lagt fast. Teknologiudviklingen vil hjælpe til en reduktion af spildet i energiforbruget, og dermed bidrage til en mere effektiv udnyttelse af den producerede energi. Men ses der på udviklingen af energiforbruget i bygninger over de senere år, er dette steget på trods af kampagner om det modsatte. Den såkaldte rebound-effekt, hvor energibesparelser opnået gennem aktive bygningstiltag i vid udstrækning veksles til komfortforbedringer, har således været kontraproduktiv i forhold til at reducere slutforbruget – og dermed additionaliteten i de foretagne investeringer. Med andre ord skal der andre tiltag til, hvis de nødvendige reduktioner af energiforbruget – særligt i forhold til opvarmning og køling – skal opnås. Og problemstillingen gælder også nye bygninger, som ellers på papiret er meget energieffektive.
Byg til fremtiden
Vi mennesker befinder os 90 % af tiden indendørs. Vores bygninger danner rammerne for vores arbejde, fritidsaktiviteter og privatliv. Derfor bør vi som samfund også have interesse i velfungerende bygninger, som spiller optimalt sammen med det omkringliggende samfund nu og i fremtiden. Og som bygherrer og igangsættere af bygge- og renoveringsprojekter føler vi et stort medansvar for efterleve både eksisterende og kommende krav om at bevæger os i en mere bæredygtig retning. Derfor har Bygherreforeningen bl.a. som én af vores aktuelle mærkesager at sikre fornuftige rammer for udviklingen af både energieffektivitet og bæredygtighed.
Derfor finder vi det også afgørende, at indholdet i energiaftalen implementeres, så den giver en mærkbar effekt for bygherrer og bygningsejere i praksis – uanset om det handler om markedsdrevet tilskudsordning til energispareinitiativer, forbedret datakvalitet eller informationskampagner.
