Byggesagkyndig køberrådgivning – din tryghed i boligkøbet
Boligkøb er en af livets største økonomiske beslutninger – og samtidig en af de mere komplekse. Derfor vælger mange boligkøbere at få professionel hjælp fra en byggesagkyndig, der kan sikre, at drømmeboligen også er en fornuftig investering. Med base i Silkeborg og erfaring fra boligmarkedet i Aarhus, Horsens, Skanderborg, Viborg og Herning hjælper Klarhus boligkøbere, der ønsker tryghed, indsigt og overblik, før de skriver under.
Hvad indebærer byggesagkyndig køberrådgivning?
Byggesagkyndig køberrådgivning giver boligkøbere et klart og detaljeret overblik over den ejendom, de overvejer at købe. Det indebærer en vurdering af boligens tilstand, nødvendige og anbefalede forbedringer samt en økonomisk vurdering af fremtidige omkostninger. En byggesagkyndig gennemgår boligen og dens dokumentation gennem skarpe øjne og erfaring.
Klarhus’ rådgivning omfatter bl.a.:
Tilstandsrapport: En byggesagkyndig rådgiver kan forklare fundene i tilstandsrapporten og hjælpe dig med at forstå, hvilke fejl og mangler der kræver øjeblikkelig handling, hvilke der blot er kosmetiske og hvilke kan vente.
Elrapport: “Vi gennemgår elrapportens punkter grundigt og forklarer, hvad de betyder i praksis”, fortæller Bjørn Andersen, byggesagkyndig hos Klarhus. “Vi vurderer, hvilke forhold der er kritiske og bør udbedres straks, og hvilke der er acceptable, men ikke længere opfylder gældende regler. På baggrund af vores erfaring anbefaler vi konkrete løsninger, så du kan træffe velovervejede beslutninger”.
Gennemgang fra A til Z: Han fortsætter: “Mange rapporter kan desværre være mangelfulde og overse væsentlige punkter. De giver sjældent et objektivt billede af vedligeholdelsesbehov og konsekvenser på sigt. Hos Klarhus foretager vi altid en grundig og uafhængig gennemgang af boligen. Alle fund bliver dokumenteret og forklaret til dig, så du undgår at købe katten i sækken”.
Energimærke og salgsopstilling: “... Disse dokumenter bliver nøje gennemgået, ligesom vi undersøger byggesagsarkivet for at finde oplysninger, der kan have betydning for dit køb – enten nu eller i fremtiden. Eventuelle fund bliver selvfølgelig videregivet, så du er bedst muligt informeret”.
Økonomisk overblik: “Under gennemgangen rådgiver vi om de forventede omkostninger ved de fejl og mangler, der fremgår af rapporterne eller vores egen inspektion. Vi hjælper også gerne med at give et realistisk estimat for omkostninger til dine egne ønsker, som f.eks. et nyt tag, køkken, bad eller gulve. På den måde får du et klart billede af de samlede udgifter, før du skriver under”.
En rådgiver kan desuden hjælpe med at forhandle prisen på baggrund af fundne mangler eller foreslå, hvordan udbedringer håndteres. Formålet er altid at give køberen bedst mulige overblik og udgangspunkt i købet.
Hvorfor vælge Klarhus til byggesagkyndig køberrådgivning?
"Vores tilgang er simpel: Vi arbejder 100 % for dig – og ingen andre," forklarer Bjørn Andersen, byggesagkyndig hos Klarhus. "Vi har ingen økonomiske bånd til andre aktører, og derfor kan I være sikre på, at vores rådgivning er ren og udelukkende fokuseret på dit behov og dine interesser”.
Hos Klarhus lægger de stor vægt på gennemsigtighed og tillid. "Vi har ingen skjulte gebyrer eller afbestillingsgebyrer, og vi er altid ærlige og åbne omkring vores fund," uddyber Bjørn Andersen. "Det er den tilgang, sammen med vores grundighed og oprigtige interesse for kunderne, der er årsagen til vores konstante fine anmeldelser”.
Et fundament bygget på loyalitet
"Klarhus blev grundlagt på ideen om, at boligkøbere i Danmark skulle have en rådgiver, der altid tænker på kundens bedste," fortsætter Bjørn Andersen. "Vi har en oprigtig interesse i at hjælpe vores kunder – det betyder, at vi ikke bare rådgiver under købet, men også står til rådighed, hvis der opstår spørgsmål efterfølgende."
Tryghed hele vejen
Hos Klarhus er det ikke kun selve rådgivningen, der skaber værdi. Det handler også om at være der for kunden gennem hele processen. "Vores motto er, at en gang kunde – altid kunde" forklarer Bjørn Andersen. "Vi ved, at der kan opstå spørgsmål, både op til købet, på overtagelsesdagen eller efterfølgende, når du står i dit nye hjem. Derfor er vi altid tilgængelige for et gratis og uforpligtende råd."
"Vi ønsker at være en tryghed, man altid kan regne med, uanset hvor i processen man befinder sig," afslutter Bjørn Andersen. "Og det koster ikke ekstra – det er en del af vores service."
En hjælpende hånd i boligkøbet
For at gøre boligkøbsprocessen endnu nemmere, tilbyder Klarhus også gratis guides til både boligkøb og overtagelse af boligen. "Vores guides er skabt for at give vores kunder en praktisk ressource, de kan bruge på ethvert tidspunkt i processen," siger Bjørn Andersen.
Du kan finde guiderne og læse mere om byggesagkyndig køberrådgivning på Klarhus’ hjemmeside. Med Klarhus som rådgiver er du sikret en kompetent partner, der står ved din side hele vejen.