<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
bjarke_captego_ERTMANN016

Bjarke Schou Bentzen, stifter af Captego, Fotos af Cathrine Ertmann

Brugervenlighed er nøglen til mere digitalisering i byggebranchen

  • Byggeriets udvikling
  • IT og ny teknologi
  • Den effektive byggeproces
  • 2023-01-16
  • | Indlæg af Bjarke Schou Bentzen, stifter af Captego, der er en kameraløsning til dokumentation.
  • Byggeriet halter efter, når det gælder digitalisering. Bjarke Schou Bentzen, stifter af Captego mener, at selvom flere har fået øjnene op for, at digitalisering kan løfte virksomheder til nye højder, så gemmer der sig stadigvæk et enormt potentiale for byggeriet.

    Besvær med implementering og at bruge IT-løsningerne er en væsentlig forklaring på, at byggebranchen ikke er fulgt med den digitale udvikling. De digitale løsninger ender derfor alt for ofte som avancerede, tidskrævende sten i skoen – selvom formålet er det stik modsatte.

     

    For byggebranchen er målet ikke digitalisering for digitaliseringens skyld. Tværtimod bør hele sektoren blive bedre til at anvende IT-løsninger, der fra dag 1 kan forbedre arbejdsgange på byggepladserne og omstille virksomheden til fremtiden. Her spiller data unægtelig en meget vigtig rolle. Derfor bliver meningsfuld, effektiv digitalisering også et konkurrencevilkår – hvis ikke det allerede er det.

     

    bjarke_captego_ERTMANN029Bjarke Schou Bentzen, stifter af Captego

     

    ”Captego har været et godt værktøj for os. Det er en kamerabaseret app, som på en simpel måde giver høj gennemsigtighed i vores arbejde. Nu kan vi nemt dokumentere, hvordan tingene er bygget, og samtidig fungerer det som en god kvalitetssikring. Noget af det rigtig smarte ved Captego er, at fotos bliver stedfæstet på byggetegningerne, så vi kan se præcis, hvor billederne er taget. Det betyder, at vi eksempelvis kan spore noget inde bag en væg, efter den er muret til, hvis vi har brug for det. Derudover er det et enormt brugervenligt værktøj for de håndværkere, som skal bruge det - og derfor kan de ret nemt integrere det i deres arbejdsgange. Aktuelt bruger vi Captego til alle vores rækkehusprojekter, hvor det er et krav, at alle underleverandører og -entreprenører anvender det for at sikre høj kvalitet og transparens i byggeriet.”

     

    - Søren Egelind ansvarlig for Bæredygtighed, DGNB og KS ved Milton Huse



    Brugervenlighed vil sikre digitaliseringens gennembrud

    Virkeligheden er, at der er ekstremt store krav til dokumentation i byggebranchen. Sådan har det altid været, og derfor burde branchen være frontløber, når det gælder digitalisering – og ikke ligge bagerst i feltet.

     

    I kvalitetssikringen ligger et kæmpe potentiale for at anvende data til at udvikle både virksomhederne og selve byggeriet. Systematiske data for projekters opførelse fra sokkel til kvist, der kombineres projekt for projekt, vil over tid give ekstremt værdifuld viden til både arkitekter, materialeleverandører og entreprenører.

     

     

     

    bjarke_captego_ERTMANN010Bjarke Schou Bentzen, stifter af Captego


    Det kan lyde kompliceret – og alt for mange IT-løsninger rundt om på byggepladserne er netop for tunge og besværlige for folk i frontlinjen, som skal bruge dem.

    Brugervenlighed er derfor helt afgørende, hvis digitalisering for alvor skal blive en værdifuld byggesten i branchen. Typisk er de digitale løsninger ikke udviklet med udgangspunkt i, hvordan de skal anvendes i praksis.

    Mange løsninger er simpelthen ikke lavet til de folk, der skal bruge dem. For at undgå at IT-løsninger bliver lig med spildtid, bør fokus i IT-løsningen være på at gøre det nemt at dokumentere, så eksempelvis en murer kan bruge kræfterne på sin kerneopgave: at lægge mursten.

     

    Brugervenlighed har derfor fra start af været grundlaget for os i Captego – fordi det er altafgørende for digitaliseringens succes i byggebranchen, at løsningerne skabes til folk i frontlinjen.

    Anbefalede artikler