Betondæk kan genbruges – men det kræver standarder, man kan stole på

Erling Richard Trudsø

Tanken er lige så besnærende, som den er simpel; verden mangler ressourcer, og byggebranchen tegner sig for op mod en tredjedel af den globale udledning af drivhusgasser. Hvorfor ikke slå to fluer med et smæk og genbruge flere byggematerialer.

Men et er tanke, et andet er, hvad der praktisk lader sig gøre. For en til en genbrug af for eksempel betondæk stiller store krav til dokumentation og standardisering.

Netop den problemstilling arbejder man med hos Dansk Standard, som blandt andet faciliterer udviklingen af de standarder, der gør, at byggeri er sikkert og holdbart. I to pilotprojekter i samarbejde med henholdsvis DTU og Teknologisk Institut kigger Dansk Standard på muligheden for bl.a. at genbruge hele betondæk i nye konstruktioner.

- Det er vigtigt, at vi får nogle standarder, så vi kan være sikre på, hvad elementerne kan. Ellers risikerer vi at få en klasse af genbrugsbyggeri, hvor vi ikke rigtigt ved, hvad det er, vi har med at gøre, og hvordan det kommer til at fungere på længere sigt. Så kan man stå med noget, som ingen vil flytte ind i, siger Erling Richard Trudsø, der som seniorkonsulent i Dansk Standard deltager i et af projekterne.

-  Hvis ikke, at egenskaberne på genbrugsmaterialerne dokumenteres på lige fod med nye, kan de ikke anvendes på samme vilkår, og så vil vi ikke kunne opskalere i en grad, der giver mening økonomisk og ressourcemæssigt.

Fortidens synder

Opgaven er kompleks. Det kræver både overblik over betonens præcise sammensætning, hvordan bygningerne er opført, og hvordan man kan demontere betondækkene på betryggende vis for både nedrivere og for dem, der skal bruge dem siden hen. Både transport og opbevaring kan få en betydning – og det samme kan fortidens synder.

- I vores iver for at genbruge og nedbringe vores ressourceforbrug skal vi helst ikke risikere at gentage fortidens fejl. Det betyder bl.a., at vi ikke skal bygge en børneinstitution med genbrugte elementer for så tre år efter at konstatere, at elementerne har været sovset ind i PCB, siger Erling Richard Trudsø.

Byggevareforordning kan hjælpe

De to projekter, Dansk Standard deltager i, er dog med til at give overblik – og Erling Richard Trudsø håber, at de i første omgang vil bidrage til at få udviklet en ydeevnedeklaration og nogle guides.

- Hvis det lykkes at få udviklet en ydeevnedeklaration, begynder det for alvor at rykke. Så kan vi arbejde videre med en standard i samarbejde med de andre europæiske standardiseringsorganisationer og partnere i byggesektoren, siger han.

Et andet vigtigt skridt er den ny byggevareforordning, der forventes at lande ved årsskiftet. Her vil man ifølge seniorkonsulenten begynde at kunne arbejde med en økonomisk operatør, der skal stå på mål for kvaliteterne – og ikke blot producenten af de nye betonelementer som hidtil.

- Det kan føre til en solid businesscase, hvis nogle af de store nedrivningsfirmaer går sammen og danner et selskab, hvor man nedtager og videresælger betonelementerne. Det kræver, at nedrivningsfirmaerne bliver involveret tidligere på byggepladserne, end det er tilfældet i dag, og at der bliver arbejdet videre med metoder til både nedtagning, flytning og dokumentation, siger han.

- Det kræver stadig, at der er standarder, så statikerne også kan vurdere elementer på betryggende vis. De rådgivende ingeniører skal kunne regne på byggeriet, så hele processen bliver tryg.

 

Trygheden er vigtig - både når det handler om levetidsberegninger og den umiddelbare sikkerhed. Men hvis det lykkes at få udviklet metoder og standarder, der holder, er Erling Richard Trudsø ikke i tvivl om, at der er en fremtid for genbrug af hele betondæk i nybyggeri.

- Hvis man CO2-mæssigt har et rundt nul, og man kvalitetsmæssigt har den samme standard som et nystøbt element, kan der sagtens gå prestige i at genbrug. Specielt, hvis arkitekter også er opmærksomme på, hvordan man kan anvende de elementer, der kommer på markedet.