Stiesdal Skyclean
Biokul i byggematerialer kan reducere CO2 og forbedre indeklima
I et nyt projekt undersøger Teknologisk Institut, om biokul kan anvendes i byggematerialer som letvægtsbeton og spånplader. Målet er at nedbringe byggeprojekters CO2-aftryk og forbedre indeklimaet uden at gå på kompromis med kvaliteten, og de foreløbige resultater ser lovende ud.
Biokul og spånplade
I fremtidens byggeprojekter er biokul måske en essentiel komponent i materialer som letvægtsbeton og spånplader. Potentialet er i hvert fald stort, fortæller forretningsleder hos Teknologisk Institut, Thue Trofod.
- Kort fortalt er biokul kulstofbaserede materialer, som produceres gennem høj varmebehandling af organisk materiale, f.eks. halm eller andre restprodukter fra fx landbrug og skovbrug. Normalvis er det produkter, som bliver brændt af og derigennem afgiver CO2 til atmosfæren, men i denne pyrolyse bliver det lagret i biokullet. Det er et stabilt kulstofmateriale, der nedbrydes meget langsomt, så dermed kan man gemme den CO2, der er indlejret i biomassen, fortæller han og fortsætter:
- I udviklingsprojektet undersøger vi, om biokul kan anvendes som komponent i to typer byggemateriale – letvægtsbeton og spånplader – uden at forringe materialets tekniske egenskaber, og det kan have rigtigt stor indvirkning på byggebranchens CO2-udledning og på indeklimaet i nye byggeprojekter.
Stor CO2-reduktion
Den ene del af udviklingsprojektet fra Teknologisk Institut går ud på at erstatte en del af de letklinker, som normalvis anvendes som komponent i letvægtsbeton, med biokul.- Ikke alene har vi med selve produktionen af biokul effektivt fjernet en del af den CO2, som afbrænding af biomasse ellers ville have frigivet – vi udskifter også et relativt CO2-intensivt materiale med et mindre CO2-tungt materiale. Faktisk er vores skøn, at en udbredt anvendelse af biokul i Danmark i produktionen af vægelementer af letvægtsbeton potentielt kunne reducere byggesektorens udledning med omkring 35.000 ton CO2-ækvivalenter om året – fra de nuværende over 6 millioner ton om året. Og vores betonlaboratories foreløbige resultater viser, at vi faktisk kan erstatte op mod 100 % af letklinkerne i letvægtsbeton, uden at det går ud over styrken, fortæller forretningsleder Thue Trofod.
Et bedre indeklima
Den anden del af projektet går ud på at indbygge biokul i spånplader, der anvendes i blandt andet gulve. Formålet er at forbedre den indendørs luftkvalitet.- I den lim, der anvendes i spånplader, indgår der formaldehyd – en skadelig flygtig organisk forbindelse (VOC), som langsomt bliver afgasset i de rum, hvor spånplader er blevet anvendt. Vi forventer, at biokuls porøse struktur vil have samme egenskaber som aktivt kul, så materialet kan absorbere og binde formaldehyd og andre problematiske VOC’er – både i produktionen af spånplader, når limen tørrer, og når spånpladerne er taget i brug. I projektet håber vi at kunne erstatte 50-60 procent af træspånerne i spånplader med biokul. fortæller forretningsleder Thue Trofod fra Teknologisk Institut.
CHARBUILD
- Det nye udviklingsprojekt CHARBUILD fra Teknologisk Institut udføres i samarbejde med virksomhederne Stiesdal SkyClean A/S, Leth Beton A/S og Kronospan ApS.
- Det er finansieret af INNO-CCUS-partnerskabet, støttet af Innovationsfonden.
- Projektet foregår som laboratorieundersøgelser samt industriel produktion af prototyper og dokumentation af materialernes egenskaber og miljøpåvirkninger.
- Projektet løber over to et halvt år frem mod 2026.