<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
KRAG_32
Annonce

Bjarne Krag Vægsystemer – vægge og afskærmning til det største og mindste

  • Materialer og Løsninger
  • Nordatlantisk Byggeri
  • Gulve, Vægge og Lofter
  • 2022-04-20
  • | Af Tim Panduro
  • | KRAG
  • Bjarne Krag Vægsystemer leverer både standardløsninger og specialtilpassede vægløsninger til alt fra daginstitutioner til de største konferencecentre

    Da konference- og messecenteret Bella Center på Amager sidste år indviede Bella Arena, der er den seneste tilføjelse til megakomplekset, spillede Bjarne Krag Vægsystemer  en væsentlig rolle i at gøre hallen så fleksibel som overhovedet mulig.

    Virksomheden er specialiseret i løsninger inden for mobilvægge og andre indvendige vægsystemer til både det største og det mindste. I Bella Arenas tilfælde taler vi høj grad om den første kategori.


    KRAG_52



    - Det er et af de største konferenceprojekter, der nogensinde er lavet i Danmark, og vi var så heldige at blive valgt til at levere 200 vægelementer, der hver især er 12 meter høje og vejer 800 kilo, siger indehaver Bjarne Krag.

    Virksomheden lægger vægt på at tilbyde produkter og ydelser i høj kvalitet til konkurrencedygtige priser – uanset om der er tale om standardløsninger eller specialtilpassede produkter, og uanset om kunden efterspørger totale løsninger inklusiv montage eller selv ønsker at stå for den del af opgaven.




    Toiletvægge til Grønland

    Bjarne Krag Vægsystemer har hovedsageligt leverancer i Danmark, men har også kunder i Grønland.

    - Vi oplever en vis forskel i ønskerne. I Danmark monterer vi 90 procent af det, vi sælger. Men i Grønland har vi indtil videre ikke haft opgaver, der er så komplekse, at vi har deltaget i montagen. Entreprenørerne monterer selv, og leverancen går gennem de tømmerhandlere, der er fokuseret på det grønlandske marked, siger Bjarne Krag.

    Toiletvæg Kemmlit PRIMOToiletvæg Kemmlit


    Det betyder ikke, at grønlandsopgaverne er uvæsentlige – for mens Bellacenteret og lignende projekter er både store og prestigefyldte, repræsenterer de grønlandske opgaver et andet kerneområde i virksomheden.


    - De opgaver, vi hidtil har haft i Grønland, er toiletvægge i en nogenlunde ukompliceret udførsel, og det er et marked, der både er vigtigt for os og i vækst, siger Bjarne Krag, der gerne vil arbejde mere med det nordatlantiske område.

    - Vi vil selvfølgelig gerne fortsætte med spanske vægge og toiletvægge af den type, vi hidtil har leveret til blandt andet institutioner og en lufthavnsbygning. Men vi ser også gode muligheder i de spændende bygdhuse, der bliver bygget som samlingspunkter flere steder i Grønland. Og så er vi selvfølgelig også interesserede i at overføre vores viden om konference- og hotelbyggerier til nye områder.


    Daginstitutioner i fokus

    I Danmark oplever han et stadigt stigende behov for afskærmning af børnetoiletter i daginstitutioner og mere generelle afskærmninger i miljøer til børn og unge.

    IMG_5905

    - I daginstitutionerne er det typisk vægge, der er 140 centimeter høje. Det gør, at de voksne kan kigge ind, mens de andre børn ikke har mulighed for det, siger han.

    - Det er et stort fokusområde. Alene i Ørestadsområdet har vi lavet omkring 200 afskærmninger på toiletter på daginstitutioner de seneste to år.

    Tendensen stopper ikke ved daginstitutionerne, fortæller Bjarne Krag.

    - Mere generelt ser vi også stigende ønske om afskærmninger til bruserum på gymnasier og skoler. Det er ikke nødvendigvis med døre, men en skærm mellem bruserne, så man kan vaske sig, uden at dem ved siden af følger med.


    Fleksibilitet er blevet vigtigere

    Inden for skoleområdet mærker Bjarne Krag Vægsystemer også en forskel de senere år.

    - Når vi taler med arkitekter og entreprenører på skoleprojekter, kan vi se, at antallet af fleksible vægge er blevet lidt større, siger Bjarne Krag.

    - Tidligere tænkte man det måske ind i projekterne til senere montering, som så blev forberedt med nogle ophæng, men i dag ser det ud til, at man i højere grad ønsker dem monteret fra begyndelsen.
    Anbefalede artikler